Der har været mange henvendelser i løbet af de sidste dage, der handler om de unges brug af vold og hærværk.
Det er et utrolig svært og komplekst emne at tage fat på.
Jeg vil lægge ud med et meget enkelt udsagn:
Vold har altid en årsag. Om man kan lide det eller ej.
At vold har en årsag, behøver ikke betyde at årsagen retfærdiggør volden. Men årsagen kan hjælpe os til at forstå hvorfor nogen vælger at ty til vold. Det er nemmest at kun se volden og angribe den. Det er sværere at se årsagen til den og forsøge at eliminere volden ved at gøre noget ved årsagen. Ofte er det det, der skal til, men det virker som om mennesker har tendens til at stirre sig blinde på symptomerne og ikke årsagen til sygdommen.
Jeg vil stille følgende spørgsmål:
Kan man retfærdiggøre brug af vold?
Er vold kun fysisk?
Kan vold også udarte sig i form af psykisk vold, som feks undertrykkelse af et folk eller en kultur?
Ville de unge have blevet i ungdomshuset i 24 år hvis de ikke havde brugt vold?
Er de unge pr natur glade for at bruge vold, eller kunne det være fordi de føler det som en nødvendighed?
Er det nødvendigt for de unge at bruge vold?
Hvis det ikke er nødvendigt, hvorfor bruger de unge så vold?
Er de unge psykopater?
Er de unge terrorister?
Er de unge fanatikere?
Skelner vi mellem vold som angreb eller vold som forsvar?
Har mennesket ret til at forsvare sig?
Hvad er vold?
Kan man eliminere volden ved at eliminere årsagen?
1. marts 2007: en sorgens dag
1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!
09 november 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Som navnet antyder er 'kramperen' forkrampet. Vedkommendes kommentarer fordærver denne diskussion, ja hele denne blog. Jeg vil bede om at de alle bliver fjernet. 'Kom igen når du har mere konstruktive kommentarer'! ...Bare billedet der skal illustrere denne person siger alt om hans/hendes indstilling og seriøsitet. Det er muligt han/hun ser sig selv som den der holder posen, men jeg vil nu mene posens indhold er mere dækkende...Den mulige årsag til de mange frustrerede indlæg kunne være 'kramperens' opdragelse, det vil jeg overlade til en stunds selvransagning.
Jeg har bedt Kramperen om at diskutere et andet sted.
Du er også velkommen til at smide kramperens indlæg i det lille skraldespandsymbol.
Jeg kunne forestille mig at bag Kramperen gemmer der sig en ret ensom og utilpas person. Han virker kontaktsøgende og bliver ved og ved, ligesom et lille barn. Jeg håber han tilegner sig lidt mere dannelse med årene, men vi her på siden kan intet gøre for ham. Det er synd at der ikke er nogen til at tage sig kærligt af ham.
Det er mange spørgsmål, der bliver stillet, og jeg vil ikke svare på hvert enkelt.
Som udgangspunkt er vold ikke forsvarligt, men det er klart, at man må bruge vold som selvforsvar. Man er altid i sin ret til at forsvare sig selv.
Lad mig så spørge: hvorfor skal menneskene omkring miljøet i Ungeren have særbehandling ift. andre subkulturelle miljøer? Hvorfor skal de forkæles med et hus, de aldrig har ejet, men som de har fået brugsretten over engang? Det var stadig Kbhs Kommunes ejendom. Nu er huset solgt til en ubehagelig sekt med en psykopatisk leder/guru/whatever. Tough luck, siger jeg.
Jeg har selv igennem hele min ungdom (er nu i midten af 30erne) været en del af forskellige subkulturelle miljøer, og aldrig nogensinde har vi ikke kunnet finde ud af at enten købe, leje eller på anden lovlig vis finde lokaler og bygninger, som kunne bruges til vore aktiviteter.
Hvorfor er det så svært for folkene omkring Ungeren at gøre det samme? Jeg forstår det ikke. De respekterer tydeligvis ikke ejendomsretten, og dem om det. Men så må de nødvendigvis også finde sig i, at den/de retmæssige ejere forsvarer deres ejendom.
/GM
Vedrørende "særbehandling".
Hvis man skal snakke om særbehandling, så ser vi fænomenet mange andre steder i vores samfund, med samfundsgrupper, firmaer, privatpersoner, etc.
Forskellen er, at disse grupper ofte har kapital nok til at snige sig udenom lovgivningen, hyre dygtige advokater og finde juridiske smuthuller. Helt lovligt. Det har faderhuset også benyttet sig af.
Store personligheder og politikere får også særbehandling. I et så kompliseret samfund som vores, er særbehandling måske også noget som er en nødvendighed for at noget sært og anderledes kan opstå. Og dybest set har vi råd til det som samfund.
Mange kunstnere får også særbehandling, eller rockstjerner og fodboldstjerner....
At en subsistensløs gruppe unge mennesker får særbehandling kan jeg ikke tage så tungt. Jeg har stadig mit hus, min bil, mit sommerhus, min ferie til Mallorca, mine cafelattecafebesøg...Der går ikke nogle skår af mig fordi nogen samfundsgrupper får særbehandling. Brugerne af ungdomshuset må også godt få særbehandling. Især fordi jeg ved, at deres ønske dybest set er ret ydmygt i forhold til andre i samfundet der får særbehandling.
De ønsker et hus, som de selv kan drive, på deres egne præmisser.
Andre unge får ungdomsklubber og fritidscentre, som koster kommunen mange flere penge end ungdomshuset gør i drift. Og der er kun et af slagsen i Danmark, kun et ungeren. I andre storbyer er det op til flere...
Teatre får støtte, kunstnere og musikere får støtte, sportsklubber får støtte fra kommunen. Kommunen har afsat lokaler til dem. Så hvorfor ikke også til de unge i ungdomshuset som alligevel tæller over tusinde brugere, og som er kendt i hele scandinavien, england og tyskland, ja hele europa.
Kommunen gav ungdomshuset til de unge. Faderhuset købte ungdomshuset og der var en klausul om at de unge kunne blive ved med at bruge huset. Det er ikke hvilket som helst hus Faderhuset har købt, med hvilken som helst lejer. Det vidste Faderhuset udmærket. Også da de trængte ind i huset den nytårsdag. De vidste at der var en levende kultur i huset, med en gruppe unge der holdt fast i det løfte de fik af politikerne den gang, at det blev givet til de unge. Faktisk blev Ungdomshuset solgt på den præmis, at kommunen skulle finde et andet hus til de unge...men det er der ingen som taler om.
De unge er ikke bare almindelige lejere. De er brugere af et hus de har fået brugsretten til, eller som det blev sagt mindre juridisk: huset blev GIVET til de unge. 24 år er en lang historie for en kultur, og det betyder at samfundet bliver nødt til at tage denne kultur alvorlig. Den er anderledes end andre undergrundskulturer som er baseret på foreningsvirksomheder. Al respekt for det. Men strukturen i ungdomshuset duger bare ikke til det.
Der er for mange regler, og den selvforvaltende struktur i ungeren vil dø af det.
De unge kan ikke bare købe et hus. Nogen skal jo sættes på lejekontrakten og hvem skulle det være?
De unge flyder ind og ud af miljøet som en stor brusende flod. Nogen er med i et år, nogen i ti, nogen kommer til koncerter en periode af deres liv. Betragt ungdomshuset som et socialt eksperiment, en rugekasse for en anden måde at strukturere på, og du vil måske finde det bevaringsværdig som kulturfænomen. Som et monument, at forsøgscenter, et laboratorie, hvad med kongehuset?
Huset i sig selv bærer præg af dette særegne kulturfænomen, derfor drejer det sig ikke om bare et hus.
Husk, der er ingen i ungdomshuset, der gør det for egen vindings skyld. De knogler røven ud af bukserne for et fællesskab som du også kan nyde godt af, hvis du har lyst.
Det er helt absurd at tale om ejendomsret i dette tilfælde. Det er et særtilfælde og samfundet er fyldt med særtilfæder. Livet er fyldt med særtilfælder.
Særbehandling? Hvorfor skal nogle mennesker have særbehandling? Jeg vil ikke karrikere dit spørgsmål, men alligevel hævde at det er mere rimeligt at spørge, hvorfor skal en gruppe med behov ikke have særbehandling. Danmark er netop socialt stærkt på mange måder ved at yde særbehandling. Det kan dog blive meget bedre.
Det er oplagt at kræftsyge skal have særbehandling. Og misbrugere - og folk med rygskader, med lungesygdomme osv, osv. Det er ikke oplagt i mange lande, men heldigvis i DK. Men der er mange dunkle områder: voldelige mænd kan få psykoterapi for at slippe volden, men hvad med deres koner, som er voldsofrene? De får ikke terapi, selv om det ofte er en nødvendighed for at ændre parrets dårlige samlivsmønster. Og hvorfor får andre voldsofre ikke særbehandling?
Skolebørn og unge under uddannelse skal have særbehandling. Det kan vi vel ikke være uenige om. Ligeledes ældre med omsorgs- og plejebehov.
Sindslidende skal have særbehandling osv, osv. Indvandrere og flygtninge skal have særbehandling. Problematiske unge får særbehandling: nogle gange adskille millioner pr år til en enkelt ung, der i hvert fald i en periode kræver 24 timers 'mandsopdækning'. Ja, fængslerne er vel også en form for særbehandling på godt og ondt.
Der knytter sig mange spørgsmål og problematikker til hvert enkelt form for særbehandling, og alt dette ændrer sig løbende med samfndets udvikling og mærkesagerne for den øjeblikkelige regeringsmagt. Hvorfor skal fx privatbilismen have en så enestående god og kostbar særbehandling som den får i øjeblikket - og den kollektive en lige så enestående dårlig særbehandling? Hvorfor har husejere i en lang periode fået en så forgyldt særbehandling på bekostning af andre ikke-ejere. Her taler vi ikke millioner, men milliarder...
Spørgsmålet er enkelt: hvornår og hvordan kan vi blive enige om at en ny gruppe har brug for særbehandling. Det sker jo hele tiden og spørgsmålet er politisk. Nogle vil mene at de unge har brug for nye former for særbehandling ved siden af de andre. Og i tilfældet Ungdomshuset handler det altså om særbehandling til en større gruppe af storbyens unge af psykologiske, sociale, kulturelle og (ud)dannelsesmæssige årsager. Lige som ved andre beslutninger af den art går det ikke stille for sig. Mht de voldelige mænd, jeg nævnte, så er det første i de seneste par år, dette åbenløse store samfundsproblem er kommet på banen. 64.000 kvinder lever i voldelige ægteskaber!! Tidligere valgte man at lukke øjnene for dette problem i DK. I andre lande, fx Norge, har man gjort noget ved problemet i årtier. Men realiseringen af behandlingen i DK har også været undervejs i årtier og de få har kæmpet med ligegyldigheden og den manglende indsigt i problemet hos de mange. Nu lader man som om ligegyldigheden aldrig har eksisteret...
Tilsvarende peger Ungdomshuset med sin eksistens på en række problemer for ungdommen, som der ikke bliver taget hånd om i dagens Danmark. Og typisk er der rigtig mange mennesker, der benægter problemerne og håner og nedgør de mere bevidste. Sådan er det næsten altid. Forhåbentlig vil vi om nogle år ryste på hovedet af alle de skøre, forstokkede mennesker der omkring år 2000 ikke kunne forstå den indlysende sandhed, at selvfølgelig har de unge brug for at afprøve selvorganisering af kulturelle og sociale eksperimenter. Og selvfølgelig skal samfundet stille ressourcer til rådighed for disse ting. Det handler jo om at udvikle nyt mhp fremtiden.
Jeg kan godt lide at betragte Ungdomshuset som et kunstværk: en art installation, hvor mange unge giver deres besyv med i en kreativ social og kulturel spiral, hvor skaber og modtager af kulturen smelter sammen i en pulserende krop:-)
(Det ville klæde Statens Museum for kunst, hvis man for en tid rydede salene og bød de unge velkommen til en fortsættelse af installationen i mere bekvemme rammer og med grønt omkring sig. Hvor ville jeg nyde, hvis det skete, og hvor ville museet få udvidet sit besøgstal....LOL Og hvad ville den etablerede kunstverden i DK og i udlandet sige til det eksperiment?)
Citat "De unge kan ikke bare købe et hus. Nogen skal jo sættes på lejekontrakten og hvem skulle det være?"
Når man køber et hus behøver man ingen lejekontrakt. I kunne jo gøre ligesom alle hippierne gjorde i 60erne og 70erne da de boede i kollektiv.
Eller i kan lave en fond. Der er mange muligheder.
Hvis staten eller kommunen derimod skal betale for problem-børn, hvad der måske er en god ide, skal det være og blive et upolitisk sted.
MVH Pia
Send en kommentar