
Vi er mange , som frygter konsekvensen for de unge i tilfælde af rydning. Vi frygter også for, at de unge skal skade de politifolk, der måtte rykke ud.
Samtidig har jeg en stor bekymring for at politiet ikke magter denne opgave. At den organisatoriske og ledelsesmæssige ekspertise ikke kan opfatte dette som en social opgave, men som en art øvelse i terroristbekæmpelse. At man ikke arbejder på skadesminimering, men på rå nedkæmpning af al modstand.
Jeg ved endvidere fra bekendte, at der blandt betjentene er voldelige personer, der ser frem til at afklapse 'punkerne', hvad end deres personlige begrundelser for denne voldelighed måtte være. Her frygter jeg at lederne inden for politiet ikke er sig dette 'voldsmænd i egne rækker' bevidst og måske endda kynisk lader 'dem der så gerne vil lange øretæver ud' komme til. Det er dybt forkasteligt og meget foruroligende på længere sigt. At den sociale og moralske indsigt i disse rækker kunne være bedre kan man se et eksempel på i følgende blog for juristvæsenet, hvor en person uforblommet udtaler sig kynisk og umenneskeligt om, hvordan det nok vil komme til at foregå, når Ungdomshuset skal ryddes.
http://www.justitsen.dk/
Der er 2 indlæg om sagen - og det er noget rystende, hvordan ordene falder, må jeg sige. I en kommentar sammenligner jeg med 'Slaget på fælleden', hvor Københavnsk politi slagtede den spirende arbejderbevægelse. Nok ikke en helt korrekt historisk parallel, men det var den association jeg fik omkring fornemmelsen af den tankegang, der måtte ligge bag et sådant indlæg. Læs selv!!!
6 kommentarer:
Sjovt nok nævner du ikke alle de autonome der bare er udefter en slås kamp mod ordensmagten...
Så kald jeres børn hjem! Hvis de er under 18 år bestemmer i stadig over dem.
Husk i er medansvarlige for deres sikkerhed og hvis de får en plettet straffeattest.
Løbet er kørt og i har tabt. Sådan er verden skruet sammen, det går ikke altid som man havde forventet.
Men få nu jeres børn i sikkerhed, det må være det aller vigtigste.
Til Anders: nej jeg nævner ikke de autonome, fordi dette indlæg handler om at vurdere politiets 'styrke' til at håndtere sociale problemer. Og endvidere om problemet med 'voldsmænd' blandt betjentene. Samt en erkendelse af, at der ikke er megen indsigt i Ungerens værdier i etaten. Det ville være ønskeligt at sende folk, der kunne fortælle betjentene noget om det!
Jeg ved ikke hvor mange autonome det drejer sig om. Ungerens brugere er noget anderledes sammensat nu end for over 20 år siden og de autonome tegner ikke hele billedet. Hvor megen indflydelse de har nu, hvis nogen, må andre udtale sig om.
Ved du noget om det, eller er det bare en ide du har, baseret på gamle kampe mellem de autonome og politiet. Hvorfra ved du i øvrigt at de autonome 'bare var ude på at slås med politiet'?
Og Anders, jeg kan ikke se at du forholder dig til bekymringerne om politiet overhovedet i mit indlæg. Skal det forstås sådan, at det ser du ingen problemer i, eller er du bare ligeglad. En mere balanceret stillingtagen efterlyses!
At politiet undertiden går for hårdt frem har vi lagt mærke til i flere situationer på det sidste. Ikke bare i forhold til Ungerens demoer, men også i andre situationer, fx i forbindelse med svenske tilskuere til fodboldkamp og i forbindelse med 'forebyggende anholdelser' af unge i Holbæk...
Til 'anonymous': jeg ville kalde min datter hjem, hvis hun var under 18, men den tid er forbi. Og hvad så med de andre unge, som så skulle tage konfrontationen. skulle jeg være ligeglad med dem, bare mit barn blev reddet?
Jeg tror ikke du forstår hvad det handler om her. Men det er der også mange andre der ikke gør, fx store dele af Borgerrepræsentationen. Man har ikke været klar over, at netop hele den kollektive struktur omkring Ungeren og dens beslutningsprocesser har skabt en gruppe med et helt usædvanligt sammenhold og ansvarlighed for hinanden. Det er jo det der gør at alle de praktiske vanskeligheder kan overvindes og det er det der er så livgivende for deltagerne. Hvis mennesker udefra møder denne gruppe positivt vil de også mærke den positive styrke. Men hvis man møder den negativt vil man også mærke dens styrke og vilje til forsvar. Det er jo det vi forsøger at formidle i denne blog. BR har været med til at skabe noget usædvanligt, og mange af dem aner det ikke!!
Så det er ikke nok, at du foreslår at nederlagets skal erkendes - og gå så hjem. Det væsentlige er: hvor kan gruppen rette sit forsvar hen, så det bliver acceptabelt for andre instanser? Og hvordan kan disse instanser møde de unge, så de føler de ikke mister sammenholdet, gruppetilhørsforholdet og den fremtidige historie. Denne ligning skal løses, og jeg så gerne at du også kom med nogle gode ideer til det!! Måske har du dem uden at være dig det helt bevidst?
Til Lmnord: ???
Jeg forstår ikke dit indlæg - og jeg tror ikke du forstår mit. Og jeg ved ikke hvad du henviser til at Anonumis beder om. Jeg forstår fx ikke hvad du mener med 'en slags stat i staten' og hvordan det skal oversættes til det virkelige livs Ungdomshus med mandagsmøder osv. Ej heller hvad du mener BR har besluttet - et af problemerne har jo været, at det har været tvetydigt hvad BR har besluttet gennem hele den 24-årige periode. Selv i dag komer der meldinger fra BR om, at man ikke længere vil beskæftige sig med denne problematik og samtidig udtaler politikere enkeltvis (også fra andre partier end SF, RV og Ø), at man ser positivt på at de unge skal have et andet sted at være....
Det løsrevne citat handler om, at Ungeren har en række værdier som binder de unge sammen og som også har en værdi for os andre, på kort og på lang sigt. Værdier som engagement i det nære og i det globale, social indfølingsevne og omsorg, disciplin, arbejdsindsats for fællesskabet ikke for egen vinding, respekt for anderledestænkende, parathed til dialog og stærkt sammenhold på grund af alt det andet nævnte. Hvordan faen kan du oversætte det til 'en stat i staten'?
Prøv at forholde dig til de egenskaber ved Ungeren jeg her ridser op. Er det forkert, delvis rigtigt, rigtigt? Er det bevaringsværdigt i en grad, så det kan få status af socialt eksperiment, som så mange andre projekter i dette land? Og hvorfor ikke, hvis nej?
Send en kommentar