1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

26 november 2006

Masseanholdelse ved Faderhuset.

Lige nu mens jeg skriver bliver omkring 100 aktivister anholdt ved Faderhuset i Rødovre... (se Berlingeren bla)

Vil politiet så benytte lejligheden til at rydde Ungdomshuset, mens så mange aktivister er optaget??

Når vi at få politikerne i tale?

Ole
Update: Er det sådan her, kære politikere, I synes problemer skal løses? Her har vi et megaproblem for demokratiet!
Politiets vold var ganske forfærdelig!!! Uberettiget og afstumpet: Se her: http://politiken.dk/poltv/?ExtID=1198

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvorfor skal de kaste med maling?

Anonym sagde ...

Jeg vil tro for at vise deres foragt for hyklerisk 'næstekærlighed'?

Ikke fordi jeg er tilhænger af at kaste med den slags, men man kan trods alt forestille sig det der var værre - og det sker ikke. Læg osse mærke til det!

Øjenvidner beretter om en fredelig demo indtil politiet kom....

Ole

Anonym sagde ...

Hvem skal bestemme om hvad der er rigtig næstekærlighed? En flok ideologiske ekstremister?

Det der var værre? Er det en trussel? Skal man være glad for moderat hærværk og vold? Hvis jeg smækker en knytnæve i snotten på dig, ville du være glad for at jeg i det mindste ikke havde knojern på?

Ja, alting er jo så fandens fredeligt når ungdomshuset demonstrere, det er altid politiets skyld. Det kan jo bare lade værre med at opretholde lov og orden!

Anonym sagde ...

Hvem skal bestemme hvem der er ideologiske ekstremister. Du?

Jeg vil opfordre dig til at se situationen lidt 'udefra' i tolerancens og fornuftens navn. Vi er nødt til at acceptere, at der er forskellige politiske og religiøse holdninger - og de har alle ret til at være her! Og at der er en række forskellige minoriteter, som ikke lader sig fjerne - og hvorfor skulle de også det?

Jeg bryder mig hverken om fysisk vold - eller om 'systemvold', som Faderhuset har benyttet sig af i sin på kanten af det lovlige kamp med de unge. Jeg kan godt forstå de unge finder denne 'kristne' gruppe 'ukristen' (det samme gør en stor del af de øvrige kristne sammenslutninger i DK og de har offentligt udtalt det).

Dine sammenligninger og udfald er primitive og har ikke noget med sagen at gøre. Hvis man sammenligner med udlandet kan man hurtigt se minoriteter, der bruger helt anderledes 'seriøs vold'. Det kan man foreløbig glæde sig over ikke sker her i DK endnu, men man må advare mod en hårdere fremfærd fra politiets side, fordi en sådan kan være med til at eskalere volden fra begge sider. Prøv at sammenligne med minoritetsopstandene i Paris sidste år, så ved du hvad jeg mener.

Løsningen ligger, som jeg skrev ovenover i, at man giver minoriteterne en ordentlig og tolerant behandling og mulighed for at eksistere på egne betingelser. Tager deres problemer alvorligt og arbejder på løsninger. Og i øvrigt arbejder på at fremme de positive sider ved minoriteternes aktiviteter. Din galde kan ikke bruges til noget og gør kun tingene værre!

Ole

Anonym sagde ...

Nej, man må aldrig lade minoriteter eksistere på deres betingelser, hvis disse betingelser går ud over andre.
Loven SKAL være lige for alle, og alle SKAL acceptere rettens udtalelser og afgørelser. Samfundet må acceptere minoriteter hvis disse minoriteter acceptere samfundet. Særregler og mindre talsdiktatur fører ingen steder hen.

Tolerance betyder ikke at man skal acceptere alt, man har også ret til at sige nej. Og man BURDE sige nej.

Anonym sagde ...

Det er alt for abstrakt, hvad du siger her. Det kan jeg måske være enig i, men det berører ikke problemerne, og hvad skal man så bruge en sådan udtalelse til?

Særregler er i øvrigt ikke det samme som mindretalsdiktatur. Et eksempel er Samerne, som i Norge ønskede at have visse særrettigheder og et vist selvstyre på deres traditionelle område og af historiske grunde. Det holdt hårdt og demoer var ikke altid fredelige - heller ikke politiets og myndighedernes reaktioner over for Samerne! Lige for loven, ja, men i dette tilfælde skulle loven laves om, så den var retfærdig for minoriteten. Samme logik kan anvedendes i talrige andre tilfælde.

Misbrugere og voldelige mænd fx har en særret til forholdsvis kostbar behandling. Hvorfor? Fordi det er i samfundets interesse, at disse mennesker bliver behandlet for deres egen og for deres pårørendes skyld - også af langsigtede økonomiske grunde. At samfundet så ikke sætter nok ind på disse området pt er en anden sag, som nogen mennesker kæmper for!

Tolerance betyder villighed til forhandling og at man tager hinanden seriøst. Det giver ingen mening at sige nej - men mening at forhandle hvor grænserne skal være. Du kommer ikke langt ved bare at sætte dig på bagbenene og nægte at fire overhovedet. Det er det jeg mener, vi alle, også myndighederne skal blive bedre til. Det er i øvrigt osse helt i tråd med virksomhedernes moderne ledelsesteorier, hvis det sku ha nogen interesse. Hvorfor - fordi det fremmer kreativitet og selvstændighed og derfor er 'produktivt' og omstillingsparat langt mere end en autoritært ledet virksomhed.

Ole

Anonym sagde ...

Ja, fred være med det. Du synes det, og jeg synes det andet.

Men forskellen er at jeg kan trøste mig med at et stort flertal af befolkningen synes at ungdomshusets skal ryddes, og at politiet nok skal gøre det.

Anonym sagde ...

Ja, vi synes forskelligt - men du fremlægger jo ingenting. Kun nogle holdninger til tingene, men intet konkret og ingen ordentlige reaktioner på det jeg skriver. Det er ikke god debatkultur! Og vi kommr ikke et skridt videre, fordi du ikke går ind i det mere konkrete indput jeg kommer med.

Prøv nu lige...

Ole

Allan sagde ...

anon: Nej der er ikke et stort flertal i befolkning der mener ungdomshuset skal ryddes, der er et stort flertal der håber på en fredelig løsning.
Sygt at malingkasteri kan medføre politivold. Nu må de sku da lige stikke en finger i jorden.

Anonym sagde ...

Jeg mener vi bør afgive en pressemeddelelse fra gruppen af 'bekymrede forældre og medborgere' her på bloggen, hvor vi protesterer mod politiets helt overdrevent voldelige fremfærd mod demonstranter, der sidder på jorden. Og foreslå retsforfølgelse af de involverede betjente. De er jo nemme at identificere på videooptagelsen fra Local-eyes. Selv i USA er det skandaløst, når politiet tæsker løs på pacificerede arrestanter!

Ole

Anonym sagde ...

Jeg er da bedøvende med "dig" den anonymes påberåbelser af hint og dat, moralskt som selvfølgelige norm sætninger i hans dumme stupide og kærligheds/passions fortabte verden. Hvis han er en type som jeg tror han er, så er det her du vil finde rå og afstumpet vold. Han er sikkert en dummerniks fra det såkaldte dansk front, Fuck dig. Kh Arrig e...