1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

08 november 2006

Mit hjerte bløder!

Jeg er mor og gammel BZ'er.
Da min datter var 12 år gammel, og godt på vej til at udvikle sin egen punk-stil, oplevede jeg hvor ensom hun blev som tiden gik.
Hun havnede på en skole, hvor hun blev svine-mobbet ud af skolen.
Jeg så ikke anden mulighed end at fortælle hende om adressen Jagtvej 69, hvor jeg vidste at hun ville kunne finde ligesindede!
Det blev hendes redning fra at snitte i sig selv og gå i selvmordstanker.
I Ungdomshuset fandt hun venner, blev udfordret i sine politiske holdninger, og kunne gå til koncerter med nogen der mindede om hende selv.
Nu sidder vi så i den situation som andre herinde har beskrevet; frustrationen over Ungdomshuset's (måske) endeligt.
Vi diskuterer livligt herhjemme. Jeg bliver jo nødt til at snakke med hende om hun virkelig er klar til at dø for Jagtvej 69. Om hun er klar til at ryge hele turen gennem tæsk, tåregas, anholdelse, ydmygelse etc.
Tit mangler vi begge ord. Og bare græder i stedet.
Det er så uretfærdigt!
Alle drømmene. Visionerne. Troen på at selvfølgelig sker det ikke!
Troen på at vores overskudssamfund selvfølgelig har plads til et Ungdomshus som det er nu.
De unge er jo som vi var. Idealistiske, drømmende, og en solid tro på retten til at være som de er!
Men for helvede, jeg er osse bange! Skide bange for at skulle samle min datter op efter det store slag. Bange for at hun bliver smadret til ukendelighed, eller værre endnu, at hun bliver skudt fordi en eller anden ung, bange panser handler på sin egen angst!
Jeg har skrevet til Faderhuset og Ruth adskillige gange, for at udbede mig et svar, en forklaring på deres valg og beslutninger, men det er de åbenbart for fine, eller dumme til at svare på.
Tit føler jeg mig slynget tilbage til dengang var os selv der stod konfronteret med politikere og pansere, og mangler ord, og bare lader tårene trille i afmagt...

22 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære teenage-mor!
Du er ikke alene med din sorg.
Hvis du er frisk, kan vi samle en flok til en protestdemonstration udenfor Faderhuset søndag den 19. november.
Vi tager en masse balloner og musikinstrumenter med, og gerne vores børn i cykelvogne og barnevogne. Pressen vil få noget nyt at skrive om til fordel for ungdomshuset.
Hvis du vil, kan du skrive en mail til ffungeren@yahoo.dk, så sender jeg mit mobilnummer.
kh gammel aktivist.

Kirle sagde ...

lyder som en god plan.

Desværre har jeg ingen børn men stiller da gerne op alligevel :)

Anonym sagde ...

...Jeg vil arbejde på sagen og se hvad jeg kan stable på benene. Demonstrationen skal jo også gerne anmeldes til politiet, så vi ikke gør noget ulovligt.
Vi er jo blevet så ordentlige efter vi fik familie, hehe.

alle brugere sagde ...

Jeg har tilladt mig at slette den sætning fra den fortvivlede mors indlæg, da jeg mener den skaber en unødvendig debat, der ikke er relevant her i forumet.
Jeg mener formuleringen var uheldig og kan tolkes på en måde, der er med til stigmatisering og hets af mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk.
Derfor er det sikkert et reelt problem, at datteren er blevet mobbet i skolen. Det kunne også være sket på en skole med overvejende etnisk danske børn.
Jeg håber du kan komme med nogle gode konstruktive indslag her på bloggen, og jeg vil selvfølgelig læse den hjemmeside du refererer til
mvh
Idun

Unknown sagde ...

@ Idun

Lidt uheldigt, når virkeligheden ikke passer i jeres kram, hvad?

Jeg går ud fra, det også er derfor i slettede mine forslag til alternative fremgangsmåder andet end at stjæle andre folks huse. Køb eller byg jeres eget, feks.

Mht grunden til censuren, hvad så med stigmatisering og hets af politifolk ("pansere")? Skal vi ikke lige censurere de passager også? Det er vel ikke alle politifolk, der skyder 12-årige piger, eller?

Henrik

alle brugere sagde ...

Da jeg er redaktør af denne blog, er jeg i min gode ret til at slette indlæg, jeg synes er upassende for dette forum og henviser til debatten paagaden.dk eller lokalavisen for nørrebro. Jeg er også ivrig debattør der, og synes det forum egner sig bedre til at svine hinanden til og komme med fjendtlige holdninger. Jeg synes din tone er usober.
Du har misforstået forumets formål og jeg beder dig lade være at spille din tid og vores.
Jeg ved ikke hvilken virkelighed du taler om. Virkeligheden er ikke kun én størrelse, din eller min, men mere nuanceret end du giver udtryk for i dine kommentarer. Jeg har forklaret grunden til censureringen. Her på siden tilslutter vi os undomshusets fem punkter som du kan læse mere om her på siden.
Mht alternative fremgangsmåder, har jeg også kommenteret det her på siden. De unge har ikke den fornødne kapital til at købe et hus.
Kommunen forærede huset til de unge i sin tid.
De unges brug af huset skifter fra år til år, dem der brugte huset for ti år siden er skiftet ud med nye brugere af huset. Med en sådan struktur er det svært at skulle finde ud af at samles om at købe et hus.
Dette er sidste svar fra mig. Vi kan mødes i debatten i et andet forum end denne.
mvh Idun

Anonym sagde ...

Useriøst at slette/rette i indlæg.

I er da utroligt selektive mht. hvad i tillader.

Den tolerance i ønsker omkring jagtvej skal åbenbart ikke gælde for anderledes tænkende end jer selv, eller for mennesker der blot refererer deres erfaringer.

Det gavner ikke just jeres sag, at i på den måde er så selektive.

Anonym sagde ...

Takker Idun for forsøg på beskyttelse! At der er cencuret i indslægget!
Jeg kunne no way have forudset hvilke hadske kommentarer jeg skulle læse efterfølgende. Min fejl at berette om virkeligheden i forkerte vendninger! Min fejl. Og nu lever den tilsyneladende sit eget liv på nettet...

Anonym sagde ...

Til moderen…
Først så troede jeg det var ironisk det du skrev. Så gik det op for mig at du mener det rammealvorligt.
Jamen har du slet ingen ambitioner for din datter? Du mener hun skal lære at slås mod politiet og stjæle et hus som ikke er hendes? Det er da ikke noget at lære en ung pige! Du kalder det visioner? Hvad er du for en rolle-mor?
Lær dog din datter at hun skal overholde landets love i stedet for at sidde og tude med hende. Du gør hende da en bjørnetjeneste.
Lær dog din datter hvordan hun skal begå sig i det virkelige liv, hjælp hende med uddannelse og hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Vær stærk. Lær hende om kærlighed, sex og når du er i gang, så lær hende at politiet er mennesker ligesom du og jeg. Dem kalder man ikke øgenavne.
Lær hende at ingen kan komme og tage dit hus og sige det er deres, og ingen må sprøjte graffiti på det hus du bor i.

Jeg er selv mor til en teenage datter, og du må ikke misforstå en moders opgave. Og opgaven er ikke at være veninde med datteren, og få datteren til at forsætte din egen 68’ socialistiske kamp for at få del i de offentlige midler.

I har 5 millioner kroner i en pulje, så kan i vel ærligt og redeligt købe et hus udenfor byen hvor i kan larme som i vil.

Du skriver “dø for et hus”, jamen du lyder som en forkælet dame, der føler sig uretfærdigt behandlet over ikke at få alt gratis.

Hvorfor tror venstresocialister altid de skal have huse m.m. forærende, det kender jeg INGEN unge højreorienterede der forlanger?

Jeg kunne jo så have afsluttet mit indlæg med: Don’t ask yourself what your country can do for you, but ask yourself what you can do for your country.
Mon hun forstår engelsk?

Comment by Pleth — Torsdag 9. November 2006 @ 21:37

Anonym sagde ...

Ham den anonyme er konfrontations søgende; den (konfrontation) tager vi med ham et andet sted!!
Tak for dine initiver Idun Mange hilsner fra Sorte Hest

alle brugere sagde ...

Useriøst at slette og rette i indlæg????
Det foregår hver dag på avisredaktioner landet over.
Alle indlæg, der ikke indeholder racistiske eller voldelige elementer og er relevante for dette forum får lov at stå, om vi er enige eller ej.
Uheldige formuleringer i et indlæg kan sætte fokus på et emne som ikke er relevant og som ikke var ment at være genstand for diskussion. Som seriøse redaktører skal man kunne påtage sig det ansvar uden at blive beskyldt for intolerance.
Vi har ladt flere af "kramperens" og Henriks indlæg stå, selv om vi synes de er ret upassende. De mest ukonstruktive indlæg har vi valgt at slette. IKKE fordi vi var uenige, men fordi de var usaglige og aggressive. Jeg vil også minde om at denne blog er for folk som allerede har gjort op med sig selv at de er FOR ungdomshuset, men siden vi fornemmer et behov for en luftventil for andre holdninger, lader vi også dem komme til orde.
Det er IKKE intolerance!
mvh en af redaktørene

alle brugere sagde ...

Pleth, jeg har lagt din kommentar som et indlæg på selve siden, hvor jeg selv har kommenteret.
mvh en mor

Anonym sagde ...

Hej igen,
Det var meget sjovt at du har svaret på mit indlæg.

Jeg vil så lige svare på dit:

Du: Hvis man har været i miljøet og arbejdet som aktivist i ungdomshuset, får man også følelser for stedet. Det sammenhold og alt man lærer og oplever i huset og miljøet…
Jeg: Det kender jeg da så absolut godt. Jeg har for mange år siden været i Kibbutz i Israel. Jeg elskede det, fik følelser for stedet, og sikke et sammenhold alle vi unge havde. Der er mange andre muligheder for dit barn at opleve alle disse ting på. Mange! Det kunne også være et ophold på en Idrætshøjskole, velgørenhedsarbejde, eller det kunne være noget med naturen, ja der er virkelig mange bud til de unge mennesker i dag. Endda bud der er sundere end Ungdomshuset (uden røg, hash og vold fristes jeg til at skrive).
At et ”musikhus” kan gøre én mere moden end de mange andre muligheder de unge har i dag som nævnt, nægter jeg at tro på. Og du har heller ingen beviser på dette.

Du: At sende sin datter i ungdomshuset er en af de største ambitioner man kan have for sit barn. At være aktivist…
Jeg: Jeg kunne ikke være mere uenig. Aktivist – der ikke respekterer landets regler og love. Der slås mod politiet. Der er voldelig og ikke respekterer folks ejendomsret. Nej du, så har du total misforstået børneopdragelse og det som forælder at være en rollemodel.

Du: de spiller musik, spiser og laver vegansk mad, danser, drikker øl og hygger sig med hinanden.
Jeg: Det er da ganske skønt, det gør mine børn også, men det offentlige betaler ikke for at mine børn gør det. Og det tror jeg heller ikke man gør i andre lande. Hvorfor skulle den venstreorienterede del af København have det anderledes? Er det fordi de er tabere i samfundet, at kommunen skal ind og støtte de unge? Eller hvorfor kan de unges forældre ikke betale for deres børns fest og musik, ligesom vi gør her i Jylland?
Man skal ikke lære børnene bare at kræve fra det offentlige, og optræde voldeligt hvis man ikke får sin vilje.

Du: et ungt menneskes følelser og psykologi. Hormonerne kører jo rundt.
Jeg: Tak det ved jeg alt om, det sker overalt i Danmark også som sagt i Jylland. Jeg har selv to teenagers. Jeg gør meget ud af at lære mine børn, at vold er noget skidt, man skal aldrig bruge vold, selvom man ikke er enig med folk. Vold er ikke svaret.

Du: Politiet er iført fuld kampuniform med hjelme og skjolde. De bruger knipler og tåregas. Ikke noget godt ikke-voldeligt forbillede for et ungt menneske, er det vel?
Jeg: Nej det gør politiet ikke hvis du og jeg og dine børn ikke bryder loven. Så kunne vi alle leve i fred. I et ikke-voldeligt Danmark, det kunne være dejligt.
Det er så nemt, hold dig indenfor lovens rammer, ellers falder hammeren. Det er der mange mennesker i fængsler der har lært.

Du: En far, der slår sit uopdragne barn er vel hellere ikke det bedste forbillede?
Jeg: Jeg er imod alt vold, som jeg også har lært mine børn. Alt vold også det din datter gør mod politiet eller mod Faderhuset. Vold er vold.

Du: Egon Weidekamp gav i 1982 sammen med borgerrepræsentationen Ungdomshuset til de unge.
Jeg: Det kan umuligt passe, da din påstand er prøvet og testet i retten, og der tabte i. Vi har et udmærket retssystem i Danmark, og det må i respektere. Ellers kunne vi jo lige så godt nedlægge hele retssystemet. Havde i for øvrigt skøde på huset?
Weidekamp gav jer retten til at bruge huset. Og der skulle i nok have fået bedre styr på hvor længe denne ret ville gælde.

Du: …ved at tage beslutninger hen over hovedet på dem og uden at de bliver hørt eller taget alvorlig.
Jeg: det lærer de unge også af. De lærer at de ikke kan bestemme det hele, - det er slet ikke så dårligt at lære. Så vil livet ikke indeholde så mange skuffelser. Velkommen til det virkelige liv, nogle gange må man bide noget i sig, det sker også på de flestes arbejdspladser. Man skal også lære at lytte og gi’ sig.

Du: Derfor er det ikke soleklart at man skal overholde regler som man føler er dybt forkerte og uretfærdige.
Jeg: Og hvor ville Danmark så ende henne? Jeg bryder mig ikke om at jeg kun må køre 80 km på landevejen, så fra nu af kører jeg 120! Og hvad er det for en omgang vrøvl med at lovene ikke er velegnet til de fattige? Vil du nævne tre eksempler? Vi har jo demokrati i Danmark og ved folketingsvalg kan man lave om på ting man ikke er enig i, eller skrive et læserbrev, eller skrive til en politiker. Der findes mange måder uden vold. Og dét burde du lære din datter, ikke at hun skal bryde lovene fordi de er lavet for de rige!

Du: Kærlighed, sex….Alt dette vil hun lære i ungdomshuset.
Jeg: Det er her det går galt! Det er DIG som mor der skal opdrage dit barn. Det er ikke Ungdomshuset. Du har ansvaret! Jeg skrev: DU skal lære hende om livets gode og dårlige sider. Du skal være stærk. Du skal være rollemodel. Ikke Ungdomshuset.

Du: Jeg har set det med mine egne øjne, store stærke mænd, der slår løs på ubeskyttede små piger.
Jeg: Det er derfor du som moder har en opgave i at din datter opfører sig pænt, og at hun ikke er ude at lave noget ulovligt. Hvis hun er 13 år har hun ingenting at gøre i en voldelig demonstration. Det er igen dig der har ansvaret som forælder. Det er ikke politiet.
Du kan ikke skylde skylden på politiet.
Det er dig/din datter/de unge der gør noget forkert. I må lære at tage ansvaret for jeres egne gerninger.

Mig: ingen af os aktivister, hverken for tyve år siden eller i dag er forkælede.
Jeg: Jeg tror i er forkælede fra det offentlige. Det med at staten skal betale, eller det er ”de andre” der skal betale, - det med at (mis)bruge sikkerhedsnettet. ”Det eneste vi beder om er et sølle hus” = fra det offentlige, et hus til værdi ca. 10 millioner. ”Vi skal hjælpe og støtte hinanden i vores visioner og drømme” = det offentlige skal betale for dette eller? Sig det rent ud.

Du: Det er ikke koncensus blandt venstresocialister at de skal have huse forærende.
Jeg: Det skete ellers også på Christiania. Og hos BZ’erne.

Til sidst skriver du om hvor dejligt det er at have et hus man kan kort sagt være social i og holde diskotek i, og det forstår jeg godt. Men vi andre har nu også levet fint uden et kommunalt projekt. Det må altså finanseres af private midler, som det bliver gjort i Jylland J Og så vil det bedste nok være det lå udenfor byen, hvor ingen klagede over larmen. I Galten købte en gruppe f.eks. unge et nedlagt landbrug.

Med venlig hilsen Pleth

Anonym sagde ...

"Jeg vil også minde om at denne blog er for folk som allerede har gjort op med sig selv at de er FOR ungdomshuset"

ahhh.. en dejlig åben og omfavnende holdning til tingene. Åben - tolerant - og inkluderende !.

En holdning der virkelig viser, at man ikke byder anderledes tænkende velkommen i sin snævre lukkede kreds.

En ufattelig småborgerlig og navlebeskuende holdning: Vi sidder lige her og nikker i takt med alle dem vi er enige med-agtigt citat...

Anonym sagde ...

"Jeg vil også minde om at denne blog er for folk som allerede har gjort op med sig selv at de er FOR ungdomshuset"
ahhh.. en dejlig åben og omfavnende holdning til tingene. Åben - tolerant - og inkluderende !.
En holdning der virkelig viser, at man ikke byder anderledes tænkende velkommen i sin snævre lukkede kreds.
En ufattelig småborgerlig og navlebeskuende holdning: Vi sidder lige her og nikker i takt med alle dem vi er enige med-agtigt citat..."

Din sarkasme er krukket og viser, at du ikke forstår hvad denne blog drejer sig om. Det er ikke en diskussion om Ungdomshuset. Den er en blog henvendt til forældre til børn i Ungdomshuset, der respekterer deres børns beslutning om at ville forsvare stedet og ønsker at støtte dem i dette. Det står ikke til diskussion. Bloggen er en arbejdsgruppe for ligesindede, der arbejder konstruktivt på at finde løsninger. Kommentarer som dine og alle andre kommentarer, som ikke er en del af dette målrettede arbejde, er blot støj og uvæsentlig distraktion. Forstå det dog og vis lidt indfølingsevne! Vi har vores børns sikkerhed og fremtid på spil, goddam it!!

Det vi leder efter er: 1) gode fredelige løsninger på konflikten, så en konfrontation med politiet kan undgås, 2) samarbejdspartnere der vil arbejde med at overbevise myndighederne og de folkevalgte om, at der er gode argumenter for at Ungdomshuset, på trods af retsafgørelsen, bliver bevaret på stedet - hvilket naturligvis er ganske vanskeligt, 3) alternative løsninger til placering af Ungdomshuset, som de unge så selv må tage stilling til om de ønsker; de har deres egen beslutningsproces.

alle brugere sagde ...

Det virker som om der er brug for en blog til alle de sure opstød. Folk bliver stødt over ikke at få lov til at brokke sig og håne, de føler sig forurettiget hvis de føler de ikke bliver hørt her på forumet.
Det er voksne mennesker vi taler om.

Anonym sagde ...

Det er vel nok sørgeligt at se i ikke har højere ambitioner for jeres børn!
I som forældre har også et ansvar for dette her og for jeres børns sikkerhed.
Hvor langt kommer jeres børn med en plettet straffeattest?

Lad nu være med at skylde skylden på samfundet. "Det er samfundets skyld" - mener i, men det er ikke noget at lære jeres børn.
Der er så mange andre spændende tilbud til de unge nu om dage.
Man er sin egen lykkesmed.

Det var min mening, ikke sure opstød.
MVH Pia

Anonym sagde ...

Pia: Man er sin egen lykkes smed!

Det er nok essensen i dit budskab. Og hvad så med de andre, dem der ikke havde samme gode startvilkår som nogle. Og som ikke kan komme igang med at smede. Skal de lades i stikken? Her falder du under den forholdsvis rimelige social- og sundhedspolitik, der er opbygget her i landet. Mener du det? Skal vi lukke bibliotekerne, fordi folk kan købe de bøger de har behov for selv? Skal ve have betalingshospitaler med forsikringsordninger som i USA med et vildvoksende advokatsystem, der er gearet til at flå alt og alle i tilfælde af uheld?

Pia: Ungerens budskab er: Vi skal hjælpe hinanden og løfte i fællesskab. Ingen står over andre og man bidrager til fællesskabet som man har styrke til. Et noget mere sofistikeret og socialt udviklet budkab end din primitive egoisme, hvis jeg må tage bladet fra munden. Og et budskab jeg mange gange hellere vil støtte end det du her disker op med. Hvis det er hvad du bringer videre til dine børn, så er det vist snarere mig, der må sige: Har du virkelig ikke større ambitioner for dine børn?

Anonym sagde ...

Det undrer mig meget at folk har et problem med hvad denne blog kan være til når den nu ligefrem hedder "Forældre FOR Ungdomshuset".

Men jeg dog nævne at der er en stor del af visse partiers og organisationers "læserbrevshære", der er meget aktive på internettet for at få lukket Ungdomshuset eller generelt bare få sværtet huset og dets brugere og sympatisører til i den offentlige mening.

For det er så sandelig ved at være den sidste bastion der endnu er tilbage som en snert af alternativ til arbejdsmarkedets robothær og dens rigide struktur af en livsførelse. Det er en meget virkelig kamp. Med en meget virkelig betydning. Fra de fjernsynsoplyste stuer hvor skærmende blinker i takt bag gardinerne, klapper den rødvins sippende bedrevidenhed af glæde over alle tiltag som bringer os tættere på den endelige totale ensrettede monokultur.

Snart vil alle selvorganiserede delvise alternativer være en notits i en historiebog og hjælpe til med at forstærke den rædselsslagnes overbevisning om at al modstand er nytteløs da det alligevel vil blive opslugt af ensretningens intethed i sidste ende.

Jeg er virkelig glad for at se at det ikke alle der har overgivet sig til håbløshedens heppekor. At det ikke er alle der lader sig underkaste ensretningens angst for alt andet.

Tak fordi i har startet dette alternativ. Jeg håber virkelig at der bliver fundet en løsning.

Anonym sagde ...

Hej i "forældre for ungdomshuset", hvorfor vil i ikke respektere den private ejendomsret der eksisterer i det her land? Hvis i vil have et utopisk autonomt anarki, så må i jo finde et andet sted at bo end Danmark. Indse det, man kan ikke ændre reglerne bare fordi en (meget) lille gruppe af mennesker råber højt og føler sig krænket af en lovgivning der giver mening for alle andre i dette land.

Anonym sagde ...

Hejsa forældre for en anarkistisk ungdom

Hvorfor er det vigtigt for jer at få en gratis ejendom - kunne det ikke være en ide om at snakke med jeres fond istedet, og så få den til at købe en anden ejendom? Så kunne I også give de stakkels naboer en pause - det er jo ikke givet de deler den samme lyst til koncerter som de unge...

På den måde kunne I også lære de unge, at man kan hvad man vil i dette land - der er bare nogen gange hvor man ikke kan tiltvinge sig noget imod dansk lovgivning. Hvis alle forældrene blot klattede en skilling i, så kunne de unge vel såmænd sagtens få sig en bolig - og den vil ingen kommune kunne tiltvinge sig.

Det virker som om konfrontationen er målet i sig selv...

Bare af nysgerrighed - kan I slet ikke se nogle negative aspekter i at lære unge at vold er midlet til at få sin vilje?

Anonym sagde ...

Kære Kim,
Jeg synes dine argumenter vidner om et meget snævert og intolerant syn på hele konflikten.
Du påstår at vi forældre lærer vores børn at vold er midlet til at få sin vilje.
Sagen er meget mere kompleks end du her giver udtryk for, og jeg synes du skal læse de mange indlæg der er skrevet her på bloggen.
Ikke fordi jeg tror det vil ændre din opfattelse, men du skal vide, at der er rigtig mange som holder med ungdomshuset, og alle disse mennesker må jo have forstået noget du ikke har forstået.
Grunden til at jeg svarer dig så kradst, er simpelthen at vi har brugt masse tid på at forsøge at svare netop sådanne indlæg som du kommer med, uden at komme videre, og det eneste vi sidder tilbage med er en hovedrysten over jer der ikke VIL forstå.
Jeg vil opfordre dig til at tage til åbent hus i ungdomshuset og se hvordan de unge virkelig er og hvad deres hjerter brænder for.
Måske du kan få en anden indfaldsvinkel til det.
Og husk, alt der er arrangeret den dag, er det de unge der står for, og de har knoglet for det uden at få noget igen for det, KUN for at vi sammen kan få en god oplevelse!
Gad vide om du er en af dem som også synes at kommunen skal sælge biblioteker og sportshaller og kirker til private, så de kan jævne bygningerne med jorden og spekulere i boliger og købecentre istedet.

hilsen en meget, meget irriteret mor.