RITT TÆNDTE JULELYS PÅ BALDERS PLADS

Foto: Stine Marbjerg

Vores borgmester holdt tale og tændte julelysene på Balders Plads i aftes.
Hvis hun har tid til at tænde julelys, har hun også tid til at tale med os.
Men hun har afslået at holde møde med initivgruppen, og bedyret, at hendes kalender er fyldt op. Fyldt op med julens mange dejlige gøremål.


Men for os, giver det dårlig smag i munden at tænke på jul, når så mange mennesker er dybt berørte og ulykkelige over den situation BR har sat os i. Der bliver ingen jul uden ungeren. Og al julefejring bliver forlorent når vi er så mange der er ulykkelige. Det skal Ritt have at vide.

Der var nogle af arrangørene som ikke syntes det var en god ide at vi stod der med vores bannere og plakater. De sagde det ødelagde for børnene. Vi havde selv vores børn med, og jeg tror de børn der var der, var mere interesseret i æbleskiver end at være skuffede over vores tilstedeværelse. Børn er af natur nysgerrige. Man kan jo altid fortælle dem hvad der står på skiltene og hvorfor der er nogle voksne der gør som vi gør.
Arrangørene bad os trække til siden, hvilket vi gjorde. Jeg syntes ikke det virkede som om vi spolerede noget. Talerne blev holdt, træet blev tændt, der var julesange og musik, børnene fik deres æbleskiver og det var jo alt sammen meget dejligt.
I forhold til den yderst prekære situation, der venter ungdomshuset rundt den 14. december, syntes jeg ærlig talt ikke vi var til meget gene.
"I får ikke noget ud af det", blev der sagt til os. Jo, vi fik gjort opmærksomme på at ikke alt er julehygge i Ritts København.

Ja- vi fik snakket med Ritt og prøvede at forklare hende sagens alvor og substans ud fra vores synsvinkel.
-At det det er kommunens ansvar at finde en politisk løsning på en politisk konflikt, som de er ansvarlige for at ha`skabt.
-At kommunen vil blive holdt ansvarlig, hvis der er børn eller unge som invalideres eller dør, i forbindelse m. en konfrontation.
-At der var foregået en juridisk manipulation i 99, da klausulet om at Ungdomshuset skulle vedblive at være ungdomshus, var blevet omgået ved salget, hvilket betyder at vi ingen tillid har til retssystemet og derfor har meget svært ved at anerkende det.
- At Ungdomshuset faktisk udfører et kæmpestort stykke socialt arbejde og tiltrækker mennesker som kommunens traditionelle institutioner ikke har noget at tilbyde eller kan rumme.
- At Weidekamp var en meget hadet mand, som ikke blev husket for at ha`fundet nogen politiske løsninger. Og - at hun faktisk har en unik mulighed ligenu for at blive husket for det modsatte !

De første par argumenter lyttede hun til, de sidste tre gav hun os ret i.
Men ellers var det den samme smøre (som forventet), om at nu var huset jo solgt og det kunne hun jo ikke gøre noget ved..
Vi spurgte hende så om hvorfor huset blev solgt i sin tid, da det jo var blevet givet til os som gave, dertil svarede hun, at det vidste hun ikke... hvortil vi svarede, at det vidste vi sådan set heller ikke..

Ritt,Ungdomshuset er også vores børns sted, husk det!

Her følger grundlaget for vores lille protest:

"Vi er meget skuffede over afslaget, (på brevet fra initivgruppen til Ritt. red.),
for vi frygter, at det kan være et tegn på, at Overborgmesteren ikke har forstået situationens alvor. Om få uger risikerer vi at genopleve de voldsomme sammenstød mellem politi og unge, som vi selv blev trukket ind i, da vi tilbage i 1980'erne var en del af Ungdomshus-bevægelsen.
Dengang faldt ansvaret for konfrontationerne i høj grad tilbage på den daværende socialdemokratiske overborgmester, og med vores kendskab til nutidens ungdomsmiljø er der ingen grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes i dag.
Det er ikke vores fornemmelse, at Ritt Bjerregaard på nogen måde har lyst til at blive husket som »den nye Weidekamp«, og vi tror og håber på, at hun er i besiddelse af både muligheder og mod til at ændre den negative udvikling, der nu er sat i gang.
Det vil vi i hvert fald gøre vores til, og vi vil derfor på det kraftigste anmode Ritt Bjerregaard om at genoverveje sin beslutning og ligesom os skabe et hul i kalenderen.
Er afvisningen af et møde med os imidlertid kategorisk, vil vi ikke sige nej til et møde med Jesper Christensen, for intet skal naturligvis være uprøvet i bestræbelserne på at finde en fredelig politisk løsning....."