1. marts 2007: en sorgens dag
1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!
10 november 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
28 kommentarer:
Det der slår mig er hvor identisk tankegang i deler med dem i kalder 'ny-nazister'.
"Det der slår mig er hvor identisk tankegang i deler med dem i kalder 'ny-nazister'."
Savnes:
1. Relevans af dit indlæg for bloggen
2. Argumenter for dit postulat i forhold til Martins indlæg.
3. Argumenter i forhold til andre indlæg
4. Hvad vil d u bidrage med, så de unges konfrontation med politiet undgås?
5. Hvis du ikke har noget til punkt 4, hvad gør du så her?
Giver den anonyme helt ret. Der er faktisk meget "nazi" over agumenterne......
Til jer der mener det er for meget "nazi" over argumenterne:
Jeg vil gerne have at I kommer med en omfattende argumentation over jeres påstand, ellers vil jeg betragte jeres indlæg som useriøse og slette dem.
Ikke engang politikere på Christiansborg bryder sig om at blive kaldt nazi. Hellere ikke debattører i dette forum.
Jeg vil gerne vide hvilke ligheder der er mellem Martins tanker og de nazistiske tanker.
mvh en mor
Tak Martin, for dit eftertænksomme indlæg.
Mvh Idun
Ole skrev '4. Hvad vil d u bidrage med, så de unges konfrontation med politiet undgås?':
Jeg vil da kraftigt opfordre dem til at følge landets love og forlade huset frivilligt. Det er slet ikke til diskussion mere? Huset har med deres opførsel mistet folkets sympati og goodwill. Dem der bliver tilbage i huset på rydningsdagen vil jeg opfordre til at lægge sig på maven med hænderne på ryggen så at de kan blive iført håndjern og kørt hjem til deres forældre.
Hvis der er unge i huset under 18 år mener jeg også at deres forældre bærer et ansvar for at deres børn ikke udsætter sig selv for fare. Jeg håber naturligvis ikke at nogle kommer til skade, men min sympati ligger dog mest hos de stakkels politimænd som kun prøver at opretholde loven og udføre deres job.
til 'en mor': Hvis du ikke selv kan se sammenhængen imellem politisk vold og nazisme så ynker jeg dig dit intellekt.
Martin, tak for dit indlæg. Det var godt nok langt og/men jeg synes det var et godt indlæg til forståelsen af voldens natur og nødvendigheden af at kunne udtrykke sine følelser - også de aggressive. Det er det centrale.
Jeg har et særligt forhold til dette, fordi jeg i mit daglige arbejde er terapeut for mænd, som optræder voldeligt i deres parforhold. Disse mænd tager selv afstand fra denne vold, og derfor har de opsøgt behandling. Samtidig er det også klart, at de i nogen grad fortrænger den vold de selv udøver. Det er dobbelt for dem: i glimt ser de det og ellers fortrænger og bagatelliserer de volden. Men i samtlige tilfælde er volden udtryk for en personlig dyb afmagtsfølelse, som har at gøre med vanskelige opvækstsvilkår og manglende indlæring af hensigtsmæssige måder at udtrykke vrede - og ønsker.
Det er en ganske særlig oplevelse at følge disse mænd, der efterhånden bliver i stand til at mærke deres følelser, bliver i stand til at udtrykke dem i tide og ikke længere holder dem tilbage, så de bliver en byld, der eksploderer (undskyld udtrykket). Det kræver tillid til, at partneren vil lytte til dem. Det kræver mod at mærke sine følelser, når man har haft en barndom, hvor dette var uønsket og farligt. Men det vigtige for os andre er at forstå, at disse mænd kan ændre sig og blive i stand til at udtrykke deres vrede før den tager magten fra dem og 'de når det røde felt', som mange udtrykker det. Og efterhånden bliver de også bedre i stand til at bære den usikkerhed, der er forbundet med ethvert forhold.
Nogle af disse mænd ville blive diagnosticeret som psykopater i det psykiatriske system. Det mener jeg er en unødvendig og fastlåsende betegnelse, fordi den samtidig stempler mændene som uhelbredelige. Det er et forsøg værd at prøve at nå dem alle. Og min erfaring er, at man kan nå langt i dette arbejde.
Måske er dette også relevant for den voldsproblematik, der bliver diskuteret omkring de unge. Min holdning er, at der også er unge med vanskelige opvækstvilkår blandt Ungdomshusets brugere. Men at de i Huset lærer at udtrykke deres meninger/følelser på en mere hensigtsmæssig måde. Det ligner i nogen grad den terapi, jeg kender. Problemet opstår, når disse unge bliver mødt af en fjendtlig omverden, der lægger op til en konfrontation. Hvis de unge har voldsproblemer vil de blive voldsomt reaktiveret i en situation, hvor hele eksistensen af det de holder af bliver sat på spil. Følelsen af magtesløshed forstærkes, og volden ses som den eneste udvej. Den samme følelse mærkes jo også af de unge, der har haft en mere omsorgsfuld barndom. Derfor mener jeg at ansvaret for volden også må søges i de kræfter, der konfronterer de unge så kategorisk. En mere smidig, forhandlingsbetonet indfaldsvinkel er nødvendig her som i alle andre situationer.
Vi samarbejder med politiet om formidling af vores tilbud til de voldelige mænd, fordi politiet møder disse mænd i tilfælde af husspektakler osv. Man kunne ønske sig at samme politi, som faktisk har stor forståelse for disse mekanismer, ville bruge denne forståelse i egne rækker og indse, at den overmagt det fører frem i mange tilfælde er med til at eskalere volden! Det skal siges, at indsigten måske ligger mest hos de medarbejdere, der har mest kontakt til sociale problemer. Hvad med politiledelsen?
Martin, det var et langt selvimodsigende forsvar af vold, du skrev.
Det ærger mig at nogle kan legalisere vold, og det overrasker mig på den måde, at jeg troede at venstreorienterede var anti-voldelige og gik ind for fred. Men der tager jeg nok meget fejl.
"Jeg mener at vrede og at udtrykke sin vrede, retten til at frit udtrykke sin vrede når man bliver krænket er en sund ting." Også at bruge vold??? Gælder det også vold, Martin?
"Hvis kun den ene part er villig til og parat til at tage ansvar for at udtrykke sig direkte, klart og utvetydigt...ærligt, retskaffent og den anden stadig ikke vil op ad sin krukke - så er det bedre at gå sin vej." Netop Martin, gå sin vej uden vold! Helt enig.
"Hvis vi kan lære at håndtere vores vrede følelser bedre og sundere kan meget unødig vold måske undgås." Netop Martin, jeg er igen helt enig. Det kunne du måske lære Ungdomshuset.
Dvs. du har nogle holdninger som du mener bare ikke skal gælde for de unge i Ungdomshuset?
"derfor er det som sagt så vigtigt for at undgå skadelig vold," Jeg troede alt vold var skadeligt? Især det med brosten og flasker?
Kort sagt: Du mener man skal forsvare sig selv mod vold med vold, det mener jeg så ikke, for så er man ikke spor bedre selv.
En finger for en finger, en arm for en arm, eller er du den store der ryster på hovedet og går sin vej?
Danmark kunne være et fredeligt sted, hvis vi alle spillede efter demokratiets regler.
At legalisere vold med undskyldninger om dit og dat, det foregår desværre hele tiden verden over.
Med venlig hilsen Pleth
Martin: Det vil sige at vold er i orden hvis man slås for sine egne rettigheder?
Og hvem bedømmer hvad der er dine/mine rettigheder? Lovene, reglerne eller retsvæsenet? Nej for 3 domme har allerede dømt Ungdomshuset til at lukke. Dvs. det er din personlige tro på hvad der er dine rettigheder der giver dig ret til at udøve vold?
Det er uhyggeligt.
Må jeg så også udøve vold for at forsvare det jeg selv mener er mine rettigheder?
Dette vil jeg gerne have et svar på Martin.
MVH Pia
Jeg kan mærke på reaktionerne her, at man i nogen grad taler for døve ører, og at det kniber med at læse hvad der egentlig står. Martin og også jeg i mit indlæg forsøger at forklare at vold kan være forståeligt (men ikke nødvendigvis acceptabelt, selv om der kan være situationer hvor vold må accepteres som selvforsvar). Reaktionerne er enøjede og forsøger ikke at forholde sig til flere sider af dette komplekse problem.
Og så er det vigtigt for andre at forstå baggrunden for volden, for at vi alle skal kunne komme videre. Det nytter ikke udelukkende at hoste op med love og paragraffer, fordi de ikke forholder sig til den sociale dynamik overhovedet. (Samme historie i forhold til terrorismen: den er uacceptabel, men er samtidig et tegn på noget problematisk. Vejen frem er at få undersøgt de bagvedliggende problemer og gøre noget ved dem. USA bruger magt til at nedkæmpe terrorismen uden succes, men gør ikke noget ved problemerne og de vokser yderligere ... lad os ikke bruge den metode).
I tilfældet Ungeren må man forstå at de unges sammenhold har en styrke og kvalitet, der gør det ønskeligt at hjælpe dem med at fungere videre også selv de mister deres hus. Samme ting, hvis huset var brændt ned eller faldet sammen af sig selv. Positivt set, fordi vi alle kan profitere af denne styrke, negativt set, fordi der er fare for forskellige former for udadrettede frustrationer, hvis det ikke sker.
Tak selv Martin!
Sikken en brandtale og jeg er enig med dig i det hele ... måske lige bortset fra det med , at det kommer til at gå nemt med at få løst problemerne omkring Ungeren. Det burde være simpelt og klart, men det er det ikke, men forhåbentlig kan vi være med tll at påvirke i den rigtige retning,
Og man må holde sig for øje: de følelser og den indignation du her gir udtryk for over for de 'ikke-forstående' er jo et spejlbillede af de samme følelser hos de unge. De bliver mødt med samme triste negativitet. Og de har meget mere at tabe! Er der noget at sige til de bliver vrede og forbitrede?
Til Martin
"Jeg gider ikke spilde mit krudt på at prøve at opnå konstruktiv DIALOG med mennesker der ikke kan eller vil forholde sig til helheden af mit indlæg, men blot river løsrevne dele ud af sammenhængen og danner deres egne usande konklusioner ud fra deres egne forstokkede fordomme."
......og det mener du så ikke selv du gør gennem det meste af dit lange svar ?
Synes det virker som et uhyggeligt skråplan du er ude på.
Hvis nu faderhuset mærker på sig selv at de er vrede, er det så ok for dem at bruge vold fordi de føler det er det rigtige.......den stærkes ret og "survival of the fittest" ?
Regner ikke med at det er det signal du ønsker at sende, men det ser da ud til at blive resultatet.
Håber vi undgår vold og at du bliver glad igen.
Selv tror jeg at jeg vil nippe lidt til et glas rødvin og se et afsnit af "vild med dans" eller linie 3(de er sjove), mens jeg kornfed smiler selvtilfreds over at jeg har andre til at kæmpefor mine rettigheder.
Til anonymous: Bøvs du gamle, jeg håber du nyder lidt TV der. Pas på du ikke taber glasset med rødvin i sofaen, når du slumrer ind foran TV'et efter din kraftanstrengelse her på bloggen. Sagt med den højeste grad af respekt :-)
tak for dine indlæg martin, vh Emil
Kære Martin,
Først skrev du din mening om vold, og da jeg så skriver min mening tror jeg, at jeg ramte et par sandheder, for det er da helt utroligt så gal du kan blive. Din mening er åbenbart okay at lufte, men der er ikke plads til andres meninger?
I dit første indlæg svæver du mellem at vold er acceptabelt når det er jer der udøver det, ellers er det ikke. Og at ”uskadeligt” vold tilsyneladende findes. Jeg får desværre ingen svar på mine spørgsmål. Kun en lang omgang udbusende vrede, hvor du er nød til at bruge STORE bogstaver for at råbe af mig og andre der ikke er enige med dig. Du smider skældsord i hovedet på os, kalder vores indlæg usande, uden du tilsyneladende dokumenterer hvad der er usandt. Det er mudderkastning med bl.a. at kalde modparten for øgenavne ”kujonagtige, hyklerisk, naiv, skarn, personlig hetz”, - helt ærligt, er vi ikke på for lavt et niveau her? Jeg synes jeg holder en ganske almindelig diskussion i god tone, du kalder det psykisk vold, selvom det er dig der overfuser mig? Slap dog af og svar blot på de spørgsmål jeg gav dig.
Jeg kæmper skam også for retfærdige sager, og også for mine rettigheder. Men jeg gør det på en demokratisk måde. Modsat dig, så tror jeg på vores domstole og jeg går ind for demokrati. Også selvom demokratiet går imod det jeg mener. Demokrati betyder ikke at jeg skal have min vilje hver gang.
Vores opfattelse af hvad personlige borgerrettigheder består af, er meget forskellige. Der er ingen der siger at det du mener er mere rigtigt end det jeg mener. Der er imidlertid mange forskellige idéer til hvordan man vil bruge det offentliges penge, gymnasieeleverne synes pengene skal bruges til højere SU og bedre skoleforhold, pensionisterne synes de skal bruges til højere pension, idrætsudøverne synes de skal bruges på klubhuse og haller, de invalide synes de skal have højere førtidspension, bilejerne synes bilafgifterne skulle nedsættes, politibetjentene vil have mere i løn, brugerne af Ungdomshuset synes de skal have huset gratis osv.
Man kan af gode grunde ikke være enige i det hele. Og man må acceptere at andre har en anden mening end dig.
Du skriver at løsningen bliver uden vold, det håber jeg Martin, men lad os nu se.
Til Ole,
Jeg forstår at du ikke går ind for vold, og det er jeg glad for. At jeg ikke er enig i alle dine synspunkter betyder ikke at jeg er enøjet, jeg har bare en anden mening.
Med venlig hilsen Pleth
Kære Martin,
Hvor får du dog al den vrede fra? Hvis det var mig der råbte og skreg ville mit indlæg nok blive censureret J
Jeg kan bare ikke se hvad der kan gøre dig så gal ved at debattere stille og roligt… For der er vel plads til folk med andre meninger end din?
Du skrev selv: der skal to til at få en konstruktiv kreativ kommunikation til at køre, der skal kun een til at ødelægge og bremse den. Husk det.
Okay tilbage til mine spørgsmål, som du foretrækker ikke at svare på, som du spørger om jeg vil svare på:
Jeg skriver først ”selvmodsigende” og dokumenterer dette med flere af dine citater nedenunder.
Du skriver ”at vrede og at udtrykke sin vrede, retten til at frit udtrykke sin vrede når man bliver krænket er en sund ting." Jeg spørger gælder det også vold, Martin? Min mening er nej - der er ingen undskyldning for vold. Vold er vold, kan ikke legaliseres. Jeg tror ikke på en finger for en finger, en arm for en arm… som der også står i indlægget.
Du har nogle gode holdninger om vold som du åbenbart mener bare ikke skal gælde for de unge i Ungdomshuset? Mit svar til dette er, at dine personlige meninger eller hvad du mener er dine rettigheder legaliserer ikke vold.
Citat: "derfor er det som sagt så vigtigt for at undgå skadelig vold," Jeg troede alt vold var skadeligt? Især det med brosten og flasker? Ja det er mit svar.
Resten af svarene står allerede i mine indlæg.
Med venlig hilsen Pleth
Hold da kæft et underholdernde forum jeg er kommet ind i!!!
Det er jo førsteklasses mudderkastning! Jeg vil gå så vidt som til at sige det fineste pludder! Ganske underholdende, men knap så konstruktivt, hvis i spørger mig.
Så jeg må jo nok lige forklare mig, hvorfor jeg overhovedet skriver her på forumet:
1.
Først og fremmest fordi jeg synes at vi alle, som beboere i Danmark, for tiden har et stort problem idet den siddende regering tilsynelandende vil normalisere og sterilisere hele landet. Alt hvad der hedder fremmed og alternativ tænkning er vist ikke helt efter deres skuffe. Så derfor kommer de lige til at sælge et hus, som de ellers i forvejen har givet væk, og.. ups... nå men nu er det jo for sent. Så slipper vi også for al den balade. En tisse-i-bukserne-løsning uden lige! Men det har de jo efterhånden også ganske god rutine med, så hva faen.
Konklusion: Jeg er hermed enstemmigt blevet enig med mig selv om, at der virkelig er noget galt i Danmark, Dybbøls mølle maler helt af helved til...
Men hvad skal der gøres ved det?
Jeg tror på demokratiet. Jeg tror på, at man risikerer, at der bliver truffet nogle valg, som man er dybt uenige i. Så som destruktion af alt hvad politikerne ikke helt kan forstå og have føling med under deres toxido'er. Under dæknavne som normalisering og byfornyelse. Ja, jeg er fordomsfuld og konspiratorisk, men hvem er ikke det?
Men samtidig tror jeg heller ikke på vold. Eller det vil sige, at jeg er overbevist om at det eksisterer, men jeg tror ikke på at det er konstruktivt i langt de fleste sammenhæng. Og specielt ikke i denne sammenhæng, hvor en gruppe unge og fortvivlede mennesker barrikaderer sig inde i en fæstning med bjerge af brosten og molotow-coctails, mens de desperat prøver at udskyde det uundgåelige øjeblik, hvor politiet trænger igennem, og giver dem et ramaskrig af en røvfuld! Og til den tid vil det være den største fornøjelse for panserne at brække samtlige lemmer på alle de små skiderikker, som fra tidernes morgen ikke har lavet andet end at modsætte sig styret og gøre livet surt for ordensmagten.
Nej! Heller ikke her er vold svaret. På noget som helst! Nok er det sidste udvej og alt andet har været forsøgt, men det vil kun gøre det værre for udøverne. Og netop dette kan måske vendes til brugerne af husets fordel. For politiet er jo også mennesker med følelser og personlige problemer og har dermed også aggresioner. Og der har på det sidste været talrige eksempler på, at de ikke er blevet trænet særlig godt i at tacle deres vrede og få aggresionerne ud på andre måder. Så der skal nok blive en stærk omgang knippelsuppe at smage den 14. december. Men hvad nu hvis det kun var politiet der langede ud? Hvad nu hvis de unge vendte den anden kind til og bare modtog, lissom Jesus og Ghandi? Og hvad nu hvis det hele blev optaget på video? Og ikke røg til destruktion i hænderne på policen, vel at mærke. Huset er sgu alligevel tabt og rebet vil kun strammes yderligere jo mere man kæmper, men med denne passive aktion mener jeg at man kan tabe huset med oprejst pande. Ungdommen vil have æren i behold, vundet sympatien fra hele verden og have et kraftigt tag om struben på politiet og dermed regeringen. Dét tror jeg ville virke! I hvert fald bedre end deres nuværende og ganske middelalderlige plan.
2.
Jeg havde en anden grund til at være her, men nu synes jeg ikke længere den er så relevant. Grunden var at jeg også ville være med til mudderkastningen, men nu vil jeg nøjes med nogle vise ord fra ærmet. Nemlig at "der er ingen der spreder så meget mørke, som dén der har set lyset".
Og den er ikke kun myntet mod Faderhuset (Satan riste dem over en sagte ild), men mod samtlige personer her på side, og alle andre personer, der hårdnakket mener at have fat i det lange ende. Alle, der stædigt er sikker på at have set Sandheden og dermed ophøjer sig selv til profetagtig status, med bemyntigelse til at dømme alle andre som måtte være uenige. Og Martin! Det er ikke for at køre nogen personlig hetz mod dig eller noget som helst nedbrydende og destruktivt. Jeg prøver bare at formidle min overbevisning. Tro på den eller ej. Det gør jeg.
Men du sku da være et skarn, hvis ikke du spyede noget galde tilbage
;-)
HYG JER
klokken er mange og jeg har derfor kun meget lidt galde tilbage at spye med. ydermere er det ikke engang direkte til dig, den sidste med et indlæg, men til hele denne diskussion om vold;
jeg synes det burde tages i betragtning at kbh's politidirektør hanne b. hansen har sagt, at der ikke har været de store problemer med de unge fra jagtvej 69 før huset belv lukningstruet.. dette udsagn gør sig da meget gældende i en debat om hvorfor vold overhovedet opstår, ikke sandt? her mhp hvordan man i yderst pressede situationer kan se vold som den sidste udvej..
Simon skriver:
"Først og fremmest fordi jeg synes at vi alle, som beboere i Danmark, for tiden har et stort problem idet den siddende regering tilsynelandende vil normalisere og sterilisere hele landet."
Nej, Simon det vil de ikke, de vil bare have at du selv betaler for dine egne udskejelser.
Hvorfor skal samfundet altid betale? Jesus, vi har verdens højeste skat, der må da være en grænse. Ville du måske betale for en højreekstremistisk gruppes husleje og fester over skatten? Nej, vel?
Jeg er godt enig i hvad Pleth skrev:
Der er imidlertid mange forskellige idéer til hvordan man vil bruge det offentliges penge, gymnasieeleverne synes pengene skal bruges til højere SU og bedre skoleforhold, pensionisterne synes de skal bruges til højere pension, idrætsudøverne synes de skal bruges på klubhuse og haller, de invalide synes de skal have højere førtidspension, bilejerne synes bilafgifterne skulle nedsættes, politibetjentene vil have mere i løn, brugerne af Ungdomshuset synes de skal have huset gratis osv.
Man kan af gode grunde ikke være enige i det hele. Og man må acceptere at andre har en anden mening end dig.
100% enig.
Ja, jeg har sgu lyst til at brænde. Faktisk brænder jeg for at brænde. Men for mig er det en dyd at forholde sig kritisk og rationelt til ting her i tilværelsen. En sørgelig konsekvens heraf er, at det tit tvinger mig til at se tingene fra flere sider, hvilket for det meste resulterer i, at jeg ikke kan finde en endegyldig sandhed eller et indiskutabel svar på noget emne. Ofte tror jeg at det kræver at man gør sig blind over for visse dele af virkeligheden, hvis man vil brænde for andre. Desuden kan det være mere skadeligt end godt til tider virkelig at brænde. Her vil jeg igen henlede til citatet: "Ingen kan sprede så meget mørke, som dén der har set lyset".
På samme måde med Ungeren. Her er sagen også så kompliceret, at der ikke er noget endegyldigt svar eller nogen fremgang, der er bedre en de andre. Jeg er på ungdommens side, fordi
- jeg går ind for det unikke fællesskab, som eksisterer der, og stort set kun der.
- jeg ønsker plads til forskellighed og nytænkning
- ungdomshuset er et unikt kultursted, der laver arrangementer, hvis lige ikke kan findes andre steder i Danmark
- Huset i sig selv er et historisk klenodie, som burde bevares som et danefæ
- Noget som jeg har glemt eller overset
Omvendt kan jeg se forstå og se rimeligheden i politikernes argumentation fordi:
- Kommunen, regeringen eller hvem det nu er, ejer (ejede) huset. De har dog overgivet brugerretten til ungdommen, men ungdommen har intet skøde på huset eller grunden, hvorfor de i sidste instans ingen rettigheder har over huset (Sådan har jeg forstået det - ret mig hvis jeg tager fejl).
- Husets nuværende ejermand, Faderhuset (Satan riste dem over en sagte ild, det GØR han, det er jeg sikker på, når deres tid kommer) vil selvfølgelig gerne bruge huset.
- bla bla bla
Kort sagt har Faderhuset loven på sin side, mens Ungdomshuset ikke har noget som helst bortset fra diverse sympatisører, som de nu er godt igang med at skille sig af med. Sådan er realiteterne, og hermed siger jeg ikke at sådan skal det være, men blot at vi ikke kan lave om på det lige med det samme. Og derfor bliver vi nød til at forholde os til det på en rationel måde, og handle således at vi (ungdomshuset) vinder mest muligt. Og det mener jeg IKKE man gør ved at tilkalde autonome fra nær og fjern og love blod og ballade og så barrikadere sig med bomber og brosten. Tværtimod vil det ikke bidrage til andet end en større kommunikationskløft mellem regeringen (dem der har magten) og ungdommen (dem der ikke har en skid bortset fra brosten), samt frastødelse af en stor del af de andre sympatisører, som f. eks. visse politikere.
Situationen er en lort i en lagkage, men sådan er det altså bare. Sket er sket, men verden går stadig fremad og man skal ikke lade sig kue. Og med det mener jeg ikke at man skal slå igen med vold, men med politisk indflydelse, lobbyisme og selviscenesættelse. Og ikke en selviscenesættelse som punkerne gjorde det tilbage i 80'erne, hvor de, fordi de var skravl og krat, klædte sig som civilisationens affald og eller bare gik rundt og gav finger og var sur på det hele. Det er jo ikke meget mere end at sætte sig selv i en offerrolle.
Dér hvor jeg gerne vil hen:
Der er noget galt med systemet, når det hele skal være så skide sterilt og totalitært. Det kan der ændres på, men det tager tid. Intet varer evigt og desværre er Ungdomshusets tid forbi. Og det er uden tvivl pga. førnævnte lortesystem, men ligesom at alt død skaber grobund for nyt liv, kan Ungdomshusets fald også vendes til noget nyt og konstruktivt. Aldrig det samme, men vi må jo også komme videre. Er det så ikke dumt at køre alt over én kam, brænde alle broer ved at ty til vold og kriminalitet, og sige nej til diplomatiske og fredsmæglende tilbud. Faderhuset har kan gøre sidstnævnte, for de har loven på deres side, men Ungdomshuset kan ikke.
Jeg er udtømt for nu, men vil slutte af med en sidste opfordring til at besinde sig, og vælge en fredelig og konstruktiv vej, selvom denne umiddelbart kræver store ofre. Men på lang sigt tror jeg det vil være de mindste.
Fred på Jord
Simon
Til anonym
Nej, jeg vil selvfølgelig ikke have at mine skattepenge går til folk, som ingen midler selv mangler. Ungdommen (eller en fond) skal selv betale - det er kun rimeligt - hvis de vil have et hus i fred og ro. Og det samme gælder for Christianitterne. Men hvorfor skal skatten betales med penge? Hvorfor er andre værdier, slet ikke værdige til at blive taget med i betragningen? Værdier såsom alt det frivillige arbejde, som brugerne af Ungdomshuset går og laver, for at alle kan drage nytte af det og opleve alle de fede arrangementer, som de arrangerer. Og det er sgu arbejde som vi skatteydere gladeligt betaler folk for at udføre i mange andre sammenhænge. Men der er desværre lidt for meget vanetænkning omkring hele den vestlige verdens værdigrundlag, der er så indskrænket og en-dimensionelt kun at handle om penge. Og når alt kommer til alt er penge jo intet mindre en en fiktiv værdig.
Voldsdebatten. Om I unskylder min norsk: Begrepet "vold" er et stort begrep. Fra passiv blokkering til militant respos er det et stort terreng. Men stormer de Ungeren, mener jeg man skal aksjonere. At Dansk Folkeparti skal få utryddet Ungeren er ikke akseptabelt. Det er verdt +/-to måneder i fengsel (men ikke mer).
Til panserne/de konservative: Legg merke til at vi ikke bruker militære voldsmidler i den autonome kamp. Som utdannet dørmann der har jobbet med militære: Vi kunne ha lavd realistisk vold. Det gør vi ikke, men holder oss til motstand.
Her er en lille historie fra det virkelige liv blandt Københavns unge Nittelæder-lømler.
Siden jeg skrev mit sidste indslag, har jeg besluttet at tage til mandagsmøde på mandag og fremlægge mine idéer. Derfor tog jeg igår nat (natten mellem torsdag og fredag) ind til Ungerens kælderbar for at lode stemningen. Her var der musik og glade øldrikkere. Efter at have hygget (eksisterer det begreb overhovedet på punksk?) lidt dernede og drukket mig mod på, besluttede jeg mig for at lufte mine meninger. Svaret jeg fik, var ganske entydigt og indskrænket på trods af al mine - efter egen mening - gode argumentation. "Vi kaster molotow i hovedet på dem!!" Denne sætning blev på 5 minutter reciteret som et helligt mantra mindst 100 gange, mens jeg tilsyneladende havde en monolog med mig selv. Det viste sig dog senere - og det er VIGTIGT at bide mærke i - at de simpelthen tog pis på mig og dybest set var ret enige med mine synspunkter.
Klokken blev 4, baren blev lukket og folk blev smidt på gaden. Folket ville have flere øl, så turen gik mod indre by. Egentlig var jeg på vej hjem, men var for nysgerrig og endte med at tage med. Det endte med at være en af de bedste og mest konstuktive drukture, jeg nogensinde har været på. Og dette siger jeg nu, mens min hjerne deperat og hårdhændet prøver at banke de sidste promiller ud. Noget for noget. Jeg lærte en masse interessante og sympatiske mennesker at kende.
---o---o---o---o---o---o---o--
De fortalte mig om livet i Ungeren.
Om hvordan den påståede tolerante og fordomsløse mentalitet snarere er et luftkastel end et ideal, man gør en dyd ud af at leve op til.
Om hvordan mandagsmøderne var præget af en usagt undeliggende og tabuagtig hakkeorden.
Om hvordan det hellige demokrati havde ridser i lakken, når det kom til at udføre det i praksis. Ikke på grund af en, af demokratiet, mangelfuld natur, men på grund af tabu og hakkeorden.
Om hvordan personerne øverst i hakkeordenen - Husets øverste autoriteter og magtpersoner - rent faktisk ER eksempler på de værste fordomme om de stereotype autonome: Voldsliderlige og selvretfærdige.
Som eksempel på den herskende intolerence og fordomsfuldhed fortalte de mig, at der bliver set dårligt på folk, som ikke er veganere eller vegetarer. Sådanne folks meninger har simpelthen ikke samme tyngde og bliver derfor ikke betragtet med samme seriøsitet som en vegetars meninger. Et karaktertræk som egentlig er dybt irrelevant for alt andet end indkøbslisten (og selvfølgelig de involverede dyr og planter, der skal lade skæbne til).
Hele denne fortælling rystede mine illusioner om Ungdomshuset i sin grundvold. Jeg mener dog stadig at huset og dets påståede frisind og mentalitet skal bevares, men der skal ske ændringer! Der skal leves op til idealerne og værdier som frit demokrati med plads til forskellighed. Ikke som nu, hvor de herskende fordomme manifesterer sig i stærk moraliseren af deres "politisk korrekthed", der giver assosiasioner til fascisme.
Det er selvfølgelig indlysende at der er behov for visse regler, forbud, generaliseringer og principper for at kunne holde ethvert fællesskab stabilt, hvor et rimeligt eksempel kunne være forbuddet imod hårde stoffer, eller imod racisme. Disse er principper i overensstemmelse med landets lov og en fundamental medmenneskerettighedsmoral, men hvis en uenighed angående madvaner kan skabe splittelse, bør man revurdere sine argumenter. Og disse vil nok vise sig at være svære at finde.
At denne slags fordomme kan opstå og blive accepteret, er fundamentet til et luftkastel. Og dette vil med tiden videreudvikle sig til enten kollaps og opløsning af systemet, eller ignorant fundamentalisme. Og i sidstnævnte tilfælde har vi jo samme slags ekstremitet som Faderhuset. Illusionerne er blot nogle andre.
Hele denne svada er et sammensurium af den insiderviden, jeg fik fortalt (jeg var fuld, så der er en lille risiko for misforståelser), og hvilke tanker man kan gøre sig om det. For mig har det givet en hel ny dimension til sagen, som jo kun komplicerer det hele yderligere. Men det er en vigig dimension, som jeg mener man skal vægte relativt højt. Samtidig er jeg opmærksom på, at det er baseret på en druktur og andenhåndsinfo hvorfor troværdigheden kan betvivles. På mandag er der mandagsmøde. Så må vi se, om der er hold i det. Jeg vender tilbage med flere historier fra det virkelige liv herefter. Ses vi på mandag?
lige meget hvad må i have det så godt.
Venligst Simon
"søg dén, der opsøger sandheden, men fly den, der har fundet den."
POST SCRIPTUM
Jeg har været i tvivl om hvorvidt dette indlæg overhovedet passer ind i denne diskution, men jeg har besluttet at skrive den her under alle omstændigheder, da det er her, jeg tidligere har skrevet.
Til nordmanden: Jeg synes, du bagatelliserer voldsproblematikken. Jeg er klar over, at voldstruslerne er en del af et modsætningsyldt image de unge bygger op for at blive hørt, taget alvorligt. Og at de som Simon skriver også tar pis på det hele med voldstruslerne. Men det kan gå galt, en omvendt 'ulven kommer' effekt, hvor politiet tar situationen for bogstaveligt, og alt går ud af kontrol. Jeg frygter ikke fængsel for de unge, jeg frygter død og lemlæstelse for begge parter. Det fornemmer jeg, at du ikke tar alvorligt! Og det vil jeg kalde voldsromantik!
Til Simon: jeg er enig i dine sidste indlæg. Og i din beskrivelse af forholdene på mandagsmødet og Ungeren i det hele taget. Det svarer også nøje til beskrivelsen i denne rapport fra den sociale højskole: http://www.gaderummet.dk/historie_html/N%E5r%20unge%20g%E5r%
Der er en god del eskapisme i de unges trækken sig tilbage fra 'uretfærdighederne og urimelighederne' i samfundet. Og dog er det så tydeligt, at de er præget på godt og ondt af konfliktpunkterne. Samtidig er det sympatiske, engagerede og positive også reelt, som du også beskriver. I al sin modsætningsfyldthed er det derfor Ungeren kan være en inspiration og værdi for det øvrige samfund, mener jeg, og det er grunden til at stedet skal bevares.
Vi har brug for den slags troldspejle for at holde fast i at der er problemer, og de må tages alvorligt. Men de unge må også ændre sig og finde andre former indadtil og udadtil. Lidt mindre internt gruppepres og ensretning, lidt mere udadvendt aktivitet og blanden sig i den politiske debat. Ungeren er for alle, men det er ikke alle unge, der føler deres i øvrigt positive synspunkter bliver repræsenteret der. Dise unge har også brug for et Ungdomshus at komme i for at udvikle et fællesskab og for at modvirke den individualisering og præstationspres der præger uddannelsessystemerne. Samtidig ved jeg der er tolerance blandt mange i Ungeren til eksperimenterende jazz, kødspisen osv, når nogen tør insistere på det og det findes blandt de unge, der kommer i huset. Men kan de mange forskellige holdninger og smagstyper rummes på eet sted - eller skal der være flere forskellige ungdomshuse? For mig er der ingen tvivl om, at etablering af sådanne fristeder er en kommunal opgave - og det er pebernødder, der skal investeres for at udvikle denne sociale 'infrastruktur' meget bedre.
Ole
PS.... Også vi voksne har brug for bedre forsamlingshuse, sociale tilholdssteder hvor vi kan møde venner og bekendte. Jeg hørte om en flok pensionister i min by, der meldte sig ind i en af de nye smarte 'pengemaskine'-motionscentre. Stik mod stedets forventninger udnyttede de deres medlemskort til det yderste og hang ud på stedet med deres madpakker og kaffekander i timevis. De ansatte prøvede at få dem til at gå, de passede dårligt til bodybuilderimaget. Men 'nej tak', 'vi sidder godt her i varmen og de gode stole og vi skal ikke ha noget, vi har selv taget med'! LOL Al magt til de gamle!
Ole
hej, Simon,
som gammel aktivist i ungeren kender jeg til alt det, du snakker om. I sådanne miljøer vil der altid være fanatikere eller dogmatikere. Jeg husker det fra BZ tiderne, det var altid de samme hoveder der råbte og skreg til møderne, og vi nye gjorde bedst i at holde kæft. Vi var ikke så smarte og seje som de gamle.
Alligevel fandt jeg frem til dem jeg svingede sammen med, jeg fik mine bedste venner og mine kærester i ungeren. Og dem holder jeg fortsat fast ved. Dengang kunne vi ryste på hovedet af de gamle rotter, vi synes de var så sure. Men vi var også selv ret dogmatiske. Verden var sort-hvid, samfundet var ondt og vi var de rigtige.
Jeg synes nu ikke det er så slemt igen. Det var en udviklingsproces som jeg syntes var ret vigtig i mit liv. Jeg har jo rykket mig, det gjorde jeg ganske hurtigt i de ti år jeg var tilknyttet ungeren.
Så var det så meget andet man kunne lave.
Man behøvede jo ikke at gå til møderne.
Man kunne spille musik, lave folkekøkken, stå i bar, gå til koncerter, så kunne folk sidde og råbe løs og være dogmatiske så meget de gad.
Grundlæggende var vi enige i helheden...
I sådanne miljøer opstår klikker og fraktioner, som det gør i resten af samfundet. På den måde er det ikke et utopisk sted. Jeg følte nu at det var mit sted, selv om der var nogle jeg opfattede som værende dem der dominerede miljøet.
Veganerfascisme?
Tja. Jeg er kun vegetar. Men af hygiejniske årsager, synes jeg det er godt at de holder dyreprodukter ude af køkkenet. Det er jo også en udfordring at lave mad med så strenge regler.
Veganisme var ikke udbredt i min tid, men jeg synes det er total cool, at noen holder så hårdnakket fast på det. Jeg var til gallamiddagen i forb. m. ungerens fødselsdag, og jeg var imponeret over hvor godt den veganske tre retters menu smagte. De havde lavet mad til 275 mennesker. Jeg var dybt imponeret.
Nå, men det var bare et lille sidespring.
Hvis man betragter ungdomshuset som en læreproces, et lille minisamfund, synes jeg det er lærerigt og sundt at se hvor tydeligt mennesker indretter sig og hvor tæt man nogle gange kan komme på fascisme. Der var jo også hæftige interne stridigheder, især efter Ryesgade.
Og der var hierarki. Men den gik ikke dybere at man bare fandt sin egne niche i miljøet.
Jeg tror virkeligheden har så mange sider og facetter, men jeg har lært utrolig meget i ungeren.
Jeg holder af alle de mennesker der var med, også dem jeg synes dominerede og dogmatiske. De er blevet lidt rundere i kanterne med årene, og det er jeg også.
I dag nyder jeg at komme tilbage og se at det er et sted der holder konsekvent fast på nogle idealer de forsøger at leve op til.
Jeg føler mig hjemme. For jeg er stadig væk enig med principerne.
UUUh, det er svært, det her.
Jeg tror at man enten føler sig hjemme i ungeren, på trods af de negative ting som også eksisterer, eller også skyr man det som pæsten og skrider derfra.
Jeg synes den dokumentarfilm som for nylig blev vist i cinemateket, beskriver miljøet og de gnidninger der er, meget godt.
Nok fra mig for denne gang
kh
gammel nisse
Send en kommentar