Jagtvej/Stevnsgade

Hellere stå sammen end at grave dybe grøfter
mvh
Idun

Nyt Ungdomshus?

Nyt hus til Ruth:
Ritt har foreslået at flytte Ungdomshuset til Stevnsgade skole, i følge politiken.dk
Hvorfor ikke tilbyde Faderhuset at overtage bygningen?
Det ville være en meget nemmere løsning for alle parter.
Faderhuset købte Jagtvej 69 for at ødelægge Ungdomshuset og dets miljø. Ruth Evensen fik et kald fra Gud om at de unge voldspsykopater skulle fjernes. Det eneste hun får ud af det, er at de unge og miljøet bliver stærkere i et nyt, større og bedre hus. Hun selv og hendes sekt kommer til at overtage et slidt gammelt hus, som skal renoveres for flere millioner kroner. Hun vil nemlig ikke kunne rive huset ned, da det sandsynligvis vil komme til at blive vurderet bevaringsværdig.
Det er vi mange som kæmper for. Så Ruth er og bliver taberen og må krybe til korset.
Jagtvej 69 er en pain in the ass for Ruth, hun kan lige så godt tage en anden grund, for hendes mission er mislykket uanset.
Det ville være den bedste og billigste løsning, hvis Ruth Evensen og hendes sekt kan flytte ind i Stevnsgade skole og de unge bliver på Jagtvej 69, så er alle glade. Bytte bytte købmand.

Ritt er sur....

Ritt og Ruth ... de gamle hejrer! Hvad sker der i øjeblikket?

Dorthea betyder 'guds gave', og det lignede det unægtelig, da de unge flyttede ind på Dortheavej 63 sidste weekend. Og et passende plaster på Faderhusets moderne udgave af uddrivelsen fra paradiset. Men andre og stærkere kræfter ville noget andet. Polite betyder høflig, politi noget ganske andet! Nå, men man skal ikke gi op så let.... men hvad sker der. Man hører intet i øjeblikket? Der må forslag på bordet. Fx:

En helt anden slags Faderhus har forladt lokalerne og efterladt en tom bygning på Hejrevej 43 (=63 minus tyve). Og se der er næsten 4000 m2 med plads til adskillige Ungdomshuse og måske endda et Ældrehus? Se bare:

Lyse kontorer i NV's Fuglekvarter Hejrevej 43 samt en dejlig have med mulighed for økohave og bålplads!
Ejendommen er opført i 1988, og det ledige areal har tidligere huset Københavns Statsamt, der fraflytter lejemålet på grund af den nye kommunalreform. Ejendommen ligger i ældre blandet bolig- og erhvervskvarter i NV (fuglekvarteret) mellem Frederikssundsvej og Borups Allé. Ejendommen er opført i 5 etager med tilhørende kælder. Facaden er i rød tegl og taget er med rejsning og tegl. Ejendommen har et fælles indgangsparti, hvor der er 2 elevatorer samt stentrapper der fører til etagerne. På etagernes repos’ er der adgang til toiletter ligesom der er etableret trinettekøkkener. Indretningen af lejemålene består af en blandet planløsning af mindre storrum og cellekontorer i varierende størrelser opdelt af lette gipsvægge. Gulvbelægning er primært linoleum, dog er fliser i indgangs-, repos- og toiletafsnittene. I stueetagen er der i dag en kantine samt receptionsområde. I stueetagen er der en garage. Der er pænt p-areal til ejendommen som anvendes af ejendommens lejer efter „først til mølle“ princippet. Herudover kan der parkeres i gaderne i det omkringliggende kvarter. Der er mulighed for deludlejning enten etagevis eller en halv etage. Der er ligeledes byggemulighed på grunden på ca. 1.000 etagemeter. Omstående lejevilkår er baseret på, at lejemålet overtages med bestående indretning i nymalet stand og med polerede linoleumsgulve. Udlejer er dog indstillet på at foretage enkelte tilpasninger i indretning efter nærmere aftale - ja det ku bli nødvendigt :-)

Økonomi Information

Årlig leje: 700,00 kr/m²
Driftsudgifter ud over lejen: 175,00 kr/m²
Aconto varmebidrag: 73,00 kr/m²
Moms: JA

Adresse: Hejrevej 43
2200 København N
Benyttelse: Kontor
Total størrelse: 3.707 m²
Min. m²: 896 m
Bestil materiale
Danica Ejendomme
Telefon 45 23 13 92
Email: danicaejendomme@danicapension.dk

Der skal bare stampes ca 4 mill kr op om året til betaling af lejen. Men med koncerter og flere restauranter med vegansk mad sku det vel ikke være så svært + støtte fra Hejrefonden og Ældrerådet, tipsmidlerne og kommunen, så går det nok. Det er en grim fimset moderne bygning, men det kan der jo laves om på :-) Der er også mulighed for deludlejning, fx 1000 m2 koster ca 1 mill om året og man skal bare være gode venner med de andre lejere!!!

Dorothea Baal

Pink Palads i folkets Park, torsdag d. 25 jan.

Demo og åbningsfest for Pink Palads
Torsdag d 25. januar kl. 16 i Folket Park

Arr. Initiativet for flere Ungdomshuse og Pink Panther Party

Pink Panther Party er en del af Københavns Pink Blok. Pink Blok
benytter alle midler, selv de fredelige, i kampen for at forsvare byens
fristeder som Ungdomshuset på Jagtvej og Christiania - og opbygge flere nye
selvstyrende frirum. Pink Blok står skulder ved skulder med den Sorte
Blok i kulturkampen mod ensretning, øget kontrol og borgerligt
smagsdommeri. Og TAH-TAAH... i uge 4 indvier vi endnu et selvstyret ungdomshus:
Det Pink Palads! Kom og vær med; join the Pink Panther Party... hæ-hæ!

Vi bliver alle holdt for nar...

En tanke:

Striden om Ungdomshuset er vigtig for de involverede, som trods alt er en mindre del af befolkningen. Men man må vel sige, at striden er meget følelsesladet og nem at forholde sig til, overfladisk, for alle. I modsætning til mandre andre politiske konflikter, der er oppe i tiden: kommunalreformen, skattestoppet, velfærdsystemets glidning, Irakkrigen, terrobekæmpelse, integration osv osv.

I det gamle rom afledte man befolkningen med skuespil og gladiatorforestillinger. Så den ikke beskæftigede sig med andre følsomme problemer i tiden. Lige sådan nu: stærke interesser er interesserede i at bortlede opmærksomheden fra væsentlige problemstillinger. Fx at den nuværende regering er ved at minimere den offentlige sektor og smugle minimalstaten ind ad bagdøren. Der er lavet en masse betalt 'videnslabeligt' bestillingsarbejde med den hensigt at udlægge den nuværende situation i DK som et paradis på jord. Og fremhæve, hvordan 90 % er dybt tilfredse med alt. Og det er løgn fra ende til anden..... DK er et hendøende demokrati, hvor kapitalinteresser får større og større magt...

Her er Ungeren en udmærket afledningsmanøvre uden de helt store omkostninger for magthaverne. Og kynikerne er da totalt bedøvende ligeglade med de eventuelle omkostninger, der måtte komme: nogle få dræbte unge og politifolk, der hurtigt vil blive glemt, og et par millioner i udgift til politiet er rimeligt godt givet ud for at få lagt røgslør over alt det lysky, der foregår!!!!!

Stort Gallashow i Ungeren på lørdag d. 20. jan kl. 17.00

Gallashow – lørdag den 20.01 kl.17

Bevar Ungdomshuset – Bevar København

...som mangfoldig metropol

Lørdag den 20. januar kl.17 ruller et stort gallashow ud på Jagtvej 69 på flere etager.

Cirkus, gøgl, film, folkekøkken, taler, musik fra dengang til nu.

Et gallashow for mangfoldighed og bevarelse af Ungdomshuset Jagtvej 69.

DJ Kasper Ejstrup (Kashmir)

DJ Rikke Rask

Carlas

Damen med de blå tænder (Mette Horn)

Nina Forsberg (One two) med Yo-Akim

Nana Jacobi

Johan (Magtens Korridorer) med Crash Replay

Familie Orkestret (spillede til åbningen I ’82)

Riffelsyndikatet

Faderhuset

Bichi (Blue Foundation)

Tao Højgaard – Jazz lounge

Folkemusikkens Nødhjælp

Cirkus Panik – Øgle Gøglerne

Fidels Salsatek Reunion

Desuden viser vi Hans Kragh Jacobsens nye film ”Verden kommer til os” om mangfoldighed på ydre Nørrebro.

Arrangementet er et forsøg på endnu engang at råbe politikerne op og vise dem at Ungdomshuset er et kulturelt fyrtårn i København. Hvis København skal bestå som en ”mangfoldighedens metropol”, som Klaus Bondam og Ritt Bjerregård ønsker, hænger det uløseligt sammen med Ungdomshuset.

En hovedstad vil altid tiltrække unge, ungdommen vil altid søge at skabe deres eget rum til at udvikle deres kultur og i sidste ende vil Danmark kunne høste disse mangfoldighedens smukke blomster.

Nogle politikere mener at ”...kultur, det er noget man køber”, men kultur er noget der skabes i et levende rum. Kultur i vækst kan ikke institutionaliseres, kultur kan gro i de fællesskaber de unge bygger - det er Ungdomshuset et kvart århundredes levende bevis på.

Det er politikerne der, som en journalist udtalte, ”har lavet en kapitalbrøler, da de solgte Ungdomshuset”, nu er det op til politikerne at rette op på deres fejltagelse. Der er muligheder for en politisk løsning, hvis blot politikerne ønsker en løsning!

Det handler ikke om ”den ukrænkelige private ejendomsret”, det handler om en politisk fejltagelse, som man ikke vil stå ved.

Med venlig hilsen

Gallashow for bevarelse af Ungdomshuset og København

Unge og politik i dag....

DET AKTIVE FRAVALG

Hvem har problemet - de unge eller det repræsentative demokrati? spørger redaktøren af "Når unge udfordrer demokratiet", ungdomsforsker Gritt Bykilde, i denne artikel. Måske skyldes de unges lave deltagelse i det repræsentative demokrati, at de unge har gennemskuet, at magten ikke længere befinder sig dér. Og at de derfor aktivt vælger denne demokratiform fra. Gritt Bykilde lægger op til, at vi begynder at problematisere det repræsentative demokratis rolle i nutidens samfund i stedet for hele tiden at skyde med skarpt på de unge.

AF GRITT BYKILDE

"Når unge udfordrer demokratiet" er den titel, jeg valgte at give den nyudkomne antologi fra centret. Det er ikke en tilfældighed, at jeg valgte ordet "udfordrer". Der kunne også have stået "svigter", for det er vel, hvad de fleste umiddelbart tænker, at de unge gør - de svigter demokratiet, når de ikke er så aktive ved valgurnerne som resten af befolkningen, eller når de ikke vil indtage de tillidsvalgte poster i fagbevægelsen og i foreningerne. At jeg valgte ordet "udfordrer", som i stedet konnoterer aktivitet, skal ses som et udtryk for, at jeg synes, det er på tide at problematisere den måde, som spørgsmålet om de unge og demokratiet bliver stillet på.

Ved at fokusere så ensidigt på, at dagens unge er passive og kun interesserede i projekter med en umiddelbar relevans for dem selv, så understreger man et fokus i debatten, hvor det er de unge, som er problemet. Men vi - samfundet - har jo de unge, som vi nu engang har, og som vi selv har opdraget. Derudover handler det overordnede spørgsmål, for mig at se, om at sikre den samfundsmæssige integration. I dag har vi valgt, at det repræsentative demokrati skal være den form, vi organiserer den samfundsmæssige integration omkring. Men andre former for demokrati kan måske lige så vel være socialt integrerende. En positiv tilgang til debatten kunne, i stedet for at udpege de unge som værende egoistiske og nogle slapsvanse, være at hævde, at unge aktivt fravælger det repræsentative demokrati. Fra de frivillige foreninger og fra forsøg med kommunal inddragelse af unge i lokalpolitikken lyder det samstemmende, at unge er mægtig aktive i forskellige projekter, bare de er styret af de unge selv, at de tidsmæssigt er overskuelige, og at der er kort vej fra idé til handling.

En tilgang til debatten om unge og demokrati, der kunne give mere nuancerede forståelser af unges engagement, kunne være at undersøge forholdet mellem demokrati og magt nærmere. For er det ikke bare sådan, at unge har gennemskuet, at der ikke er så entydig en sammenhæng mellem det repræsentative demokrati og magt, som de traditionelle aktører på demokrati-arenaen gerne vil have det til at fremstå?

Det politiske felt er ved at ændre karakter. De store sammenhængende ideologier mister udsagnskraft og alle de store partier er nu enige om markedsøkonomiens status som privilegeret regulator. Som almindelig borger kan det være svært at se afgørende forskelle på den realpolitik, som socialdemokraterne og de liberale partier fører, når det drejer sig om udlicitering af offentlige opgaver. Desuden er en lang række offentlige institutioner - posten, teleselskaberne, tog- og busdriften - enten blevet privatiseret eller omdannet til statslige aktieselskaber med begrænsede muligheder for offentligheden for at få indsigt i driften. De seneste år er der sket dét, at det politiske felt har overdraget og afhændet indflydelsesområder til markedskræfterne og det private erhvervsliv. Disse ændringer er politiske valg, som man kan mene om, hvad man vil. Pointen her er, at det politiske felt er indsnævret gennem de seneste år. Der bliver færre områder af samfundslivet, som vi skal træffe kollektive beslutninger om gennem det parlamentariske system, når vi privatiserer og udliciterer.

Unge bliver kritiseret for at "shoppe" og opføre sig som forbrugere på den politiske arena, men giver de ikke bare et adækvat svar på de udfordringer, de møder i den realpolitiske verden? Det repræsentative demokrati er måske i krise, fordi det ikke giver en tilfredsstillende indflydelse. Hvem kan pege på et område, hvor unge har reel kontrol? Demokrati handler ikke kun om høringsret og medindflydelse, men om muligheden for at sætte ramme, så at sige at have definitionsmagt. Det faktum, at unge ikke er aktive i det repræsentative demokrati er måske udtryk for, at de gennemskuer, hvor den reelle indflydelse opnås.

Altså: vi står overfor en udvikling, som ikke kun handler om, at unge har andre orienteringsmønstre i dag end tidligere, men om et politisk felt og et demokrati under forandring. Udfordringen kommer måske nok fra de unge, men opgaven med at gen-konstituere vores demokrati er vores fælles.

Gritt Bykilde er forskningsmedarbejder ved Center for Ungdomsforskning.

Tilbage til oversigt over temanummer 2, unge og demokrati.

Dortheasvej lørdag 13 jan

Endnu flere Ungdomshuse!

Endnu et ungdomshus BZ'at i København
Skrevet af: Flere Ungdomshuse

Pressemeddelelse, lørdag den 13.1.2007 kl.15


Kære Presse
Vi har nu BZ'at endnu et ungdomshus i København på Dortheavej 63. Vi
har tænkt os at blive og gøre huset flot og rart at være i, så vi kan
bruge det. Vi har ingen planer om at forsvare huset med vold. For at
gøre det nemmere og mere overskueligt for både jer og os har vi lavet
en liste med ti argumenter for, hvorfor vi gør, som vi gør i dag. De
er ment som en slags oplæg, så vi forhåbentlig kan få en samtale med
jer, der kan blive meningsfuld for alle. Vi indkalder til pressemøde
om et par timer cirka. Præcist tidspunkt og sted oplyses inden længe.
I kan kontakte vores pressegruppe på telefon: 50227464

NB: Vi repræsenterer ikke Ungdomshuset på Jagtvej 69, men det har
vores fulde opbakning. Vi er en selvstændig gruppe udenfor Jagtvej 69,
der arbejder for flere ungdomshuse.

Med venlig hilsen

Initiativet for flere ungdomshuse

www.myspace.com/flereungdomshuse

10 punktsprogram for initiativet

1. MERE PLADS!
Kontrollen med borgerne bliver øget konstant. Overalt og på alle
niveauer bliver der rettet ind og normaliseret, og mulighederne for
fri udfoldelse, gratis samvær og kreativitet er ringere, end de har
været meget, meget længe. Samtidig bliver ordensmagtens muligheder for
at gribe ind og tyrannisere hele tiden udvidet i form af flere tomme
paragraffer med større strafferammer og flere ikke-dødelige våben,
såsom peberspray og vandkanoner. København har brug for mere plads på
mange måder, ikke mindst mentalt. Der skal være mere plads til fri leg
og tænkning, hvor man ikke ender med at gå til i manglende
bevillinger, klager, formularer, ubegrundede ransagninger og politisk
forfølgelse, fordi ens projekt ikke understøtter det etablerede
samfund. Vi har brug for mere plads, mere frihed og flere selvstyrende
ungdomshuse, hvor vi kan udfolde os.

2. ET ENKELT UNGDOMSHUS ER IKKE NOK!
Spørgsmålet er ikke, hvorvidt Ungdomshuset på Jagtvej 69 skal ryddes
eller ej. Selvfølgelig skal det ikke det. Spørgsmålet er, hvor alle de
nye ungdomshuse skal ligge. Det sker gang på gang, at Ungdomshuset
bliver nødt til at lukke dørene til festerne, fordi der ikke er plads
nok til folk indenfor. Det er ikke mangel på vilje, men rent praktisk
er der dårligt plads til de utallige retninger, som kreativiteten
stritter i, eftersom huset har så utroligt mange brugere. Ungdomshuset
har arrangementer af enhver art og størrelse på programmet hver evig
eneste dag. Men selv i Ungdomshuset kan det være svært at have en
punkkoncert kørende i det ene rum, samtidig med at nogle vil gøgle i
det andet, mens andre indspiller en ambient plade i det tredje.
Københavns unge har brug for mange flere selvstyrende ungdomshuse.

3. VORES UNGDOMSKULTUR – IKKE KOMMUNENS!
Selvfølgelig skal kommunen ikke fratage os de kulturelle tilbud, som
vi selv skaber for hinanden, bare fordi deres tilbud er
utilfredsstillende og vores er af en kvalitet og ægthed, som hverken
de eller den kommercielle kulturscene nogensinde ville kunne skabe,
selv hvis de ville. Københavns Kommunes fritidstilbud har alle det
tilfælles, at de tilbydes, organiseres, kontrolleres og kan afbrydes
oppefra uden hensyn til de unges interesser. Det må være indlysende,
at unge mennesker bedst selv ved, hvad de har lyst til, og hvad der er
godt for dem. Unge mennesker er i stand til at tage del i
demokratiske, organisatoriske fællesskaber, der gør en forskel både
for dem selv og for andre, uden voksne pædagogers indblanding. Derfor
må det foretrækkes, at de unge selv sørger for ungdomskulturen i det
omfang, det er muligt, samt at man opmuntrer dem til at tage del i
deres eget liv og i samfundet og i hvert fald under ingen
omstændigheder aktivt bekæmper og spænde ben for konstruktive,
kulturelle, og selvorganiserede ungdomshuse som det på Jagtvej 69 og
det nye hus, vi har taget i dag. Ligesom de mange mennesker, der møder
op til Piratfesterne burde være et klart tegn på, at de etablerede
tilbud langt fra er tilstrækkelige. Københavns Kommune burde anerkende
denne initiativrigdom og aktive ressource og gå ind i en direkte
støtte af sagen frem for at bekæmpe den. Vi er mange mennesker, og det
er også vores by. Og det er politikernes opgave at repræsentere os.
Det synes vi ikke, de gør særligt godt.

4. VI ER TRÆTTE AF DERES BOLDKLUBBER!
Vi unge er trætte af kommunale boldklubber, ungdomsklubber fulde af
regler og forbud og kommercielle diskoteker, der stinker langt væk af
profit og diskrimination. Vi vil have ægthed, ærlighed og et liv, som
vi selv har indflydelse på. Vi er trætte af sociale tilbud, der
lukker, når festen er allerbedst, fordi der ikke er nogen, der gider
arbejde gratis i en klub, der har en chef. Vi bestemmer selv, hvornår
vores fester slutter og starter, hvor de skal foregå, og hvad der skal
ske. Vi behøver ikke tænke på deltagergebyrer og profit, for det
betyder ikke noget for os, om vi tjener penge eller ej. Vores kultur
handler om noget andet end penge, magt og kontrol.

5. BRUGERSTYRING OG SELVBESTEMMELSE!
Ungdomshuset er et af utallige eksempler på, at mange mennesker godt
kan tage beslutninger i fællesskab. Når vi skal beslutte ting, sætter
vi os sammen og taler, til vi er enige. Og vi er grundlæggende enige
om, at vi ikke vil lade nogen bestemme over os og vores måde at træffe
beslutninger på. Hvorfor skal pædagogerne i de kommunale
ungdomsklubber bestemme, om der skal males graffiti på klubbens vægge,
eller at festen slutter kl. 23? Det er jo i sidste ende ikke deres
klub, men de unges. Vi vil have ungdomshuse uden pædagoger, hvor vi
selv kan bestemme.

6. KULTUR ER ET FÆLLES ANSVAR IKKE EN VARE!
Hvorfor bruger staten ufattelige summer på at støtte et operahus, som
henvender sig til et mindretal, mens de bruger ligeså ufattelige
summer på at bekæmpe et ungdomshus, som muligvis også henvender sig
til et kulturelt mindretal, men som i det mindste er økonomisk
selvforsynende? Kulturen er et fælles ansvar, også de dele af
kulturen, som ikke klarer sig så godt rent lukrativt. Det gælder også
for en undergrundsmusikkultur, som for politikerne på Rådhuset måske
er både ulækker og voldsomt larmende, men ikke desto mindre er selve
livsnerven og det, der overhovedet gør livet værd at leve for andre.
Løfter om kulturel mangfoldighed, kulturstøtte og beskyttelse af
kulturarv og subkulturer må ikke få lov til kun at omhandle nogle
æstetiske retninger, mens visse andre former for ungdomskulturer
bliver bekæmpet med nedskæringer, manglende bevillinger eller tåregas.
Kultur er meget mere end noget, der er hundrede år gammelt eller
hænger på en hvid væg på et museum. Kultur er også nogle gange
flygtigt, skræmmende, kaotisk, barnligt og vanvittigt svært at
forholde sig til. Vi har ikke købt vores kultur, og den er heller ikke
til salg.

7. UBEGRÆNSET AFLØB FOR KREATIV ENERGI!
Vi vil have atelierer med ubegrænset maling, mulighed for udluftning,
når vi spraymaler, god belysning og frie åbningstider. Vi vil have
øvelokaler, hvor vi kan spille lige præcis den musik, vi har lyst til
og så højt vi vil på alle tider af døgnet. Vi vil have cykelværksteder
med svejseapparater, vinkelslibere og alt muligt andet værktøj til fri
afbenyttelse. Og vi vil have politiet til at stille alle de efterladte
cykelvrag til rådighed, som de stjæler rundt omkring på gaderne, så vi
kan sætte dem i stand og give dem nyt liv i stedet for at landets
ordensmagt tjener penge på at sælge dem på aktioner. Vi vil have
fotoværksteder med mørkekamre og muligheder for digital fotobehandling
og print. Vi vil have syværksteder med stoftryk. Vi vil have små
biografsale rundt omkring i København, hvor man kan se film gratis
hver søndag, når man er træt og vil slappe af. Vi vil have flere
lovlige graffitimure, når nu vi ikke bare kan male over hele byen. Vi
vil have en kopimaskine og et trykkeri med ubegrænset papir og sværte.
Vi vil have masser af spillesteder, som ikke behøver tænke lukrativt,
men som har mulighed for at booke bands, som ellers ikke kan få lov at
spille. Vi skal nok selv sørge for en fornuftig, demokratisk og
velfungerende organisering af det hele. Vi behøver ikke en eneste
pædagog eller sagsbehandler. Til gengæld betaler Københavns Kommune
for driften.

8. MAN KAN IKKE EJE ET HUS, MAN IKKE BRUGER!
Vi mener, at hvis et hus ikke bliver brugt, og der ikke er nogen
planer om at tage det i brug, er der ingen, der ejer det. København
vrimler stadig med tomme bygninger, fordi nogen mener, det er mere
fornuftigt at skabe ejendomme, som ikke kan bruges til noget af den
ene eller anden grund eller som kun må bruges til erhverv. Samtidig er
der mange, der mangler øvelokaler, cykelværksteder, atelierer,
info-shops, folkekøkkener, fotoværksteder, undergrundsbiografer,
billige spillesteder, små teatre, underlige kældre, billig
beboelsesejendom, små, støvede lejligheder og alt det andet, der gør
en storby værd at bo i. Men nogen synes, det er mere fornuftigt at
sanere og byforny i et væk, indtil hele byen er blevet til et stort,
tomt kommunehospital. Vi vil hellere have ungdomshuse i nogle af de
tomme huse, der bare står, og så slipper I også for at have os
hængende i gaderne, når der ikke er plads til flere folk i Ungeren.

9. VI ER TRÆTTE AF AT BLIVE SET SOM DANKORT!
Vi har lyst til at gå ud og spise rigtigt tit og rigtigt billigt,
måske endda gratis. Vi vil gerne spise sammen med mange mennesker og
gerne et sted, hvor man kan møde nye venner i en hyggelig atmosfære.
Vi vil gerne kunne gå i byen og få en lille fjer på uden at skulle
leve af jord ugen efter af pengemangel. Vi vil gerne kunne se
koncerter hver uge og måske købe en plade eller to og en T-shirt med
hjem. Vi vil gerne kunne gå på café en hel dag og kun drikke vores
egen medbragte kaffe uden at blive smidt ud. Umuligt? Slet ikke! Det
har ladet sig gøre i 24 år i Ungdomshuset. Det lader sig også gøre
mange andre steder, fordi der er folk, der gider arbejde gratis, så
længe de ikke har en chef, de skal lave merværdi til, og så længe de
selv får lov at sætte betingelserne og tage initiativerne. Vi vil og
kan skabe fristeder, hvor det ikke er pengene, der afgør din værdi,
men behageligheden af dit selskab, graden af dit engagement eller
størrelsen af dit behov for opmærksomhed og omsorg.

10. AKTIV BEKÆMPELSE AF DISKRIMINERENDE STRUKTURER!
Frem for alt vil vi gerne skabe en bedre verden - en verden, der er
fri for diskrimination, hvor alle føler sig godt tilpas og ikke er
bange. Indtil vi har gjort det, føler vi os berettigede til i det
mindste at forsøge at skabe en række frirum i en verden fuld af frygt,
vrede og diskrimination. Vi mangler flere steder, der aktivt og
eksplicit siger fra overfor og bekæmper racisme, sexisme,
heterosexisme, homofobi og vold. Vi er flove over at se vores farvede
venner hænge rundt omkring på gaderne, fordi de ikke må komme ind på
diskoteker og spillesteder. Vi er kede af at høre, hvordan vores
homoseksuelle venner skjuler deres kærlighed, når de går i byen, fordi
de risikerer at blive smidt ud eller overfaldet. Vi er vrede over igen
og igen at høre, hvordan kvinder er blevet behandlet ydmygende,
udelukkende fordi de er kvinder, alt lige fra en latterlig bemærkning
til voldtægt. Den såkaldte retsstat gør meget lidt ved de problemer,
men vi finder os ikke i det! Så vi kræver befriede områder, hvor vi
kan mødes og være sammen uden umenneskelige, undertrykkende
magtstrukturer.

Interessant konference om anvendelse af forladte industribygninger....

4. årlige Renovering og udvikling af byområder 2007-2012 
Udfordringer, trends og muligheder i renoveringsmarkedet. Konkrete cases og potentiale
Konferencen afholdes d. 23. januar 2007, Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads, København

bla snakkes der om:

Renovering og transformering af industrikvarterer og bygninger
 
Når industrivirksomheder vælger at nedlægge deres produktion og flytte den ud af byen eller til andre dele af verdenen, frigives plads i byens rum på de store efterladte industriarealer. Hvordan kan de tomme fabriksbygninger transformeres til andre formål? Kan de gamle industrikvarterer integreres i byens rum? Kan man give dem nyt liv, og hvad kan de bruges til?
 
v/ Partner & Arkitekt Torben Skovbjerg Larsen, AART
11:00
Kaffepause
11:30
Fra erhverv til bolig
 
I de seneste år er der kommet fokus på mulighederne for at omdanne erhvervslokaler til boliger. I København har de mange udflytninger til domiciler ved havnefronten for eksempel frigivet en række kontorlejemål i indre by, der er svære at leje ud, og samtidig er der et stigende behov for flere boliger i City. Hvilke bygningsmæssige hensyn skal der tages ved konverteringer fra erhverv til boliger, og hvornår kan det betale sig? Opgavernes omfang, konkrete erfaringer, marked og muligheder.
 
v/ Arkitekt Lars Autrup, Gottlieb og Paludan Arkitekter


aktuel sag på Dorotheavej:

Den gamle fabrikshal på Dortheavej 63 ejes af De Forenede Ejendomsselskaber, og de ønsker bestemt ikke de unge på grunden.

Derfor har de bedt politiet om at rydde bygningen.

»Vi har sendt en ejendomsinspektør ud til Bellahøj Politi for at anmelde de unge, der har besat huset, og for at bede politiet om at fjerne dem«, siger formanden Steffen Ebrup til Politiken.dk

»Vi er meget kede af at blive blandet ind i denne affære og har ikke haft nogen anelse om, at en besættelse af vores bygning var på vej«.

Vil ikke sælge
Formanden fortæller, at fabrikshallen på Dortheavej står tomt og har gjort det længe, men at bygningen skal ombygges til ejerlejligheder.

På spørgsmålet om, hvorvidt De Forenede Ejendomsselskaber kunne overveje at sælge huset til de unge svarer formand Steffen Ebrup: »Det kan jeg slet ikke forestille mig«.

Telthappenings for hjemløse Ungeraktivister?

Et eksempel til efterfølgning - evt kombineret med sms hurtigindkaldelse af alle til en timet happening....

(klippet fra ide-bladet Berlingeren)

......Det er især de stigende boligpriser, der har sendt folk på gaden, men myndighederne har forsøgt at lukke øjnene for problemet ved at sætte politiet ind, når hjemløse i forsøg på at skabe sig et hjem har slået telte op i landets byer. Ude af øje, ude af sind.
Det besluttede skuespilleren Augustin Legrand at gøre noget ved.
Efter at have tilbragt to måneder på gaden for at dokumentere livet blandt de hjemløse med et kamera og en hjemmeside, udtænkte han sammen med sine brødre og nogle venner en plan, der var Egon Olsen værdig.
Bevæbnet med nogle særlige telte fra sportsfirmaet Decathlon, der kan slås op på to sekunder ved at man simpelthen hiver teltet op af posen og kaster det fra sig, indfandt de sig en formiddag på forskellige cafeer langs Canal Saint-Martin.
På slaget 11 trådte de ud på det brede fortov langs kanalen, som Napoleon i sin tid lod bygge for at forsyne Paris med vand, og i løbet af nul-komma-fem stod der 80 telte.
Dusinvis af kampklædt uropoliti var på pletten tyve minutter senere, men turde ikke intervenere af frygt for at aktivisterne, der havde stillet sig op helt ude langs kanalkanten, skulle falde i vandet og drukne........

Demo for flere ungdomshuse lørdag d. 13. Israels Plads kl. 13.00

Initiativet for flere ungdomshuse inviterer til demonstration
lørdag den 13. januar kl 13 fra Israels Plads

København har et fantastisk ungdomshus, og de sidste 24 år har vist at vi har brug for mange flere huse af den slags. Kommunens forsøg på at kvæle Ungdomshusets aktiviteter blandt andet gennem salget til Faderhuset har blot ført til øget aktivitet og en bredere og større kulturel og politisk ungdomskultur, der har stærkt brug for mere plads at udfolde sig på.

Spørgsmålet er ikke hvorvidt Ungdomshuset skal ryddes eller ej. Selvfølgelig skal det ikke det. Spørgsmålet er, hvor alle de nye ungdomshuse skal ligge. Kommunen er ikke i stand til at tilbyde Københavns unge tilfredsstillende fritidstilbud. Heldigvis kan vi selv skabe kulturelle tilbud for hinanden, så længe vi har steder at gøre det.

Kom til demo på lørdag - det er vigtigt - nu med overraskelse

Send videre til alle dine venner.

Besøg www.myspace.com/flereungdomshuse

Standardsvar fra Ritt: print selv ud....

Denne standardskrivelse kan hermed printes ud, så Ritt Bjerregaard sparer brevpapir og frimærke.

Kære xxx

Tak for dine mails om ungdomshuset.
Jeg modtager rigtig mange henvendelser omkring ungdomshuset i denne
tid. Det er godt at modtage kritik og input til løsningen af den situation vi er i.

Da I nu har taget dig tid til at skrive til mig, vil jeg svare med at opridse nogle af de hovedpunkter, jeg synes der skal tages hensyn til, når der skal findes en politisk løsning:
Københavns Kommune har intet engagement i det brugerstyrede ungdomshus på Jagtvej 69, og der gives ingen kommunal støtte til de aktiviteter der foregår i huset. Jagtvej 69 har kommunen solgt for 6 år siden og ejes i dag af Menigheden Faderhuset. Domstolene har afgjort, at salget er helt lovligt, og at de unge derfor skal forlade huset. Det følger også af domstolenes afgørelse, at Københavns Kommune ikke er juridisk forpligtet til at "genhuse" de unge et andet sted.

Samtidig har Faderhuset helt tydeligt sagt, at de ikke har nogen planer om at opgive ejerskabet af Jagtvej 69. Så ideen om, at Ungdomshuset skal blive på Jagtvej 69 er helt unødvendig, for det bliver ikke sådan.

Det afgørende for mig er derfor, at rømningen af Jagtvej 69 sker fredeligt og uden gene for beboerne på Nørrebro og i København som sådan. Jeg kan forstå, at de unge ikke umiddelbart er til sinds at lade det foregå sådan, hvilket selvfølgelig er beklageligt.

De unge mennesker er så heldige at have god kontakt til en Fond, som gerne vil erhverve et nyt sted til dem, og det synes jeg er den rigtige
løsning. Det er derfor klart at jeg gerne vil bistå Fonden i deres arbejde med
at finde et nyt sted til de unge mennesker. Men det skal ikke være kommunen, der ejer eller driver et nyt ungdomshus.

Et selvstyrende ungdomshus må være et hus som organiseres, finansieres og skabes af de unge selv. Det ligger vel i begrebet.

Kommunen har masser af øvelokaler, spillesteder, idrætsanlæg og klubber, hvor unge kan udfolde sig. Brugerne af Jagtvej 69 synes at være på udkig efter et modspil til kommunens etablerede tilbud. Det betyder naturligvis, at brugerne selv må tage ansvar for det sted, de ønsker at styre.

Derfor er det ikke et kommunalt anliggende at anskaffe eller drive et brugerstyret ungdomshus. Det tror jeg, at de unge er helt med på. De er ikke på udkig efter kommunens accept eller anerkendelse af de ting, de laver. De ønsker at udfolde sig uden for de rammer, som gælder for kommunale ungdomstilbud.

Som det fremgår, er det en ikke en nem sag at navigere i, men jeg håber at den kommende tid vil vise, at der er en løsning for de unge og deres aktiviteter. Jeg har en udmærket dialog med Fonden, og da jeg mener, at det er dem - og de unge selv - der sidder med nøglen til en løsning vil jeg foreslå, at I i stedet for mig mødes med de unge på Jagtvej 69 og bistår dem i at se, at de er nødt til at vende blikket mod et andet sted at videreføre deres aktiviteter.

Hvis I er interesserede kan I følge debatten i borgerrepræsentationen på torsdag den 11. januar fra kl. 17.30, hvor der vil være en politisk debat om ungdomshuset. Debatten kan følges live fra kommunens hjemmeside:
http://www3.kk.dk/Politik%20og%20Demokrati/Byens%20styre/Moeder/web-tv.aspx


Spørgsmålet om nedrivning af Jagtvej 69 behandles i Teknik- og Miljøudvalgets møde onsdag den 10. januar. I kan se den indstilling, der er til behandling på kommunens hjemmeside:
http://www2.kk.dk/of/Dagsorden.nsf/D397F517A3DB228EC125685E002EBE06/218FA5503A9C69F5C12570F200419863?OpenDocument


Med venlig hilsen


Ritt Bjerregaard

Initivgruppen af 1982

Til sekretariatet for Teknik og Miljøudvalget, ved Christian Christiansen.

Vi skal herved bede om foretræde for Teknik og Miljøudvalget på mødet d. 10 januar 2007.

Vi repræsenterer den gruppe af aktivister der i oktober 1982 af Københavns Kommune fik overdraget bygningen på Jagtvej 69 til et Ungdomshus. I daglig tale kalder vi os for ”Initivgruppen af 1982.”

Årsagen til at vi vil bede om foretræde er at vi er meget bekymret for udsigten til at bygningen skal blive revet ned. Bygningen har været et af arbejderbevægelsens huse, og brugt som et Folkets hus, i lighed med 3 andre bygninger i København. Rosa Luxemburg har talt i salen, og det var her at det blev vedtaget at Kvindernes Internationale Kampdag skulle afholdes 8. marts, som den stadig bliver det i dag. En historisk person som Wladimir Lenin har besøgt og talt i Folkets Hus på Jagtvej. Så gennem tiderne har huset været et folkeligt centrum for folkelige begivenheder i både store og små skalaer.

For os der siden 1982 har brugt en stor del af vores tid med frivilligt at arbejde for at gøre det til et levende og dynamisk kulturcenter, har bygningen en stor symbolsk værdi. Den har været ramme for utallige arrangementer, som både i en national og international kontekst, har været skelsættende for musikkulturen som den er kendt i dag. Blandt navne som har optrådt i Ungdomshuset kan nævnes Bjørk, Nick Cave (der sidste gang optrådte i Operaen til kronprinsesseparret kulturpris i 2005) og de nationale helte fra DAD. Ungdomshuset har givet disse i dag etablerede og anerkendte musikere en første chance for at optræde i Danmark, og har således været en del af deres vej til bemærkelsesværdige karrierer.

Vi mener at det er skammeligt hvis medlemmerne af TMU og BR giver Faderhuset tilladelse til at rive Jagtvej 69 ned, når der end ikke er en plan for hvad der skal ligge i stedet for. Vi mener at før der bliver givet nedrivningstilladelse, så skal Faderhuset fremlægge forslag til en lokalplan, der viser hvad de har tænkt sig med grunden, så den ikke bare kommer til at ligge som en byggetomt, uden nogen brugsværdi.

Der er mange gode grunde til at bevare huset på jagtvej 69, og mindstemålet er at, der bliver vedtaget en ny lokalplan, så det er muligt for byens borgere at se hvad der evt. vil komme til at ligge der i stedet for

”Initivgruppen af 1982.”

Naboerne på Nørrebro siger nej til nedrivning!

Naboerne på Nørrebro afviser nedrivning af Jagtvej 69

"Bygningen på Jagtvej 69 er andet og mere end punk-koncerter og vegansk madlavning. Den er andet og mere end et ungdomshus. Naboerne på Nørrebro opfordrer stærkt og inderligt til, at bygningen ikke rives ned. Ikke i forbindelse med en rydning af Ungdomshuset og ikke på et senere tidspunkt."

Det udtaler Claus Pedersen, bestyrelsesmedlem af Naboerne på Nørrebro, efter et møde med repræsentanter for fagforeningen 3Fs ungdom.

Naboerne på Nørrebro afholdt fredag d.22.december et møde med repræsentanter for 3F-ungdom. For Naboerne på Nørrebro var formålet med mødet, at indhente informationer om selve bygningen på jagtvej 69, hvor Ungdomshuset for
øjeblikket holder til.

"Mødet har gjort os opmærksomme på bygningens fantastiske historie, og dens tilknytning til den samfundspolitiske udvikling i Danmark. Den er tæt knyttet til den socialdemokratiske bevægelse, og uanset om vi kan lide det eller ej, har den haft betydning for hvordan vi forholder os til samfundet.
Det ville være uendeligt trist at rive et sådan kulturklenodie ned", fortsætter Claus Pedersen.

Naboerne på Nørrebro deler ikke Faderhusets vurdering, at en hurtig nedrivning vil forhindre fremtidige konflikter.

"Vi kan ikke se, hvordan en nedrivning kan dæmpe vold og hærværk.
Tværtimod frygter vi at en nedrivning vil øge lysten til "hævn". Ikke kun overfor Faderhuset, men også overfor politikere, politi og ikke mindst de håndværkere som udfører nedrivningen. Vi kan simpelthen ikke forstå argumentet om at det skulle virke præventivt overfor vold og hærværk", slutter Claus Pedersen

For yderligere baggrund og kontaktinformation:
www.ungdomshusetsnaboer.dk

Var det noget?

Dette er fra Politiken.
»Hold da kæft, sagde hun det?« Sådan er reaktionen fra talsmanden fra Fonden Jagtvej 69. Han er godt tilfreds med, at »Brandstationen« i dag blev foreslået af overborgmester Ritt Bjerregaard som en mulig løsning for Ungdomshuset. Advokat Knud Foldschack har længe kendt til bygningen på Jagtvej 155, som i folkemunde kaldes Brandstationen. Han vidste bare ikke, at det var i den anledning, at han var blevet bedt om at stille på Rådhuset i aften. Er ikke drøftet med de unge»Det jeg glæder mig over nu, er at sagen åbner sig, og kommunen viser vilje til at bidrage til en konstruktiv løsning«, siger advokaten, der dog ikke uden videre vil sige, om det her er det konkrete udspil, som Ungdomshuset længe har krævet af kommunen. »Jeg har ikke drøftet Brandstationen med de unge endnu, så jeg ved ikke hvad de synes om forslaget«, siger han. Nøgle til nøgle-løsning»Det jeg vil have er en nøgle til nøgle-løsning. Mit succeskriterium er, at vi får en afklaret, endelig og troværdig løsning. Med mødet tidligere i dag (mellem overborgmesteren, politidirektøren og Faderhusets leder, red.) tyder det på, at kommunen er ved at danne sig et helhedsoverblik over mulighederne«, siger advokat Knud Foldschack til Politiken.dk. Ungdomshusets brugere sendte tidligere på dagen en skuffet pressemeddelelse ud, men det skal man ikke lægge alt for meget i, mener talsmanden for fonden. »De unge er ikke særlig optimistiske efter de mange modstridende ytringer fra Rådhuset. Derfor er det så vigtigt, at aftenens møde bliver konstruktivt og løsningsorienteret«, siger advokaten. Ungeren stoler på FoldschackEfter at have hørt om mødet mellem Foldschack og Ritt Bjerregaard senere i dag, er Ungdomshusets talsmand Jan da heller ikke helt afvisende. »Knud Foldschack er jo optimist, og det er før sket, at han har måttet forlade møder, fordi der ikke var noget konkret på bordet. Men vi stoler på ham, så hvis han kommer ud og siger, at det er et seriøst udspil fra kommunen, så vil vi da tage den derfra«, siger Jan, der som alle andre talspersoner for Ungdomshuset, ikke vil give sit efternavn. Han vil ikke tage stilling til, om Brandstationen eventuelt kunne blive det nye Ungdomshus.

Cityringen, Finansgruppen, Bech-Bruun Dragsted, Københavns Kommune

Kig godt på dette billede. Mon ikke disse addresser har interesse i forbindelse med Cityring Nørrebros Rundel station? Det er her stationen kommer til at ligge, og der er planer om nye forretninger også.... Man skimter Ungdomshuset, som osse er med i blokken, der skal rives ned. Og hvem har et projekt igang her, Nørrebrogade 155-159: det har Finansgruppen a/s. Google dem.

Og hvem sidder i bestyrelsen af Finansgruppen? Det gør en advokat fra det store advokatfirma Bech-Bruun Dragsted. Dette firma organiserer 500 advokater, og det er kendt for sine aggressive amerikanske metoder: fx står det bag de skrappe økonomiske forholdregler over for piratkopister, fx var de involverede i de kaotiske lønforhold i Københavns kommune, hvor de fik lov til at repræsentere både kommunen og it-firmaet bag lønrodet..... osv

Bech-Bruun Dragsted er også kraftigt involveret i Københavns Metro, hvor de sammen med Cowi tager sig af areal- og rettighedsspørgsmål - man mødes jævnligt, og mon ikke Ungdomshuset har været på dagsorden som et problem?

Man kunne jo også prøve at efterspore advokat Inger Lofts forbindelse til dette advokatfirma og konstruktionen omkring Human a/s som køber af Ungdomshuset. Det er jo ikke sikkert, der er en direkte forbindelse til det store advokatfirma, men hvem ved hvor snedigheden begynder og snuheden holder op?

Det er også interessant at efterspore forbindelser mellem advokatfirmaet og embedsmændene på Københavns Kommune... også i den konkrete sag om Ungeren, fredningen, nyt ungdomshus osv... Måske kender nogen de involverede parter?

Hvad mon alt dette her er for noget? Hvilken udvikling i København er det mon udtryk for?

Så er Cityring Nørrebros Runddel vist snart på plads....

De herrer kunne jo have anlagt tunnelbanen i dybden lige som under andre bevaringsværdige bygninger, men det var nok blevet lidt dyrt, hva?

Og så skal man jo også gerne have plads til et stort indkøbscenter, som nørrebroborgerne kan betjene sig af, når de lige kommer hjem fra arbejde. Der ka tjenes en del der...

"Hvordan slipper man for ballade med de skøre unger? Nå, hvis vi fikser en lige så skør religiøs pengegridsk fanatiker, som tar skraldet og får et par millioner for det, så er den hjemme - og metroselskabet går frit. Københavns kommune ordner alt med salg og opfølgende arbejde. Så er den hjemme ... og det er jo da trods alt offentlig transport, 1-5 % af bilisterne vil ta Metroen fremover...." >o<


R. kontorchef i KPMG

Faderhuset skal hænge på den!

billede: "Moses confronts the golden calf"


Faderhuset vil rive huset på Jagtvej 69 ned. Det skal de ikke have lov til.
I følge politiken, har kommunen endnu ikke modtaget en ansøgning om nedrivningstilladelse fra Faderhuset. Derfor skal Ritt have en afklaring fra Ruth i dag.
Samtidig er der ikke fastsat nogen ny dato for rydningen af huset. Det kan trække ud, da fogeden skal møde op og forkynde rydningen. I følge politiet, blev rydningen d. 14. dec. udsat, da politiet ikke kunne garantere for fogedens sikkerhed. Dette har vel ikke ændret sig betydeligt siden.
Samtidig påpeger visepolitidirektør Flemming Steen Munch, at en rydning kan blive besluttet og påbegyndt i løbet af en time.
Datoen for rydningen skal derfor findes i samarbejde med husets ejer, Faderhuset, fogeden og Københavns Politi.
Beslutningen kræver således, at en nedrivning af Ungdomshuset skal godkendes af borgerrepræsentationens teknik- og miljøudvalg.

Det betyder, kære venner, at vi nu skal arbejde på at forhindre, at en nedrivning af Jagtvej 69 bliver godkendt.
Vi skal lægge vægt på at huset er blevet vurderet bevaringsværdig i kategori 3 (hvoraf 1 er det bedste) Vi skal arbejde med næb og klør for at huset bliver fredet.
Vi skal tage kontakt til Kulturarvstyrelsen og Bygge-og Teknikudvalget ved Klaus Bondam. Vi skal have alle mulige fagforeninger, organisationer og LO med til at lægge et pres for at bevare det gamle Folkets Hus. Her skal vi lægge vægt på husets historiske betydning for bla kvindernes stemmeret i Danmark, Stiftelsen af 8. marts, at store personer som Lenin og Rosa Luxemburg har talt i huset. Endvidere fortæller arkitekturen en unik historie om hvordan man byggede forsamlingshuse i slutningen af 1800 tallet. Den store sal med balkonen er helt unik af sin art. Hvis huset rives ned, mister Danmark et historisk monument som fortæller om socialdemokratiets spæde begyndelse.
Endvidere har mange ældre borgere på Nørrebro brugt huset igennem tiderne og har mange gode minder derfra. Boksestævner, afdansningsballer, revyer, folkemusik, politiske møder og fester. De sidste 24 år vil jeg slet ikke nævne i denne sammenhæng, selv om denne periode er af den største betydning for husets historie.

En nedrivning af huset vil betyde en stor forandring af kvarteret. Faderhuset vil sandsynligvis sælge grunden til de stærke finanskræfter, der ejer grunden som Kvickly er bygget på. Disse kræfter har til hensigt at opføre et stort købecenter, der fylder de grunde som Aldi, Kvickly, parkeringspladsen og Ungdomshuset ligger på. Der bliver sandsynligvis også bygget en metrostation.

I denne sammenhæng, ville det nok være i kvarterets interesse at få udarbejdet en lokalplan for området, med tanke om at kræve en fredning af nr. 69 på Jagtvej.
Med mindre det er deres dybeste ønske at deres kvarter skal rumme den kulturelle mangfoldighed og glæden ved et købecenter. Se bare hvor dejligt det er i Fields og Frederiksbergcentret, Fisketorvet og Nørrebrocentret. Og hvor rart vil det ikke blive for alle de små forretninger i området med en kæmpegigant de kan konkurrere med.
Der skal da være lidt spænding i hverdagen. Husk, konkurrence er sundt.

Nå, det var et lille sidespring. Nu gælder det om at bevare selve huset, hvilket også vil være en torn i øjet på Ruth Evensen.
For hvad skal hun dog med et slidt gammelt hus som ikke vil kunne betale sig at renovere, for ikke at tale om at beholde år efter år uden at kunne bruge det?
Og hvordan skal hun dog kunne få politiet til at forhindre konstante genbesættelser af huset? Politiet har ikke ressourcer til at holde døgnvagt ved huset år efter år.
Man kan være sikker på at de unge vil lave ballade, hvis de ikke har et Ungdomshus at lægge deres kræfter i istedet. Lediggang er roden til alt ondt, siges der.
Og hvem gider vel at købe et fredet hus, andet end fonden Jagtvej 69?


mvh
Bymuseumsfetichisten
B.Var Guldkalven

NYTÅRSOPTOG FOR UNGDOMSHUSET 30.12.06

Tak for et fantastisk nytårsoptog for bevarelse af ungdomshuset.
Det er jo utroligt, at pressen kan få det til at blive 200 deltagende, når der er bevist, at der var over tusinde der gik med. Det kan ikkevolds-initiativet bevise, der samlede over 1200 underskrifter for en fredelig politisk løsning.

Ungdomshusets nytårstale

Godaften Røvhuller

2006 har været et ubeskriveligt år for Ungdomshuset.

På den ene side, har vi haft nogle af de største succeser i husets 24-årige historie.

Den 23. september afholdt vi den indtil da største demonstration i Ungdomshusets historie. Mere end 3.000 unge gik på gaden. Det kom bare aldrig i fjernsynet. Måske fordi der ikke var ballade.

Den. 14. december havde støtter af Ungdomshuset arrangeret demonstration OG med op imod 5.000 på gaden i decemberkulden er vi stærkere end nogensinde.

Vi har holdt den største fest i Ungdomshusets historie. Mens vejret stadig var til det tog vi alle etager og hele arealet i brug. Over 1600 var med til at fyre den af til en støttefest, der aldrig vil blive glemt.

Et utal af nye støttegrupper har set dagens lys. Borgergruppen for Ungdomshuset. Præster, pensionister og kunstnere for Ungdomshuset.

Støtte og solidaritetsaktioner over hele verden. Tyskland, Sverige, Norge, Frankrig, Irland, Holland, Polen, Schweiz og Grækenland i Europa. Og så langt væk som Australien, Canada, Rusland og Japan.

2006 har helt bestemt været året, hvor Ungdomshusets popularitet og opbakning har været allermest tydelig.

På den anden side, har 2006 også været et år med alvorlige nedture.

Vi har flere gange måtte slås for at sikre vores rettigheder.

Flere end 700 har været anholdt i politiets håbløse forsøg på at løse en politisk konflikt med vold og repression.

Og vi har været mødt med en politisk arrogance større end Weidekamps.

Men vi er her stadig.

I Ungdomshuset er årsskiftet mere end nogensinde et skæringspunkt. Vi går ind i det nye år med en trussel hængende over hovedet. Det er en skræmmende tid, men vi er klar og vi er afklarede.

I begyndelsen af det nye år vil vi se konsekvensen af den plan, som politikerne satte i værk i år 2000, da de satte Ungdomshuset til salg. Københavns eneste selvstyrende ungdomshus vil blive angrebet af politiet og vi vil være tvunget til at forsvare os.

Det er ikke noget vi har set frem til. Tvært imod har vi gjort alt for at undgå det.

Der har været protester lige siden politikerne solgte Ungdomshuset. Især i det år vi nu forlader, har vi gjort alt, hvad vi overhovedet har kunnet for at få politikerne og overborgmesteren til at gøre noget for, at sikre, at der også i det nye år kan være ungdomshus i København.

Vi har omdelt op imod 50.000 af løbesedler og ophængt tusinder af plakater. Vi har indsamlet mere end titusinde underskrifter. Vi har demonstreret og vi har lavet spektakulære aktioner. Her skal nævnes, at vi sågar har hængt et banner fra Rådhustårnet, for at gøre dem opmærksomme på vores sag.

Til sidst lykkedes det os at komme til møde med nogle politikere. Selvom Ungdomshuset i sin tid blev overrakt til os af en overborgmester, så ville Ritt Bjerregård dog ikke deltage i et møde, mens der stadig var tid til at diskutere løsninger.

Det kunne dog være det samme. Trods fine ord i deres pressemeddelelser fortalte politikerne, at de ikke ville gøre noget. Men der har været positive overraskelser i 2006. En handlekraftig fond trådte til, og tilbød, hvad politikerne for længst burde have gjort: De forsøgte at købe huset tilbage.

Igen og igen bød fonden ind med stadig flere private midler, mens politikerne så passive til. Til trods for, at det var politikerne, der skabte konflikten, ved at sælge huset, så blev der ikke tilbudt én eneste kommunal krone i forsøget på at købe huset tilbage.

Selvom politikerne ikke selv ville skyde penge i redningsforsøget, så viste det sig hurtigt, at de intet problem havde med, at bruge andres penge.

Pludselig mente politikerne, at fonden – der ellers hed Jagtvej 69 – skulle købe et andet hus. Efter noget forvirring meldte fonden ud, at det måske var en mulighed. Fonden konstaterede dog, at det krævede at politikerne viste reel interesse i, at gøre noget.

Det kom aldrig og her kort før nytår gav fonden op. Der var ikke mere at gøre. Den manglende støtte fra politikerne, gjorde sagen umulig. Fonden valgte at forlade mødet med politikerne – simpelthen fordi, det var spild af tid.

Her til aften, når vi skåler i Ungdomshuset, så vil der gå mange varme tanker til fonden Jagtvej 69, for deres bestræbelser. Det vil aldrig blive glemt af os. Vi har mødt mere vilje og forståelse for ungdomskultur fra jer, end vi nogensinde har mødt fra politikerne.

Vi er kede af, at politikerne ikke har tonet rent flag fra starten, så I ikke skulle spilde jeres tid.

Selv efter, at fonden rejste sig og gik fra et møde på rådhuset, har politikerne desperat forsøgt at give verden det indtryk, at det er os i Ungdomshuset, der ikke vil finde løsninger.

Hvis vi husker én ting, når vi går ind i det nye år, så lad det være dette: Det er politikerne, der har solgt Ungdomshuset. Og de har INTET, absolut intet gjort for at sikre at Ungdomshuset kan bestå. Hverken dette konkrete hus eller idéen.

De har ikke vedtaget en lokalplan. De har ikke tilbudt én eneste krone, i et forsøg på at købe huset tilbage. Selvom der er spurgt til nedrivningstilladelse, har de ikke tilbudt en af kommunens tomme grunde i stedet for den under Ungdomshuset. De har ikke stemt for et eneste forslag, der måske kunne have ført til en løsning. De har ikke tilbudt os et andet sted og de har ikke forsøgt at mægle.

De vil end ikke mødes til konfliktløsning. I de seneste dage har der været en masse snak om nye ungdomshuse. Alle mulige steder er blevet diskuteret flittigt i medierne.

Det har været fremlagt som om vi bare skulle pege på noget, så kan fonden købe det og så kan ungdomshuset flytte og så er alt godt.

Så simpelt er det ikke. Der er ikke noget andet sted. Det findes kun i mediernes og debattens verden. Det er seks år siden politikerne solgte Jagtvej 69. Hvis deres plan var, at vi bare skulle flytte, så havde de nu nok sagt det til os.

Planen med salget var at lukke Ungdomshuset. Og planen i dag er stadig at lukke Ungdomshuset. Derfor er der ikke kommet andet end udenomsnak fra politikerne. I Ungdomshuset har vi aldrig diskuteret alternativer til Jagtvej 69, fordi politikerne aldrig har givet os noget at diskutere.

Og der er stadig ikke noget at diskutere. Dagen før politiet kan komme brasende, spilder vi ikke tiden på at diskutere luftkasteller uden gang på jord. Fonden har sagt direkte, at de ingen midler har uden konkret politisk opbakning. Den opbakning er ikke kommet.

I de sidste dage har politikerne og særligt overborgmester Ritt Bjerregård så krævet, at vi skal gå fra Jagtvej 69, før hun vil diskutere med os. Den hopper vi ikke på.

Det kan det godt være, at Socialdemokraterne er historieforladte og det kan godt være, at Ritt Bjerregård ikke mener, der eksisterede et København før hun blev overborgmester. Men Ungdomshuset har eksisteret i 24 år, og vi kender vores by.

I 1983 forlod BZ’erne Allotria igennem en tunnel. Det gjorde de mod løfter om forhandlinger. I 1986 forlod man barrikaderne i Ryesgade. Også her var man lovet guld og grønne skove fra politikerne, hvis blot man gik fredeligt. Igen i 2003 forlod Børnemagt Børnehuset i Skt. Pederstræde mod løfter om genhusning.

Ingen af disse løfter er nogen sinde blevet indfriet af politikerne. Dette er kun eksempler på en konsekvent politik gennem mere end 20 år i København. Går man, får man intet. I dag ligger politikerne som de selv har redt. 20 års tomme løfter har ført til en fundamental og velbegrundet mistillid. Det har de kun dem selv at bebrejde.

Politikernes krav til os er et forgæves forsøg på at skjule, at det netop er dem selv der har skabt problemet og aldrig har gjort noget for at løse det. Vi forlader ikke Ungdomshuset for at undgå en konflikt.

Der er nogle ting, der er så store og vigtige, at det simpelthen ikke er en mulighed at føje sig. Selv om det betyder, at man skal gøre noget man ikke har lyst til og selv om man risikere straf og skader.

Ungdomshuset er en af de ting. Vi har en forpligtigelse overfor den næste generation af Ungdomshus-unger.

Vi der har fundet noget i Ungdomshuset, som ikke findes andre steder i København, vil gå ufatteligt langt for at sikre, at også de unge der kommer efter os, får muligheden for at komme ind i Ungdomshuset og for første gang nogensinde føle sig velkommen.

Ungdomshuset passer ikke ind i en kommunal klubtankegang. Pædagoger, stramme rammer og faste åbningstider kvæler kreativitet. I Ungdomshuset har vi i 24 år selv taget beslutningerne og selv ført dem ud i livet.

Vi får ikke løn for det arbejde vi lægger i Ungdomshuset. Men vi har opbygget et kultursted og en musikscene, der i dag høster international anerkendelse.

Når vi kan drive et kulturhus, der sparker alle kommunens ungdomstilbud af banen, er det fordi, vi har valgt ikke at bruge vores tid på at konkurrere. Vi har valgt at gøre tingene sammen og tage beslutningerne i fællesskab. Det er succesen bag Ungdomshuset og det står enhver frit for, at kopiere den.

Vi vil gerne bruge denne lejlighed til at korrigere en misforståelse, således at den ikke trækkes med ind i det nye år.

Flere personer i den offentlige debat, herunder overborgmester Ritt Bjerregård, har haft den opfattelse, at der er to forskellige grupper af unge her i Ungdomshuset. Én gruppe, der arrangerer koncerterne, teaterforestillingerne, laver folkekøkken, spiller musik, driver dagcaféen, holder foredrag og trykker t-shirts. En anden gruppe, sidder så nede i kælderen med sort tøj og styrthjelme på og venter på enhver anledning til at gå ud og slås med politiet.

Der er ikke to forskellige grupper i Ungdomshuset. Der er én stor gruppe meget kreative og handlekraftige unge, der lever for at skabe kulturel værdi som kan komme alle til gode. Og det er de samme folk, der gik på gaden den 16. december. Og det er de samme folk I vil se på taget og på gaden igen, hvis politiet forsøger at lukke Ungdomshuset med magt.

Vi har givet København et kultursted, som politikerne burde sætte pris på og understøtte. I stedet for, så sælger de huset og lader som om de intet har med konsekvenserne af salget at gøre.

Det er ikke bare provokerende. Det er også dumt.

Egon Weidekamp, der var den overborgmester, der i sin tid gav os Ungdomshuset sagde om aftalen: ”De får et hus og vi får fred”. Nu står de klar til at tage huset. Hvordan kan vi se det som andet end en krigserklæring.

Det er forkasteligt, at vi skal spilde vores ungdom på krig. Igennem 24 år, har vi bevist hvorfor Ungdomshuset skal være her og hvilke behov det er, vi imødekommer. Der er andre der aldrig har skulle forklare sig.

Hvorfor skal der så være plads til et operahus, hvis der ikke er plads til en punkscene. Hvorfor skal der være plads til ejendomsmæglere, når ingen har råd til deres boliger. Hvorfor skal der være plads til fastfoodkæder, når der ikke er plads til vores folkekøkken? Hvorfor skal der være plads til Dansk Folkeparti, når der ikke er plads til flygtninge. Hvorfor skal der være plads til dyre caféer, når der ikke er plads til et billigt alternativ. Hvorfor skal der være et rådhus, hvis politikerne ikke lytter. Hvorfor skal der være plads til Magasin, når der ikke er plads Usmalia? Hvorfor skal der være plads til de rige, hvis der ikke er plads til fattige?

Når vi forlader dette år, og går ind i et nyt, så lad os bruge lidt tid, på at reflektere over hvad det er for et København det er vi vil have.

Vi ses på barrikaderne – og husk: Du bestemmer selv på hvilken side af dem du vil stå.

Brev til Manu Sareen

Kære Manu Sareen
2 gange har jeg hørt dig tale om kultur og mangfoldighed, på Københavns Socialpædagogiske seminarium, der vandt du min respekt.
Dine ord kommer dog til at klinge hult, hvis du ikke går aktivt ind i en løsning af konflikten omkring Ungdomshuset på jagtvej, der i årevis har været hjemsted for minoriteter og kulturel mangfoldighed.
At salget af Ungdomshuset begrundes med, fra kommunalt hold, at de unge var særligt kriminelle, og at kommunale instanser ikke kunne få adgang til huset, går jeg ud fra at du ved er en lodret løgn. Ellers læs bla. Politiken.dk 19.dec. 2006 kl.15:35 ”Brev fra politiet frikender beboere i Ungdomshuset”.
Eftersom Ungdomshuset blev solgt på et forkert grundlag, er det ikke nok at du er behjælpelig med at finde et nyt sted, som du udtaler til TV2 nyhederne, det er din pligt, da aftalen fra 1982 så må være gældende.
Til sidst vil jeg fortælle dig, at på trods af at det er over 10 år siden at jeg har haft min gang i Ungdomshuset, så græder jeg hver dag over tingenes tilstand.
Hvis rydning bliver en realitet, mister minoriteter et hjem og samlingssted, og København bliver kulturelt fattigere.
Det er ikke for sent at rette fejl og løgne.

Kærlig hilsen

Thomas W.D.

p.s. Du er velkommen til at svare mig.