1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

17 november 2006

Stormøde snart???


Kære alle gamle nisser!
Er det behov for at lave et stormøde med os fra ffungeren og proungdomshuset?
Trænger vi til at mødes og tale konkret om hvad vi kan gøre?
Der er mange gode kræfter i gang med forskellige aktiviteter. Og der kommer flere og flere gode forslag.
-Vi har Oles forslag om maraton debat
-Vi har Martins ginseng kur og feldt lazaret
-Vi har Blitzers forslag om tromme/cykeldemo, samt en opstilling af et budget, hvad det vil koste kommunen med alle de fredelige demoer der vil være. BM! fredelige. (og i tillæg kommer den mere hærværksbaserede modstand, men den beskeftiger vi i ffungeren os jo ikke med...)
-Så har vi nogle der arbejder med at udgive en støtte-cd for ungeren
-Der kommer aktionsuge i ungeren med en stor ikkevoldelig demo for alle.
Kan nogen huske tidspunktet? 13. dec.?
-Åbent hus i ungeren, her synes jeg os gamle i ffungeren godt kan være med til at lave noget.
-jeg vil lave små løbesedler med ffungeren, og hænge, klistre og lægge rundt i hele byen, så alle kan se at vi forældre også støtter op om vores hus.
Det med "forældre" virker altså meget godt på almindelige mennesker....Der er ligesom en patos omkring det at være forældre i vores samfund...
-Der er skrevet et personligt brev til Ritt Bjerregaard fra de gamle i initivgruppen.
-Der er lavet en dokumentarfilm om Ungeren, som genvises den 13. dec i cinemateket, filmhuset. Et kærligt, upoleret portræt af de unge, huset og miljøet. Måske ikke lige noget for hr. og fru DK, men et smukt og ærligt portræt for os som er pro uanset hvad.
-Vi skal også have fat i kunstnerne fra akademierne og få dem til at backe op med nogle kunstprojekter. Det vil jeg forsøge at tage mig af...
Så hva´sir´I? Hvornår og hvor?
mvh
Idun

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære Idun!
Godt med en opsummering. Det er nemt at miste overblikket her. Ku vare rart med en slags 'mindmap' - selv om oversigten til højre er et navigationsredskab.

Ku du ikke bare sætte dato og tidspunkt for et stormøde? Det er alligevel umuligt at finde en 'bedste dato'. Og det skal være snart - fx starten af næste uge... gerne efter kl 19, så alle har gjort sig færdige med andet. Progruppen har holdt møde i Blågårdsgade medborgerhus, måske Det Fri Gymnasium er en mulighed også, hvis vi kan låne lokale. Måske en ide at invitere een eller flere fra Fonden Jagtvej 69, fx advokaten Knud Foldschack og pastor Anders Gadegaard.... hvis de ikke allerede er iblandt os:-)

Mhp 'marathon mandagsmøde' på TV. Jeg har skrevet et par amatøremails til TV-stationerne, men ikke fået svar. Jeg har brug for hjælp der, hvis det skal batte. Måske Markus kan hjælpe med at få dem i tale? Og vi ved jo heller ikke om de unge synes det er særlig smart? Mandagsmødet?

Ole

Anonym sagde ...

jeg har lige pt opdateret mig med politiken, men der er ikke noget endeligt svar endnu derfra. jeg tror ikke tv-mediet vil være med, hvis ikke der er en samarbejdspartner som f.eks politiken.

kontakt det fri gym - de vil garanteret være med.

hvis der skulle være musik kan jeg evt også skaffe bands

Markus Eg

Anonym sagde ...

Husk at telefon fungerer meget bedre enn email om i vil kontakte mennesker. Snailmail er også mer effektivt. Email does not function in public relations.

Spontane gatekonserter burde være genomførbart. Flere små rigger. (Rapid response teams, for å holde militant lingo.) Å få kunstnerne mobiliseret er viktig.

Anonym sagde ...

Jeg har skrevet en personlig mail til fredsforskeren og konfliktløsningseksperten Johann Galtung fra transcend.org for at gøre ham opmærksom på situationen. Jeg er spændt på hans svar! Vi har også et konfliktløsningsinstitut i DK. Hvor bliver de af? Måske skal vi også skrive til dem?

Ole

Desuden er der planer i progruppen om at skrive til et antal VIP'er i ind-og udland for at bede om deres support til Ungdomshuset + forslag til hvad der kan gøres...

Anonym sagde ...

Hej Idun, interessant observation! Jeg tror dog kun der er een Ole, men der er nok sket et vist skred i min opfattelse af, hvad der skal gøres efterhånden som debatten er skredet frem. Jeg er blevet mere opmærksom på modsætningerne i Ungeren og på flere lag ud over det levende kulturhus. Jeg opfatter debatten nu som mere nuanceret, men er opmærksom på, at schizofreni er en lidelse uden selvindsigt :-) Og jeg mener også det kan være vores opgave at skubbe lidt til de unge i denne situation..

Det er især en vis voldsromantik, som den udtrykkes af den norske Blitzer, som jeg finder problematisk. En voldsromantik, som er medvirkende til at rydningen kan blive en ekstra farlig situation, fordi den også skruer op for politiets voldsspiral. Desuden en isolationisme, os mod dem, som jeg også finder problematisk, fordi det er en forenkling. Hvor udbredt disse opfattelser er i Ungeren ved jeg ikke, men jeg har på fornemmelsen, at det især er i inderkredsen, de findes. Derudover findes der sikkert en hel del forskellige opfattelser...

Jeg støtter absolut stadig Ungerens bevarelse, men ser også en værdi i at foreslå andre grupperinger af unge (og andre) med mod på og energi til det at skabe tilsvarende fristeder i tolerancens og diversitetens navn. Og med kommunal støtte. Jeg opfatter Danmark pt som et land, der lukker sig sammen i udbredt intolerance og ideologisk fastlåste positioner på et tidspunkt, hvor det modsatte er nødvendigt!

Ole

Anonym sagde ...

Hej
Vi er en lille gruppe 2 Gere, dvs. flest af os med rødder fra Iraq.
Må vi komme og spise og høre musik?
Fra Omar

alle brugere sagde ...

Hej Ole,
Det var en dårlig joke og ubetænksomt af mig at tale om schizofreni, det var ikke sådan ment.
Man kan blive lidt forvirret af de mange udtryk der kommer frem her på bloggen og det er svært at finde hovede og hale i de mange indlæg. Jeg fornemmede en helt anden struktur i dine sidste indlæg, som forvirrede mig....
Jeg er enig med dig i alt du skriver om voldsproblematik, revolutionsromantik og voldsforherligelse.
Jeg lærte i min tid i BZ at tage afstand fra vold.
Jeg så hvordan volden virkede på mange i miljøet, især fyrene.
Jeg synes det er et utrolig svært spørgsmål og jeg ville ønske verden var et fredelig sted som ikke genererede vold overhovedet.
Miljøet omkring ungeren er ikke et spirituelt miljø, og jeg tror man som menneske skal søge mere mod det spirituelle for at frigøre sig fra dette samfunds voldsmekanismer.
Mange fra min tid i ungeren søger i dag mere mod spirituelle og ikkevoldelige miljøer, dyrker yoga, laver akupunktur og massage, mediterer, rejser til indien, går i ashram. Flere er blevet kristne eller buddhister. En god ven har været buddhistmunk i ti år. Han spillede trommer i et punkband og røg på stoffer.
Miljøet i ungeren er en svær størrelse, og der er meget snavs internt.
Magtkampe og intriger. Det er et følsomt emne og også ret tabubelagt i miljøet.
Hvis man stiller sig op og taler om fred mellem mennesker, tilgivelse og ikkevold til et mandagsmøde, vil man føle at man er gået galt i byen. Og det er den hårde kendsgerning.
En anden ven af mig fik fængselsophold for at have midt en flaske efter panserne en nytårsaften.
Han er den mest fredelige og kærlige person jeg kender. En fantastisk far. Dyb og følsom.
Jeg har selv stået med brosten i hænderne, men følt mig helt forkert. Jeg har set pansere blevet ramt af brosten og skreget i smerte. Hvad lavede jeg der? Det var jo slet ikke det jeg ville.
I Norge var der en demo, hvor en politikvinde blev smidt af hesten og gennemsparket af tre fyre fra Blitz. Jeg kendte den ene som en ufattelig sød og rar fyr. Et hardcoreband ved navn "so much hate" lavede et pladecover ud af billede.
Jeg følte en stærk antipati og syntes det var helt over min grænse for brug af vold. Og hvor gik min grænse egentlig? Jeg har været med til at forsvare Baldersgade. Hvis der ikke var modstand, ville ikke huset have været det, det er i dag.
Men at spænde møtrikken for slangedaskeren eller smide moloer, kunne jeg ikke få mig selv til.
Så hellere en spand urin eller maling i hovedet på panserne.
Det samme ville jeg ønske for forsvaret af ungeren hvis man endelig skal tale om militant forsvar.
Ikke noget der kan lemlæste nogen, men kun genere. Lave et kæmpe net, man kan fange panserne i når de kommer, klinkekugler og grøn sæbe på gulvet, så de glider i det. I don't know...
Brosten og moloer i hovedet på dem, kan jeg slet ikke forlige mig med. Og samtidig kan jeg ikke holde ud tanken om de kampklædte voldsmænd der skal rydde ungeren....Jeg har ingen sympati for folk der vælger et arbejde hvor man skal bruge vold som lovens forlængede arm.
Dette var bare nogle strøtanker fra min side.
Forsøger at samle tankerne videre. Tak for alle dine gode og reflekterende indlæg, Ole.
kh
Idun

alle brugere sagde ...

Hej Omar og jer andre irakere, fedt at I er kommet her ind. Smukt!
Der er folkekøkken på onsdag. Prøv at gå ind på
www. ungdosmhuset. dk, der står programmet for den næste tid. Det kan være I har lyst til at snuse lidt til musikken også....
Jeg vil gerne mødes med jer, men skal lige se om jeg kan få børnefri på onsdag...
kh idun

Anonym sagde ...

Hej Idun, tak for dit ærlige og meget menneskelige indlæg. Jeg er glad for at vi tænker ens omkring vold - og er bekymrede for hvor nemt den escalerer, selv om man måske ikke havde tænkt det sådan!
Jeg har lignende erfaringer fra andre situationer, fx blokaden omkring Berlingeren og i forbindelse med Byggeren i slutningen af '70erne. Og jeg har været dybt forvirret og desillusioneret over det der skete i det tidligere Yoguslavien, Rwanda osv. Ikke for at trække parallellerne for vidt, men for at tænke på hvor vidt mennesker kan gå mht vold, når situationen går ud af kontrol.
Og det bekymrer mig, hvor let denne situation bliver taget af politikerne, politiet og de unge selv. Ingen initiativer fra politisk hold for tiden, 'lad os nu se' siger politiet og de unge taler om måske at komme en tur i spjældet. Det er ikke mine forestillinger, som handler om alvorlige skader ved konfrontationen. Jeg fornemmer benægtelse og bagatellisering af situationen. Og det er mekanismer, jeg kender så godt fra mit arbejde med voldelige mænd, der trods synlige beviser på deres vold ikke er i stand til at erkende, hvad de har gjort!
Jeg kender mange mennesker på venstrefløjen, som på den ene side sympatiserer med de unge, på den anden side ryster på hovedet af, at de ikke følger 'spillets regler' lidt mere. Og de kender ikke rigtig situationen, som den er nu, men bliver stærkt forargede, når de hører mere om politikernes svigt og manglende handlekraft - og om Faderkirkens benhårde, uansvarlige projekt. Heller ikke mange forældre og sympatisører har meldt sig her på bloggen og deltaget i diskussionerne og hjulpet med ideer.
Det er som vi er nogle få, der snakker i et vakuum, mens situationen stille, men ubønhørligt glider ned ad en slidske på vej mod den endelige konfrontation.
Vi har brug for at få flere ind på banen, der tar voldsproblematikken og de unges situation alvorligt. Hvordan får vi fat i dem? Jeg tænker på mange som ellers ytrer sig omkring unge: fx folk omkring Social kritik og andre samfundskritiske psykologer, sociologer, socialrådgivere osv.
Er de ubekymrede eller hvad? Har de fat om problematikken i andre sammenhænge? Jeg ser ingen tegn på det.... Og hvornår kommer SF og Enhedslisten ind på banen med stærkt tiltrængte nye politiske initiativer?

Ole

Anonym sagde ...

PS til Idun.... I min egen søgen, spirituelt og politisk, og som en reaktion mod autoritære magtsystemer og religioner ser det ud til, at jeg måske kunne ende i primitiv anarkisme og shamanisme, hmm sært nok.... og dog kan jeg ikke lade være med at finde det fascinerende, at stenalderens bopladser ofte lå på de samme steder i 1000 år og de mennesker, der boede der var sunde og raske med en særdeles god og varierende kost, som vi kan se på skeletfund. Måske har disse mennesker haft en tilsvarende holdbar spirituel og arbejdsorganisatorisk tankegang - midt i datidens fantastisk smukke landskaber! I bronzealderen begyndte magthierarkierne at gøre sig gældende for alvor...
Hvis man søger på primitiv anarkisme på nettet dukker følgende interessante projekt op, som nok kan have en vis relevans for Ungdomshuset og andre:
http://www.geocities.com/collectivebook/index.html

Ole

Anonym sagde ...

Fanden, hvor er i ineffektive.

Anonym sagde ...

Hvad mener du? Og skal man være effektiv: kæft, trit og retning? Du er sgu helt utydelig....

Ole

Anonym sagde ...

Jeg skal til møde i dag med borgergruppen, da har jeg mere en følelse med hvad der sker og hvor mange vi er. Og om det er belag for at holde stormøde nu.
Og MK, du er selv ret ineffektiv med dine kedelige bemærkninger....Find dog selv ud af noget!
kh
Idun