1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

08 november 2006

Om angsten for en rydning


Mange forældre oplever sikkert en stor bekymring for den forestående rydning af Ungdomshuset. De har måske en søn eller datter der er aktivist i huset eller kommer til arrangementer.
De oplever at deres barn er viljestærk og sikker i sin sag. Deres barn sidder bag barrikaderne når politiet indtager huset med knipler og tåregas. Deres barn forsvarer den kultur de tror på. Sådan har mange forældres børn siddet bag barrikaderne i årtier.
Nu er disse børn selv blevet forældre og oplever det samme gennem deres børn. Angsten for knippelslagene, den klautrofobiske følelse af at være indespærret i et hus fyldt med tåregas. At blive brutalt lagt i benlås og få håndjern på. Ydmygelserne på politistationen, fotografering, fingeraftryk, kropsvisitering, ydmygende kommentarer, kold celle. Siden hen kommer retsager og bøder der skal betales af på, måske fængselsstraf. Alt dette venter disse unge, der i al ydmyghed kæmper for at skabe en kultur, der er mere menneskevenlig end samfundet udenfor.
Vi forældre har meget at kæmpe for på vores sønner og døtres vegne.
Vi skal ikke sidde passive derhjemme og vride vores hænder. Op af sofaen og tag et initiativ! Lav en demonstration foran Faderhuset. Ring eller skriv til Ruth Evensen. Skriv læserbreve i aviser. Tag til gudstjeneste i Faderhuset og forsøg at komme i dialog med dem. Gør noget!!!!!
Og vær stolte af jeres børn!

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvis Ungdomshusets kultur er "menneskevenlig", så er der lige så få mennesker i København, som der er brugere af Ungdomshuset.

Anonym sagde ...

Ikke forstået....

Kirle sagde ...

Tror det er ment som negativt.

HVis ungern er menneskevenlig så gælder definitionen af menneske(venlig) kun på dem der kommer i ungern da alle andre er anderledes...

bla bla bla...

Det ved klogere folk ikke passer...

Unknown sagde ...

Spørgsmålet er så, hvordan du er nået frem til det, Kirle :-)

Ungdomshuset skal have den ros, at de trods alt leverer tilbud, ikke-venstreekstreme også kan drage nytte af - så længe de venstreekstreme vel at mærke ikke har noget imod dem.

Problemet opstår, når de leverer de tilbud i et stjålet hus, og samtidig kombinerer tilbuddene med omfattende ødelæggelser af andre folks ejendom.

Køb eller byg jer jeres eget hus, og hold op med jeres ekstremistiske ballademageri, så har i en støtte i mig.

Henrik

alle brugere sagde ...

Henrik, ungdomshuset er IKKE et stjålet hus, men et forrådt hus. Huset blev givet til Københavns unge i 1993. Det blev givet til de unge, netop for at løse problemet med at de unge ikke havde noget sted at være og ikke selv havde den fornødne kapital til selv at købe et hus. Det gælder stadig i dag, og især med de huspriser!
Huset blev sat til salg, UDEN at spørge de unge eller folk på Nørrebro, UDEN at tage hensyn til at husets brugere talte over tusinde mennesker. UDEN at tage hensyn til at der i huset herskede en levende og anderledes kultur, der har været med til at modne og udvikle mange unge mennesker.
Huset blev nægtet solgt til Faderhuset i første omgang, men Faderhuset lavede den juridiske finesse at stifte HUMAN A/S med det formål at købe huset. Og du bliver ved med at tale om at de unge stjæler og stjæler?
De unges ønske om et ungdomshus er et MEGET ydmygt ønske, især fordi det ikke koster kommunen særlig mange penge, da huset altid har været selvdrevet.
En fritidsklub og et medborgerhus koster kommunen mere i drift og løn til ansatte.
De unge kæmper for en kultur og nogle værdier de tror på. Hvis de var så luskede og tyvagtige som du giver indtryk af at de er, ville de ikke haft så meget støtte i befolkningen, blandt politikere og blandt folk i udlandet. Der er en underskriftindsamling på vej for bevarelse af ungdomshuset, den var oppe på 6000 underskrifter. Alle disse mennesker ville aldrig skrive under til fordel for ekstremistiske ballademagere.

Anonym sagde ...

Vi er mange , som frygter konsekvensen for de unge i tilfælde af rydning. Vi frygter også for, at de unge skal skade de politifolk, der måtte rykke ud.

Samtidig har jeg en stor bekymring for at politiet ikke magter denne opgave. At den organisatoriske og ledelsesmæssige ekspertise ikke kan opfatte dette som en social opgave, men som en art øvelse i terroristbekæmpelse. At man ikke arbejder på skadesminimering, men på rå nedkæmpning af al modstand.

Jeg ved endvidere fra bekendte, at der blandt betjentene er voldelige personer, der ser frem til at afklapse 'punkerne', hvad end deres personlige begrundelser for denne voldelighed måtte være. Her frygter jeg at lederne inden for politiet ikke er sig dette 'voldsmænd i egne rækker' bevidst og måske endda kynisk lader 'dem der så gerne vil lange øretæver ud' komme til. Det er dybt forkasteligt og meget foruroligende på længere sigt. At den sociale og moralske indsigt i disse rækker kunne være bedre kan man se et eksempel på i følgende blog for juristvæsenet, hvor en person uforblommet udtaler sig kynisk og umenneskeligt om, hvordan det nok vil komme til at foregå, når Ungdomshuset skal ryddes.
http://www.justitsen.dk/

Der er 2 indlæg om sagen - og det er noget rystende, hvordan ordene falder, må jeg sige. I en kommentar sammenligner jeg med 'Slaget på fælleden', hvor Københavnsk politi slagtede den spirende arbejderbevægelse. Nok ikke en helt korrekt historisk parallel, men det var den association jeg fik omkring fornemmelsen af den tankegang, der måtte ligge bag et sådant indlæg. Læs selv!!!