1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

09 november 2006

Kan ungdomshuset fredes?


Faderhuset har sendt et brev til Byggeri og Bolig under Københavns Kommune.
Brevet er skrevet af Mikael Djarling. Han er bestyrelsesformand i Faderhusets selskab Human A/S, der ejer ejendommen på jagtvej 69. Mikael Djarling skriver:
- Vi regner det for sandsynligt, at bygningen ikke opfylder bygherrens krav til ejendommens fremtidige funktioner, hvorfor det muligvis bliver nødvendigt at nedrive ejendommen.

Kilder: Politiken og DR.

Ungdomshuset har en historisk værdi, som arbejdernes forsamlingshus. Desuden har den en Ungdomshistorisk værdi som ramme om en organisation, der har udviklet sig gennem et kvart århundrede.

Det er længe - især for en så løs formel struktur, der altså må indeholde en anden sammenhængskraft - en social kraft, overgivet fra årgang til årgang af aktivister og brugere. Der ligger måske 1000 referater fra mandagsmøderne, hvor meget af denne udvikling er registreret.

Men også bygningen ligger som et noget arret, til tider skummelt, til andre tider mystiskt og drømmeagtigt smukt monument (afhængigt af lys og tid på dagen osv) med mange minder om de skæbner, der har været knyttet til huset. Der er malet i mange rum, noget er vel glemt, andet står som monumenter for kunstnerne og den kollektive tanke.

Selve bygningen bærer også præg af begivenheder i husets historie og løsninger de unge i fællesskab har fundet til reparation og restaurering.

Alt dette er bevaringsværdigt efter min mening. Især for brugerne, der overleverer historierne til hinanden, men også for os andre!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ungdomshuset har en historisk værdi, som arbejdernes forsamlingshus. Desuden har den en Ungdomshistorisk værdi som ramme om en organisation, der har udviklet sig gennem et kvart århundrede.

Det er længe - især for en så løs formel struktur, der altså må indeholde en anden sammenhængskraft - en social kraft, overgivet fra årgang til årgang af aktivister og brugere. Der ligger måske 1000 referater fra mandagsmøderne, hvor meget af denne udvikling er registreret.

Men også bygningen ligger som et noget arret, til tider skummelt, til andre tider mystiskt og drømmeagtigt smukt monument (afhængigt af lys og tid på dagen osv) med mange minder om de skæbner, der har været knyttet til huset. Der er malet i mange rum, noget er vel glemt, andet står som monumenter for kunstnerne og den kollektive tanke.

Selve bygningen bærer også præg af begivenheder i husets historie og løsninger de unge i fællesskab har fundet til reparation og restaurering.

Alt dette er bevaringsværdigt efter min mening. Især for brugerne, der overleverer historierne til hinanden, men også for os andre!

alle brugere sagde ...

Tak, Ole.
Din formulering er god og præcis.
Jeg har valgt at sætte den op som et indlæg. Håber det er OK med dig. Du er selvfølgelig velkommen til selv at gå ind og redigere dine indlæg eller skrive et nyt (poste)
Mvh Idun