1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

25 november 2006

Gøre opmærksom på vores blog?


Hej alle,
jeg synes der er så mange indlæg på denne blog som kunne være relevante for diverse politikere og journalister at læse.

Disse indlæg indeholder så meget dybde og relevans for samfundet, at de bør udbredes.

Derfor tænkte jeg, at det måske var en god ide at forsøge at gøre dem opmærksomme på at bloggen eksisterer.

Formålet skulle være, at de, ved at læse indlæggene, kunne få et bredere perspektiv på sagen og det kunne generere en dybere forståelse af problematiken og dermed også en handling derefter.

Sagen om ungdomshuset er en varm kartoffel, men kan gå hen at blive en endnu varmere kartoffel. Ikke pga ungdomshussagen i sig selv, men at kampen for bevarelse af netop dette hus, kan blive symbol på et retssystem som har svigtet, et samfund der er ved at køre helt af sporet i egoisme, overforbrug, undertrykkelse af minoriteter og ensretning. Måske en begyndelse til en ny opvågen fra Tornerosesøvnen. Hvor har venstrefløjen været alle disse år? Den splittede venstrefløj og de intellektuelle som i mange år har strides om bagateller i den store sammenhæng.
Demoen den 14. dec. handler ikke kun om Ungdomshuset men om noget meget mere og komplekst.
Der sker noget blandt unge mennesker i dag. Der må ske noget nyt snart. Vi må vende skuden. Forskellen i samfundet bliver tydeligere og tydeligere. De hjemløse og fattige bliver flere og flere. Aldrig før har vi set så mange på lykkepiller og sovemedicin. Voksne og børn går ned af stress. Folk bliver deprimerede og psykisk syge af dette samfund. Volden eskalerer. Diskriminering, racisme og undertrykkelse eskalerer.
Vi må søge nye veje. En ny bevægelse, en ny folkeopstand!

mvh aktivisten

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det slår mig, når jeg læser Strandvads kronik, at vi har et problem med vores demokratiske system: her specielt Borgerrepræsentationen. Mange ekspeditionssager, som synes at være på et mere konkret niveau end det en ledelse burde tage sig af. For lavt demokratisk niveau i den poitiske ledelsesmæssige tankegang resulterende i 'partiafgørelser' uden en kvalificeret debat. Og væsentligst forekommer det mig, at minoriteter og mindre udbredte poitiske holdninger ikke bliver repræsenteret ved disse møder, der burde være netop debatmøder snarere end ekspeditionsmøder. Debatmøder med indbudte gæster med særlig viden på et område. Og de ledelsesmæssige beslutninger skulle så udføres konkret på et lavere 'direktionsniveau'!

Det mener jeg er hovedårsagen til den politiske bommert i 1999, hvor BR besluttede at sælge Ungdomshuset uden en kvalificeret debat om hvorfor og hvilke konsekvenser, det kunne få, politisk og praktisk!

Hvis minoriteterne, lige fra anarkistiske autinome til tilhængere af sharialovgivning skal kunne komme ordentigt til orde i debatfora i styrende organer bør de også være repræsenteret der. Altså en revision af det repræsentative demokrati. Nogle holdninger vil måske ligge for langt fra det acceptable? .... har jeg ikke bud på, men man kunne overveje om det var mere konsekvent at forbyde sådanne holdninger??

Ole