Kære Pleth!
Jeg synes du tager op emner som vedrører mange af ungdomshusets modstandere her på bloggen, derfor har jeg brugt din kommentar i et indlæg. Selv om dette er et forum for forældre der har gjort op med sig selv, at de er FOR ungdomshuset, skal du have lov til at blive hørt. Men selvfølgelig ikke ukommenteret.
Pleth har skrevet en kommentar til den fortvivlede mors indlæg, som du kan læse her på siden.
Pleth: Først så troede jeg det var ironisk det du skrev. Så gik det op for mig at du mener det rammealvorligt.
Mig: Hvis man har været i miljøet og arbejdet som aktivist i ungdomshuset, får man også følelser for stedet. Det sammenhold og alt man lærer og oplever i huset og miljøet kan ikke sammenlignes med noget andet i samfundet. Disse erfaringer bærer man videre med sig i livet og ud i verden. Jeg ved at det er mange af os gamle aktivister der vil føle en enorm tomhed og afsavn. Det værste er, at vores børn ikke har mulighed for at videreføre traditionerne og kulturen som den eksisterer i ungdomshuset i dag og har gjort gennem 24 år.
Pleth: Jamen har du slet ingen ambitioner for din datter?
Mig: At sende sin datter i ungdomshuset er en af de største ambitioner man kan have for sit barn. At være aktivist i ungdomshuset kræver utrolig meget selvdiciplin for at få det til at fungere. Datteren vil lære om sig selv og andre og forlade miljøet med en modenhed og en erfaring, du sjælden finder blandt andre unge mennesker i dag.
Pleth: Du mener hun skal lære at slås mod politiet....
Mig: Man lærer ikke at slos mod politiet. Ungdomshuset er ikke en skole med speciale i vold. Det er et kulturhus hvor man hører og spiller musik, spiser og laver vegansk mad, danser, drikker øl og hygger sig med hinanden.
At slos mod politiet er noget der opstår fordi de unge føler sig presset eller truet. Forsøg bare et øjeblik og sæt dig ind i et ungt menneskes følelser og psykologi. Hormonerne kører jo rundt.
Politiet er iført fuld kampuniform med hjelme og skjolde. De bruger knipler og tåregas. Ikke noget godt ikke-voldeligt forbillede for et ungt menneske, er det vel? En far, der slår sit uopdragne barn er vel hellere ikke det bedste forbillede?
Pleth:...og stjæle et hus som ikke er hendes? Det er da ikke noget at lære en ung pige! Du kalder det visioner? Hvad er du for en rolle-mor?
Mig: Hun har ikke stjålet et hus. Overborgmester Egon Weidekamp gav i 1982 sammen med borgerrepræsentationen Ungdomshuset til de unge. Der var den klausul, at ved salget skulle Huset forblive som ungdomshus.
Man kunne jo tale om at stjæle de unges mulighed for initiativ og virkelyst, ved at tage beslutninger hen over hovedet på dem og uden at de bliver hørt eller taget alvorlig.
Pleth: Lær dog din datter at hun skal overholde landets love i stedet for at sidde og tude med hende.
Mig: Landets love er ikke altid lavet for den lille mand og kvinde, især ikke hvis de ikke har penge. Vi hører det i nyhederne hver dag. Nogen er blevet uretfærdig behandlet af landets love. Det må betyde at landets love ikke er ideelle. det betyder også at samfundet har brug for nogen der gør dem opmærksomme på at der er fejl og mangler ved lovene. Derfor er det ikke soleklart at man skal overholde regler som man føler er dybt forkerte og uretfærdige. Og især ikke når der er mange nok til at synes de er forkerte.
Pleth: Du gør hende da en bjørnetjeneste. Lær dog din datter hvordan hun skal begå sig i det virkelige liv, hjælp hende med uddannelse og hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Vær stærk. Lær hende om kærlighed, sex og når du er i gang.
Mig: Alt dette vil hun lære i ungdomshuset. Vi er rigtig mange som ved at dette er sandt.
Pleth: så lær hende at politiet er mennesker ligesom du og jeg. Dem kalder man ikke øgenavne.
Mig: Politiet er mennesker der har taget et hårdt og til tider ubehageligt arbejde på sig, ligesom soldater der tager til Irak og kommer til at skyde uskyldige civile, fordi de i situationen ikke kan handle anderledes. Når man går ind i politiet, har man taget en beslutning om at vold løser problemer. Man er villig til at slå og skyde hvis situationen skulle kræve det. Man er villig til at slå på små teenagepiger på 13 år, der har forvildet sig ind i en demonstration. Jeg har set det med mine egne øjne, store stærke mænd, der slår løs på ubeskyttede små piger. Vil du sige det er humant?
Pleth: Lær hende at ingen kan komme og tage dit hus og sige det er deres, og ingen må sprøjte graffiti på det hus du bor i.
Mig: Ungdomshuset er ikke et hvilket som helst hus. Det er hellere ikke en persons hus, hellere ikke en gruppes hus. Du glemmer at det også er dit og mit hus. Vi kan komme der og hjælpe til med at drive huset hvis vi vil. Vi kan låne salen til børnearrangementer, vi kan komme om onsdagen og få os et billigt måltid. Der er iøvrigt børnedisco i aften, åbent for alle.
Og graffittien, ja den har været i huset i 24 år, mange år før faderhusets tid. Det er en del af kulturen. Jeg har selv lavet et flot vægmaleri på toilettet i sin tid, men ironisk nok er det blevet malet over af de nye brugere, som syntes at nu skulle toilettet se lidt pænere ud. Men sådan er det også i ungeren.
Pleth: Jeg er selv mor til en teenage datter, og du må ikke misforstå en moders opgave. Og opgaven er ikke at være veninde med datteren, og få datteren til at forsætte din egen 68’ socialistiske kamp for at få del i de offentlige midler.
Mig: 68´ernes socialistiske kamp handlede om retfærdighed og solidaritet i verden. Om at give alle samfundsgrupper muligheder til at udfolde sig. Kommunen er os alle og vi skal hjælpe og støtte hinanden i vores visioner og drømme.
Pleth: I har 5 millioner kroner i en pulje, så kan i vel ærligt og redeligt købe et hus udenfor byen hvor i kan larme som i vil.
Mig: Det kan også være det ender med det. Men hvem skal stå på lejekontrakten? mig? For ungdomshuset er også mit hus.
Men helst et hus jeg bare kan komme i når jeg har lyst, ligesom et medborgerhus eller et bibliotek. Det er ingen der afkræver bibliotekets brugere, at de selv skal købe sig et hus, vel?
Pleth:Du skriver “dø for et hus”, jamen du lyder som en forkælet dame, der føler sig uretfærdigt behandlet over ikke at få alt gratis.
Mig: ingen af os aktivister, hverken for tyve år siden eller i dag er forkælede. Vi ved hvad det vil sige at kæmpe for en sag, at arrangere noget uden penge, at knogle røven ud af bukserne for at få noget op at køre, at vaske lokummer, rydde op efter fester, stå tidlig op for at sætte bolledej over til folkekøkken, stå i bar en hel nat, reparere efter en stor brand der var påsat af højreekstremister, uden at kommunen løftede en finger for at hjælpe os. Ingen af os har nogensinde tjent noget på det, al vores arbejdskraft er gået til fællesskabet. Og det kalder du forkælet? Det eneste vi beder om er et sølle hus, en rønne som ikke engang regnes som bevaringsværdig af Faderhuset. Og vi betaler alt andet selv.
Pleth: Hvorfor tror venstresocialister altid de skal have huse m.m. forærende, det kender jeg INGEN unge højreorienterede der forlanger?
Mig: De højreorienterede har ikke idealer som animerer til en kultur som den, der er i ungdomshuset.
Det er ikke koncensus blandt venstresocialister at de skal have huse forærende. Vi taler om en gruppe unge mennesker, uden penge, men med et brændende ønske om at have et sted de kan udleve deres idealer og visioner, som faktisk har vist sig at være blomstrende i 24 år. Når jeg tager alle de hundredevis af mennesker som var tilknyttet miljøet og ungdomshuset den gang jeg selv var med, så viser det sig at utrolig mange af dem har valgt meget humane eller kreative jobs i deres liv. Blandt dem der var aktivister i ungdomshuset, finder vi i dag en overvægt af pædagoger, skolelærere, handicaphjælpere, læger, jordmødre, socialrådgivere, psykologer, samt folk der arbejder med økologi og bæredygtighed. For ikke at tale om filminstruktører, fotografer, kunstnere, musikere og designere.....Et underlig sammentræf, eller kunne det være at værdierne fra tiden i ungdomshuset overleveres til nye unge og lever videre ude i samfundet hos dem der går videre?
Pleth: Jeg kunne jo så have afsluttet mit indlæg med: Don’t ask yourself what your country can do for you, but ask yourself what you can do for your country.
Mon hun forstår engelsk?
Mig: The youth house of Copenhagen is my country, and for my country, I will do everything. EVERYTHING!
Me, a mother
6 kommentarer:
Hej igen,
Det var meget sjovt at du har svaret på mit indlæg.
Jeg vil så lige svare på dit:
Du: Hvis man har været i miljøet og arbejdet som aktivist i ungdomshuset, får man også følelser for stedet. Det sammenhold og alt man lærer og oplever i huset og miljøet…
Jeg: Det kender jeg da så absolut godt. Jeg har for mange år siden været i Kibbutz i Israel. Jeg elskede det, fik følelser for stedet, og sikke et sammenhold alle vi unge havde. Der er mange andre muligheder for dit barn at opleve alle disse ting på. Mange! Det kunne også være et ophold på en Idrætshøjskole, velgørenhedsarbejde, eller det kunne være noget med naturen, ja der er virkelig mange bud til de unge mennesker i dag. Endda bud der er sundere end Ungdomshuset (uden røg, hash og vold fristes jeg til at skrive).
At et ”musikhus” kan gøre én mere moden end de mange andre muligheder de unge har i dag som nævnt, nægter jeg at tro på. Og du har heller ingen beviser på dette.
Du: At sende sin datter i ungdomshuset er en af de største ambitioner man kan have for sit barn. At være aktivist…
Jeg: Jeg kunne ikke være mere uenig. Aktivist – der ikke respekterer landets regler og love. Der slås mod politiet. Der er voldelig og ikke respekterer folks ejendomsret. Nej du, så har du total misforstået børneopdragelse og det som forælder at være en rollemodel.
Du: de spiller musik, spiser og laver vegansk mad, danser, drikker øl og hygger sig med hinanden.
Jeg: Det er da ganske skønt, det gør mine børn også, men det offentlige betaler ikke for at mine børn gør det. Og det tror jeg heller ikke man gør i andre lande. Hvorfor skulle den venstreorienterede del af København have det anderledes? Er det fordi de er tabere i samfundet, at kommunen skal ind og støtte de unge? Eller hvorfor kan de unges forældre ikke betale for deres børns fest og musik, ligesom vi gør her i Jylland?
Man skal ikke lære børnene bare at kræve fra det offentlige, og optræde voldeligt hvis man ikke får sin vilje.
Du: et ungt menneskes følelser og psykologi. Hormonerne kører jo rundt.
Jeg: Tak det ved jeg alt om, det sker overalt i Danmark også som sagt i Jylland. Jeg har selv to teenagers. Jeg gør meget ud af at lære mine børn, at vold er noget skidt, man skal aldrig bruge vold, selvom man ikke er enig med folk. Vold er ikke svaret.
Du: Politiet er iført fuld kampuniform med hjelme og skjolde. De bruger knipler og tåregas. Ikke noget godt ikke-voldeligt forbillede for et ungt menneske, er det vel?
Jeg: Nej det gør politiet ikke hvis du og jeg og dine børn ikke bryder loven. Så kunne vi alle leve i fred. I et ikke-voldeligt Danmark, det kunne være dejligt.
Det er så nemt, hold dig indenfor lovens rammer, ellers falder hammeren. Det er der mange mennesker i fængsler der har lært.
Du: En far, der slår sit uopdragne barn er vel hellere ikke det bedste forbillede?
Jeg: Jeg er imod alt vold, som jeg også har lært mine børn. Alt vold også det din datter gør mod politiet eller mod Faderhuset. Vold er vold.
Du: Egon Weidekamp gav i 1982 sammen med borgerrepræsentationen Ungdomshuset til de unge.
Jeg: Det kan umuligt passe, da din påstand er prøvet og testet i retten, og der tabte i. Vi har et udmærket retssystem i Danmark, og det må i respektere. Ellers kunne vi jo lige så godt nedlægge hele retssystemet. Havde i for øvrigt skøde på huset?
Weidekamp gav jer retten til at bruge huset. Og der skulle i nok have fået bedre styr på hvor længe denne ret ville gælde.
Du: …ved at tage beslutninger hen over hovedet på dem og uden at de bliver hørt eller taget alvorlig.
Jeg: det lærer de unge også af. De lærer at de ikke kan bestemme det hele, - det er slet ikke så dårligt at lære. Så vil livet ikke indeholde så mange skuffelser. Velkommen til det virkelige liv, nogle gange må man bide noget i sig, det sker også på de flestes arbejdspladser. Man skal også lære at lytte og gi’ sig.
Du: Derfor er det ikke soleklart at man skal overholde regler som man føler er dybt forkerte og uretfærdige.
Jeg: Og hvor ville Danmark så ende henne? Jeg bryder mig ikke om at jeg kun må køre 80 km på landevejen, så fra nu af kører jeg 120! Og hvad er det for en omgang vrøvl med at lovene ikke er velegnet til de fattige? Vil du nævne tre eksempler? Vi har jo demokrati i Danmark og ved folketingsvalg kan man lave om på ting man ikke er enig i, eller skrive et læserbrev, eller skrive til en politiker. Der findes mange måder uden vold. Og dét burde du lære din datter, ikke at hun skal bryde lovene fordi de er lavet for de rige!
Du: Kærlighed, sex….Alt dette vil hun lære i ungdomshuset.
Jeg: Det er her det går galt! Det er DIG som mor der skal opdrage dit barn. Det er ikke Ungdomshuset. Du har ansvaret! Jeg skrev: DU skal lære hende om livets gode og dårlige sider. Du skal være stærk. Du skal være rollemodel. Ikke Ungdomshuset.
Du: Jeg har set det med mine egne øjne, store stærke mænd, der slår løs på ubeskyttede små piger.
Jeg: Det er derfor du som moder har en opgave i at din datter opfører sig pænt, og at hun ikke er ude at lave noget ulovligt. Hvis hun er 13 år har hun ingenting at gøre i en voldelig demonstration. Det er igen dig der har ansvaret som forælder. Det er ikke politiet.
Du kan ikke skylde skylden på politiet.
Det er dig/din datter/de unge der gør noget forkert. I må lære at tage ansvaret for jeres egne gerninger.
Mig: ingen af os aktivister, hverken for tyve år siden eller i dag er forkælede.
Jeg: Jeg tror i er forkælede fra det offentlige. Det med at staten skal betale, eller det er ”de andre” der skal betale, - det med at (mis)bruge sikkerhedsnettet. ”Det eneste vi beder om er et sølle hus” = fra det offentlige, et hus til værdi ca. 10 millioner. ”Vi skal hjælpe og støtte hinanden i vores visioner og drømme” = det offentlige skal betale for dette eller? Sig det rent ud.
Du: Det er ikke koncensus blandt venstresocialister at de skal have huse forærende.
Jeg: Det skete ellers også på Christiania. Og hos BZ’erne.
Til sidst skriver du om hvor dejligt det er at have et hus man kan kort sagt være social i og holde diskotek i, og det forstår jeg godt. Men vi andre har nu også levet fint uden et kommunalt projekt. Det må altså finanseres af private midler, som det bliver gjort i Jylland J Og så vil det bedste nok være det lå udenfor byen, hvor ingen klagede over larmen. I Galten købte en gruppe f.eks. unge et nedlagt landbrug.
Med venlig hilsen Pleth
Når man nu snakker om forældre og Ungdomshuset bringer det et af mine muntreste minder frem... Her for nylig, i forbindelse med nogle optøjer på Dronning Louises Bro, hvor man så politiet storme henover og smadre en Christiania-cykel. Bedre bliver det nok ikke? :D
Kære Pleth,
jeg vil gerne svare videre på dit sidste indlæg.
Men det tager lidt tid.
I mellemtiden vil det være dejligt hvis du kunne læse Martin og Oles indlæg i denne debat, for jeg synes de kommer med nogle kloge betragtninger, og jeg kan godt savne lidt perspektiv i vores dialog.
Mvh
Anne, -mor
kære idun. jeg har læst omkring halvdelen af debatten på denne side, og du har vundet utrolig meget respekt fra min side, men så læste jeg dette;
“Mig: ingen af os aktivister, hverken for tyve år siden eller i dag er forkælede. Vi ved hvad det vil sige at kæmpe for en sag, at arrangere noget uden penge, at knogle røven ud af bukserne for at få noget op at køre, at vaske lokummer, rydde op efter fester, stå tidlig op for at sætte bolledej over til folkekøkken, stå i bar en hel nat, reparere efter en stor brand der var påsat af højreekstremister, uden at kommunen løftede en finger for at hjælpe os. Ingen af os har nogensinde tjent noget på det, al vores arbejdskraft er gået til fællesskabet. Og det kalder du forkælet? Det eneste vi beder om er et sølle hus, en rønne som ikke engang regnes som bevaringsværdig af Faderhuset. Og vi betaler alt andet selv.“
nu har du AL respekt fra min side!.. jeg har fulgt med i en del debatter om ungdomshuset, hvor et argument tit har været "forkælede møgunger fra gentofte" eller ting i den dur, men her rammer du jo helt rigtigt. hatten af for dig og så er dette "indlæg" fra min side også en mere eller mindre direkte opfordring til folk om at indse at ungerens aktivister IKKE er forkælede eller for noget foræret.. eller i det mindste undersøge hvorvidt tilfældet kunne være det omvendte.
igen en lille kommentar til debatten ml de to mødre..;
"Du: Derfor er det ikke soleklart at man skal overholde regler som man føler er dybt forkerte og uretfærdige.
Jeg: Og hvor ville Danmark så ende henne?"
...skrev pleth(?) og min kommentar...
hvor ville et hvilket som helst samfund ende hvis der ikke var nogen der udfordrede de gældende regler og normer? det er jo netop dem der bekæmper det, de er utilfredse med i samfundet, der skaber forandringer. det er ikke mere end små hundrede år siden kvinder ikke havde stemmeret...?!! jeg siger ikke at ungdomshusets ideer om samfundet er det der gør sig gældende om hundrede år, men er det ikke værd at tage det med? at samfundet og dets normer ændrer sig med lynets hast, og at ideer om retssamfund og "ukrænkelige" rettigheder KAN være noget andet inden for en overskuelig årrække..?
Angående at det offentlige ikke betaler for dine börns ungdomsprojekter;
Du tager fejl, ihverfald delvis, hvis man er en forening med medlemmer under 18 år giver det offentlige tilskud til driften af foreningerne, en del financieret vha. tipsmidlerne. Uden dette tilskud ville der väre väsentlig färre spejdergrupper og sportsforeninger og dem er folk jo ellers ofte ganske godt tilfredse med. Så vidt jeg ved udnytter Ungdomshuset ikke denne mulighed, hvilket jeg synes er meget smukt, således at man ikke skal melde sig ind for at komme i Ungdomshuset.
Jeg har väret spejderleder i mange år og en af de ting jeg pröver at läre mine spejdere er at stå på egne ben, at tage initiativ og ansvar. Jeg föler at jeg har set det samme i ungdomshuset og det er en af de ting jeg elsker ved stedet.
Christian
Send en kommentar