1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

10 november 2006

Ejendomsretten ukrænkelig?


Ejendomsretten er ikke mere ukrænkelig end at den bliver tilsidesat, hvis almene samfundsinteresser kræver det, fx ved bygning af motorvej og andre nødvendige (politisk bestemte) opgaver. Det sker i masser af tilfælde. Fredningsbestemmelser og statutter på ejendomme binder også boligejere, hvis en ejendom har et bestemt formål. Det kunne jo fx være at rumme et ungdomshus. I disse tilfælde kan man ikke tale om lighed for loven - det er jo ret tilfældigt hvor mange udbygningsplaner rammer konkrete lodsejere.

I tilfældet Jagtvej 69 er der fredningsbestemmelser og der er tale om en vis almeninteresse. Hvem bestemmer hvor stor denne er og hvorvidt det berettiger til en ekspropriation? Det gør folketinget, der altså ville kunne tage sagen op og måske forskåne os alle for de voldsscener, vi så nødig vil se. Hvorfor gør de ikke det? Hvorfor mener man ikke, som jeg, at Ungdomshuset har en almen interesse i en grad så ekspropriation er berettiget? Det ville jeg gerne høre, og måske er det en ide med en samlet henvendelse herfra? Igen gælder sagen: hvad er den poitiske begrundelse for at man vil af med dette hus? Og lad os få en diskussion af det.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

"En vis almeninteressse".
Jeg er bange for at det store tavse flertal helst ser ungeren ryddet. Især forældre med børn som bor i området omkring jagtvej.
Personligt ønsker jeg at unge har et sted at være. Men når nu Kbh's politikere har ønsket det sådan, må de jo "genhuse" de unge andetsteds.
Men lad nu være med at opfordre til vold. Heller ikke udenfor offentlighedens lys. Det er lige præcis det element der gør at folk håber at i bliver ryddet og at politifolkene kun giver jer et lag opdragende tæsk.
Drop Volden og udvis selvjustits.