Stormøde i salen i ungeren.
Dansk storsindethed lenge leve!
Hvis man skal tale om særbehandling, så ser vi fænomenet mange andre steder i vores samfund, med samfundsgrupper, firmaer, privatpersoner, etc.
Forskellen er, at disse grupper ofte har kapital nok til at snige sig udenom lovgivningen, hyre dygtige advokater og finde juridiske smuthuller. Helt lovligt. Det har faderhuset også benyttet sig af.
Store personligheder og politikere får også særbehandling. I et så kompliseret samfund som vores, er særbehandling måske også noget som er en nødvendighed for at noget sært og anderledes kan opstå. Og dybest set har vi råd til det som samfund. Mange kunstnere får særbehandling, eller rockstjerner og fodboldstjerner, direktører....
At en subsistensløs gruppe unge mennesker får særbehandling, eller for den sags skyld direktøren for BILKA, kan jeg ikke tage så tungt. Jeg har stadig mit hus, min bil, mit sommerhus, min ferie til Mallorca, mine cafelattecafebesøg...Der går ikke nogle skår af mig fordi nogen samfundsgrupper får særbehandling. Især ikke en gruppe som i forvejen ingen penge har. Brugerne af ungdomshuset må også godt få særbehandling. Især fordi jeg ved, at deres ønske dybest set er ret ydmygt i forhold til andre i samfundet der får særbehandling.
De unge ønsker et hus, som de selv kan drive, på deres egne præmisser. Brugerne af ungdomshuset er os alle sammen, dem der har lyst, og derfor er det et kommunalt ansvar. Kommunen er os alle. Det er dine og mine børn og børns børn som finder ind til ungdomshuset, ikke en privat sekt, organisation eller privatperson. Ungdomshuset er dig og mig og alle.
Andre unge får ungdomsklubber og fritidscentre, som koster kommunen mange flere penge end ungdomshuset gør i drift. Og der er kun et af slagsen i Danmark, kun et ungeren. I andre storbyer er det op til flere...Berlin f.eks
Teatre får støtte, kunstnere og musikere får støtte, sportsklubber får støtte fra kommunen. Kommunen har afsat lokaler til dem. Så hvorfor ikke også til miljøet i ungdomshuset, som alligevel tæller over tusinde brugere, og som er kendt i hele Scandinavien, England og Tyskland, ja hele Europa.
Kommunen GAV ungdomshuset til de unge. Faderhuset købte ungdomshuset og der var en klausul om at de unge kunne blive ved med at bruge huset. Det er ikke hvilket som helst hus Faderhuset har købt, med hvilken som helst "lejer". Det vidste Faderhuset udmærket. Også da de trængte ind i huset den nytårsdag. De VIDSTE at der var en levende kultur i huset, med en gruppe unge, der holdt fast i det løfte de fik af politikerne den gang, at det blev GIVET til de unge. Giv en slikpind til et barn og tag det fra barnet igen. Reaktion? Hyl, skrig og frustration. Barnet kan ikke købe sin egen slikpind, det føler afmagt. I barnets verden findes der ikke løftebrud. I de unges verden hellere ikke. De unge er på grænsen mellem barneverden og voksenverden. De har en masse at lære. Men løftebrud og at løbe fra sit ansvar er ikke en dyd de unge bør lære.
Ungdomshuset er et sted de unge kan lære konstruktive ting. Om at fungere sammen, tage hensyn til hinanden, støtte hinanden i glæde og sorg, lære at tackle interne konflikter. De lærer at formulere sig konstruktivt i en forsamling, de lærer at lytte. De lærer at rydde op efter sig selv og andre, de lærer at organisere og arrangere, de lærer økonomi og håndværk, madlavning, lydoglys teknik, etc. De lærer, at hvis de ikke dukker op til sin tjans, og ikke holder det, de lover, bliver folk sure. Netop fordi hele strukturen bæres af tillid til hinanden, tillid til at folk holder det, de lover. Hvilket ikke sker ude i samfundet! De lærer frem for alt diciplin. For det kræver diciplin at drive et hus uden en overordnet struktur og skrevne regler. Og på idealistisk og non profit basis!
Jeg ved ikke hvor mange andre steder folk kan sidde og diskutere seriøst til et møde i stive 5 timer i træk UDEN tisse eller rygepause. SLÅ DEN!!!! Ikke engang på Christiansborg....Men det gør de unge altså, hver mandag. Jeg har selv været der.
De unge er IKKE bare almindelige lejere, som alle andre almindelige mennesker i samfundet. De er brugere af et hus, de har fået brugsretten til, eller som det blev sagt mindre juridisk: huset blev GIVET til de unge. 24 år er en lang historie for en kultur, og det betyder at samfundet bliver nødt til at tage denne kultur alvorlig. Den er anderledes end andre undergrundskulturer som er baseret på foreningsvirksomheder. Al respekt for det. Men strukturen i ungdomshuset duger bare ikke til det. Der er for mange reglerat tage hensyn til i en forening. Den selvforvaltende struktur i ungeren vil dø af det.
De unge kan IKKE bare købe et hus. Nogen skal jo sættes på lejekontrakten og hvem skulle det være?
De unge flyder ind og ud af miljøet som en stor brusende flod. Nogen er med i et år, nogen i ti, nogen kommer til koncerter en periode af deres liv. Hvem skulle ville sættes på lejekontrakten, når man alligevel måske er ude af miljøet om et år?
Hvorfor ikke betragte ungdomshuset som et socialt eksperiment, et kulturfænomen, en rugekasse for en anden måde at strukturere på, som fungerer utrolig godt! Du vil måske finde det bevaringsværdig som et anderledes, men vigtig bidrag til samfundet. Som et monument, et forsøgscenter, et laboratorie.
Og hvad med kongehuset? Folk i andre lande synes det er et sært fænomen, at vi alle betaler til det. Men selvfølgelig skal vi have kongehuset, selv om jeg personlig synes det er fuldstændig unødvendig. Men jeg accepterer at mange synes det er værdifuldt. Ungdomshuset er også et sært fænomen, men der er mange nok, der støtter op om det og synes det er nødvendigt, som synes det er lige så bevaringsværdig og skal have lige så meget særbehandling som kongehuset. Lidt har også ret. Efter min og mange andres mening er 24 års stædig holden fast ikke så lidt endda!!!
Huset i sig selv, Jagtvej 69, arbejdernes gamle Folkets Hus, bærer præg af dette særegne kulturfænomen, dens historie. DERFOR drejer det sig ikke BARE om et hus.
Husk, der er INGEN i ungdomshuset, der gør det for egen vindings skyld. De knogler røven ud af bukserne for en kultur, et fællesskab som du også kan nyde godt af, hvis du har lyst.
Det er helt absurd at tale om ejendomsret i dette tilfælde. Det er og bliver et særtilfælde og samfundet er fyldt med særtilfæder. Livet er fyldt med særtilfælder.
Faktisk blev Ungdomshuset solgt på den præmis, at kommunen skulle finde et andet hus til de unge...men det er der ingen som taler om.
15 kommentarer:
Meget smukt og klart formuleret - og jg er helt enig. Frem for at lukke det sociale eksperiment ville det være vigtigt for os alle at lære af det, de unge gør! Altså skabe et samlingstted som engagerer og bliver taget til hjertet, frem for at være et nødtvungent opholdssted i mangel af bedre. Et sted hvor de unge frivilligt bruger masser af tid og energi kontruktivt.
Jeg kender intet professionelt (voksent) styret sted, som kan give det samme. Det er jo også derfor Ungdomshuset bedre kan være et tilbud også for unge, der føler sig rodløse eller har psykiske problemer. Alle kommuner bruger masser af penge på midlertidige opholdssteder for unge, som skejer ud på forskellig vis og gode resultater af højskoleophold mv er ofte forbigående, og problemerne vender tilbage, når de unge er tilbage i deres gamle miljø.
Her har de unge skabt et fristed, hvor man kan gå hen, når problemerne derhjemme vokser een over hovedet, og man kan møde vennerne, få snakket ting igennem eller blot afreagere frutrationerne i musik og dans. Vi ved hvor betydningsfuldt det er for unge fra dysfunktionelle familier at have et alternativt sted at være: mønsterbrydende unge, der slipper ud af en familie bundet i en ond cirkel af fx alkoholmisbrug og ubearbejdet angst, har altid haft nære relationer til andre mennesker uden for familien, en onkel, en forstående nabo eller lærer - eller et sted som Ungdomshuset.
Ungdomshuset er altså en 'second chance' for mange unge - og et værdifuldt sted, fordi det reelt engagerer og bidrager med de sociale læreprocesser, du konkret beskriver. Et sted hvor de unge lærer at tale sammen om de daglige problemer, fremfor at lægge låg på ved misbrug eller ved afreageren gennem den magtesløses vold. Det er frustrerende, at denne funktion er så upåagtet og ubeskrevet blandt professionelle, der har med unge at gøre. Denne viden er ikke nået frem til lovgiverne og andre beslutningstagere, og de ser med fordomsfulde øjne på stedet. Der laves masser af effektundersøgelser og rapporter om alverdens kortvarige sociale projekter - hvor er rapporterne om Ungeren, der burde ligge på ministerens og borgmesterens bord, så de kan se: 'hov, der er måske noget værdifuldt vi burde støtte her'??
Man kunne spørge: betyder denne form for samvær og snak nu så meget? Og jeg vil sige: efter min erfaring som behandler af folk med alkoholproblemer og voldsproblemer så er det altafgørende for behandlingens succes at klienten får brudt mønstrene fra den dårligt fungerende familie og lærer at sige fra, sætte ord på følelser, tåle frustrationer for en tid og at kunne fornemme tydeligt, hvad man har lyst til og vil med sit liv. Det er sådanne læreprocesser, der skaber helbredelse for misbrugsproblemer og mange andre psykiske problemer i øvrigt også (spiseforstyrrelser, selvmutilering, vold, depression, angst osv) - og det er sådanne læreprocesser der forebygger de samme problemer. Og det er netop sådanne læreprocesser, der foregår i Ungdomshuset!!! Husk det!
Konklusionen burde være: lad os skabe betingelser for endnu flere ungdomshuse i endnu flere byer! - I stedet for at lukke det hus der startede så entutiastisk op i Århus i sommers skulle man have glædet sig over, at de unge i byen nu havde fundet sammen for at gentage succeen fra København!
Det er som om samfundet ikke vil se de unge ind i øjnene og sige: I eksisterer.
Det føles som om samfundet er bange for den kraft og saft der ligger i ungdommen. De er bange for den nytænkning og anderledes måde at gøre tingene på, som de unge repræsenterer.
Dybest set kan den form for humanisme der udleves i ungdomshuset opleves som et indirekte angreb på det kapitalistiske system, for hvad nu hvis det blev et forbillede for folk?
Hvordan kan det være at man i Jylland og Fyn og alle øerne kan klare sig uden Ungdomshuset og stadig avle fornuftige og kloge børn?
Hvis i gerne vil have et fest og musik hus til jeres børn og jer selv, kan i vel bare købe et selv? Pga. regeringens skattestop har i flere penge til jer selv, dem kunne i jo passende bruge til indsamling af et musikhus.
Hvis i derimod mener et hus for rodløse eller unge med psykiske problemer som kommer fra dårlige familier som Ole skriver, jamen så skal de unge da have hjælp. Det er klart. Men det bliver så ikke på Jagtvej, det bliver fra en anden adresse. Der kunne måske laves noget der ligner Ungdomshuset, bare et upolitisk hus, undenfor byen der ikke generer naboerne. Hvis statens eller kommunens penge skal bruges, må i kunne forstå at det skal være et upolitisk sted. Det skulle i bruge jeres energi på.
MVH Pia
Anonymous: hvem har sagt, at unge andre steder ikke er kloge og fornuftige. Det er skyd-i-skoen argumentation (forkortet SiS). I øvrigt var en parallel til Ungeren ved at blive stablet på benene i Mejlgade i Århus her i foråret i år. De unge fik arangeret en del koncerter, før de blev smidt ud af politiet i juni engang. Til stor skuffelse og vrede for mange unge i byen. Mon ikke osse der er grupper af unge i Aalborg, Odense og andre større byer, der gerne ville have lignende samlingssteder?
Endnu et SiS-argument: du skyder i skoene, at de unge er velhaverbørn med hang til fest og ballade. Har du sat dig ind i hvad der foregår i huset bla via beskrivelserne her. Det er ikke et festhus, men noget meget mere...
Du medgiver at nogle af de unge kunne have brug for hjælp... jeg har kendskab til det officielle behandlingsystem og ved at det ikke er i stand til at yde den støtte Ungeren kan. De terapeutiske steder der findes spredt er fx gruppeterapier af nogle måneders varighed, hvor de unge kan få en vigtig hjælp-til-selvhjælp; men de skal jo selv kunne finde ud af at knytte sig til betydningsfulde sociale grupper. Distriktspsykiatrierne og andre rådgivninger er dels mest gearede til de hårdeste psykiatriske tilfælde, dels taler vi om tilbud til nogle få procent af en årgang unge. Det er derfor jeg siger Ungeren er guld værd.
Har du noget begreb om hvor mange unge, der er vokset op i dysfunktionelle familier med fx alkoholproblemer, vold, sindslidelse hos en af forældrene? Mit skøn er mellem 5 og 10 procent af en årgang, sandsynligvis flere. Og disse problemer kører videre til næste generation, hvis der ikke kommer mønsterbrydere i familien.
Disse problematiske unge kan være velfungerende på det ydre plan, men de lider følelsesmæssigt og har svært ved at knytte sig til andre. Jeg har siddet med over hundrede af disse unge og oplevet, hvordan de kæmper med følelsen af manglende selvværd, ikke at høre til nogen steder, ikke være i stand til at mærke deres egne behov. Og jeg ved at et sted som Ungeren booster deres selvfølelse, giver dem et tilholdssted og gør dem i stand til at fungere bedre på mange planer.
Du taler om at eksportere de unge ud af byen. Hvad sku det være godt for? Og det vil de selvfølgelig ikke. Kan du slet ikke forstå, at Ungeren skal ses som en ekstra farve i bybilledet - og at de fleste er enige om, at sådan er det + at mange turister i byen går efter Ungeren og Christiania.... Hvem vil du ellers gerne have smidt ud og hen på et sted hvor de ikke generer nogen? Hvis nogen skulle smides ud, så ville jeg starte med bilisterne, som udelukkende bidrager med møg og støj, mens de løser deres eget personlige transportbehov.
Hvorfor upolitisk? Essensen i Ungeren er at huset er selvforvaltet og mandagsmødet er fælles styrende 'myndighed'. Politisk er det temmelig broget, så vidt jeg kan se, og man behøver ikke vise nogen partibog for at deltage.
Til det oprindelige indlæg om Ungdomshuset.
Det er enormt godt skrevet og indeholder alle argumenter for at bevare stedet. Det undrer mig, at alle de sure brokhoveder, der dukker op her ikke forholder sig til dette indlæg, men i stedet fokuserer udelukkende på 1) de unge bryder loven, 2) de unge generer omgivelserne. Trivielle sandheder, som kan diskuteres til hudløshed, fordi det i høj grad er sandheder med modifikationer. Og de unge er parat til at tage konsekvensen af ulovligheden og det forventede nederlag for at gøre opmærksom på deres sag. En anden grad af idealisme end den man ser ved indbrudstyverier, sort arbejde, piratkopiering,, forsikringssvindel og mange andre ulovligheder...
Har de overhovedet læst indlægget? Hvorfor forholder de sig ikke til det? Mener de det er forkert, overdrevet, fordrejet? Eller det er uvæsentligt i forhold til den magre indrømmelse, de så tanteagtigt forsøger at klemme ud af os andre? "Der ka du bar' se. De unge gør noget ulovligt. Hold så op med det! - Og så har vi to ik' mer at snakke om'. Det er som at prøve at vurdere skønheden en en rose ud fra at man har stukket sig på en torn. Altså hul i hovedet!
Jeg tror, at vi efterhånden kan konstatere, at diskussionen om det presserende bliver forstyrret af disse mange angreb fra siden, som reelt ikke bidrager med nye ideer til bloggens formål. Det har været godt nok indtil videre til at skærpe argumentationen, men måske ville det være godt at åbne en ny blog med passwordadgang til dem, der vil diskutere konkret og handleorienteret i forhold til de initiativer vi sikkert kommer til at tage. Og med 'regler' for hvad og hvordan vi diskuterer mere målrettet. Hvad sir I?
Ole, vil du ikke godt læse mit indlæg igen, for du har misforstået meget i det. Jeg formulerer det lidt mere tydeligt: Hvordan kan det være at man i Jylland og på Fyn og alle øerne kan avle fornuftige og kloge børn uden et Ungdomshus og endog under de som du kalder ”dårlige” forhold indenfor behandlingstilbudene? (Intet sted skriver jeg at børnene på Sjælland er ukloge og ufornuftige.)
På heller intet tidspunkt skriver jeg at de unge er velhaverbørn, men jeg foreslår en anden finansiering til huset i form af at de penge forældrene og støtterne til Ungdomshuset sparer og vil spare i fremtiden på skattelettelser og skattestop kunne blive brugt til et nyt Ungdomshus som ligger et andet sted.
Desværre har vi netop ingen konkrete beviser for at Ungdomshuset har en bedre og mere succesrig behandlingsform end vore officielle behandlingsforme.
Når nu behandlingsformen i Ungdomshuset er så god, så kan den vel være lige så god, hvis den lå udenfor byen hvor huslejen er billigere og hvor de unge ikke generer nogen. Synes du at naboerne kan være tjent med de gener der er og har været i så mange år? Du skriver at børnene ikke har hang til fest og ballade, det tror jeg ikke naboerne vil give dig ret i. Jeg har også læst på siderne (ja, sig ikke jeg ikke læser dem...) om fester, drikke hjernen ud, Djanzz koncerter, fastelavnsfester og diskoteker for børn m.m. Jeg er ikke den eneste der kalder det et festhus. Nogle kalder det også et eksperiment, måske et socialistisk eksperiment, men efter 24 år kan det vel ikke blive ved med at være et eksperiment.
Du vil så ikke indrømme at Ungdomshuset er venstresocialistisk, det gør de fleste støtter ellers.
Hvis kommunen skal financere projektet skal det selvfølgelig være et upolitisk sted, det siger sig selv. Mine venners søn har også kommet i Ungdomshuset, han stoppede dog hurtigt for som han sagde ”det var et totalt hjernevaskende kommunistisk styre uden plads til folk med andre politiske meninger”.
Kommunen skal heller ikke gå ind og støtte højreorienterede projekter.
At du så skriver i dit andet indlæg at der ikke er plads på bloggen til folk med anden mening, skuffer mig meget. Jeg havde ikke regnet med at det ville komme fra dig, som jo ellers er god til at debattere. Ytringsfriheden har strenge vilkår indenfor de venstreorienterede, vi ser det i Kina, Nordkorea og Cuba, vi så det i det gamle Rusland. Der er altid plads til en til, - der har samme mening.
Martin kan råbe og skrige i sine indlæg uden at blive censureret, men vi andre der fører en saglig debat, fremfører meninger som ”vi er imod vold”, ”vi synes i skal kalde jeres børn hjem” og andre synspunkter, det ”forstyrrer”.
Uhyggeligt.
MVH Pia
Hej Pia,
jeg vil lige nøjes i første omgang med at kommentere det med at der ikke er plads til folk med en anden mening på bloggen. Det har jeg sagt, men ikke fordi jeg ikke vi diskutere eller finder det vigtigt at snakke sammen om det hele, selv om vi er uenige om noget (og Idun har nu lavet en blog til det).... det er fordi det haster med at finde på noget, der kan udskyde eller hjælpe til at undgå konfrontationen mellem de unge og politiet. Du må ikke glemme at flere af os er forældre og stærkt bekymrede for vore børn og andre der skulle deltage i rydningen af Ungdomshuset. Vi frygter det skal gå ud af kontrol og at mange kommer alvorligt til skade. Der er ikke kommet så mange forslag til dette endnu - og forslag om at vi skal få vores børn til at blive hjemme duer altså ikke. De fleste af dem bor ikke hjemme længere alligevel, og de bestemmer selv. Der skal ske noget andet ... hvad? Måske har du de vises sten, selv om du ikke er enig i alle mine fx betragtninger her. For vi kan vel blive enige om at vi skal prøve at undgå både at de unge og politifolkene kommer til skade?
Hej Ole,
Jo, jeg er enig i mange af dine betragtninger, og jeg mener også at jeg det meste af tiden prøver at diskutere eller skrive om hvordan man undgår en konfrontation.
Kort sagt så vil jeg så nødigt se en masse vold i Ungdomshuset.
Jeg foreslog at dem der har børn under 18 kalder dem hjem.
Og at fornuftige voksne som du og mange andre er, taler til de unge over 18 år, snakker dem fra at bruge vold.
At Ungdomshuset med det samme fjerner brosten og flasker til Molotov-coctails der ligger på taget. Så længe der ligger ammunition, så vil politiet ikke være varsomme, det er vel forståeligt?
Og brug så krudtet på at finde et andet sted at være, i har jo åbenbart en pulje med 5 millioner i kassen. Se på de lyse sider.
Man kan ikke altid få sin vilje. Vær glad for og værdsæt de 24 år i allerede har haft med gratis husleje.
Der er folk i Afrika der sulter.
(Jeg har lige samlet ind til dem i dag).
Det bliver så min sidste e-mail, så slipper i for modspil, det tror jeg i helst vil.
MVH Pia
"Jeg foreslog at Ungdomshuset med det samme fjerner brosten og flasker til Molotov-coctails der ligger på taget. Så længe der ligger ammunition, så vil politiet ikke være varsomme, det er vel forståeligt?"
God idé. Er det ikke idéer i søger her på bloggen?
What we have here, is an old fashioned reality-crash. To Pia ( I hope you read english): Sometimes you have to fight for symbols in order to look yourself in the mirror the day afterwards. Sometimes you have to say No, and refuse to follow orders. The Ungdomshu is part of the only nation I will ever call my own, the free nation of individuals that is the autonomous movement. If they kill Ungdomshuset, they kill a part of me. This I am willing to go to jail for.
Sincerely, I do not want violence, nor am I ready to kill any policeman. Please notice that we punks never use military violence, we do not shoot or bomb or kill or target single policemen. But if they storm the Ungdomshus, then I am willing to fight and go to jail for it, come out and fight again. This is a case of society declaring war against people like me, not the other way around. See what I mean?
What about the rest of us who don't belong to the nation of autonomes? Don't we count other than as shadows blocking the light? Don't you need to consider the mess of the world and it's many problems?
Even if you declare to be you are not isolated in a nation of autonome islands connected across the world. That's a terrible vision in my view. And also seems to be an excuse for not caring about what happens in the rest of the 'unclean' world. I'm not against having a certain culture, call it punk, or whatever in a youth house of it's own, as I've clearly voiced here. Your group against society is a distortion of reality - it's a whole lot more complicated than that, thanks God or whoever!
And the bit about 'fighting for symbols to be able to look yourself in the mirror'. That's plain vanity in my ears of a sort of schoolyard honour variety. What about your responsibiity towards other people in the movement that are forced by group pressure to take part in that silly game? What about finding ways of 'fighting your course' by seeking sympathy and help from other people in the 'unclean world'. I'm not supporting this isolationist philosophy, but I'm supporting the more positive and contradictory views and behavior of the mass of young people seeking the Youth House!
Ole
Hej, jeg hedder "Inger Pedersen" Jeg er fra Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oscar. Ting begyndte at blive grimt, og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang på grund af min manglende evne til at føde ham et barn. Min mand pludselig begyndte at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. Han begyndte at have anliggender med andre kvinder uden for at overveje, hvordan jeg vil have det.
Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Oscar var min bedste ven, min soulmate, min Superhelt og min hjerteslag, men han ser ikke længere noget godt i mig. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.
Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været tilhænger af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han holdt specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede han til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie. Den gode nyhed er Oscar, og jeg er nu tilbage sammen og lever lykkeligt, og vi er blevet velsignet med tre børn, to drenge og en dejlig pige efter 9 år med barnløshed. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis
Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer overalt i verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hurtig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans e-mail: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818
Mit hjerte var fyldt med smerter i de sidste 7 måneder, da min mand afsluttede vores ægteskab og gik til sin EX-elsker, fordi jeg ikke var i stand til at give ham en søn. Jeg var så ødelagt og begik næsten selvmord. Jeg spurgte alle, jeg kendte, om hjælp, men al min indsats var ubrugelig, ikke før en ven henviste mig til profeten Roso, jeg kom i kontakt med ham, og jeg hældte alt, hvad jeg havde i tankerne til ham, og han lovede at få mig til at smile og få mig leve et bedre liv ved at få min mand tilbage. bare få dage senere. min mand kom tilbage og bad på knæene for at jeg skulle tilgive ham, og han lover at være en bedre mand for mig, og i dag er vi sammen igen glade. Hvis nogen derude har brug for hjælp af enhver art, så kontakt med profeten Roso nu hjælper han dig. E-mail: priesterrosomalia621@outlook.com Ring / og whatsapp +2349066695469.
Folk græder af anden grund, men gråd løser ikke et problem, jeg græd i dage og uger, hvor jeg mistede min mor og min mand forlod mig, fordi vi virkelig var forelsket, jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, men han kom ikke tilbage, Heldigvis smelter jeg en meget stærk og magtfuld stor Guds mand kaldet profeten Roso, som hjalp mig med at bringe min mand tilbage, og nu behandler han mig som en konge. med alt, hvad jeg har hørt om denne mand, og med min erfaring er han virkelig en vidunderlig stor åndelig mand af Gud, for enhver, der har brug for hjælp, så tøv ikke med at kontakte ham via denne e-mail: priestrosomalia621@outlook.com. eller whatsapp +2349066695469.
Jeg troede aldrig på mirakler eller magiske kræfter, fordi jeg troede, at de alle var svindel og falsk, indtil jeg oplevede et meget alvorligt sammenbrud med forloveden. Det var som om hele mit liv styrtede ned. En meget nær ven af mig fortalte mig, hvordan hun blev hjulpet af en rigtig vidunderlig stor Guds mand kaldet profeten Roso en gang i sit ægteskab, hun var så tæt på mig, at hun ikke bare kunne sige noget, der ikke var sandt. Hun gav mig mandens telefonnummer og adresse. Jeg kontaktede ham straks og fortalte ham alt hvad der var sket, han fortalte mig, at han ville hjælpe mig. Jeg var så ængstelig over alt, fordi jeg troede aldrig, at det ville arbejde, men efter 48 timer forandrede hele mit liv sig, da min forlovede kom tilbage og bad om tilgivelse og for at vi skulle være sammen igen. Det var denne store Guds mand, der hjalp mig med at se, hvor meget jeg elskede og havde brug for ham i mit liv. Vores forhold er så fyldt med meget glæde og lykke alt sammen takket være min ven og det herlige håndværk af profeten Roso. Hvis du er derude, og du kan finde dette vidnesbyrd, tøv ikke med at kontakte ham, hans e-mail-adresse: priestrosomalia621@outlook.com eller Whatsapp +2349066695469.
Send en kommentar