1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

09 november 2006

Indlæg under bearbejdelse...



En demonstration foran Faderhuset løser ingenting, derfor er den ide skrinlagt....

Følgende indlæg er under bearbejdelse:

-Om civil ulydighed, hærværk, militante aktioner og forsvar af ungdomshuset. Hvorfor smider de unge med brosten?
Kan man forsvare de unges voldelige udsmidning af Faderhusets medlemmer?

-Om Faderhusets krumspring via HUMAN A/S ved køb af ungdomshuset. Har de virkelig fulgt de juridiske spilleregler? Er der sat fokus i pressen på hele overdragelsesproceduren fra HUMAN A/S til Faderhuset?

-Om at omgås loven. Mange af ungerens modstandere bruger argumentet "alle skal være lige for loven" og "Faderhuset har loven på sin side, det er deres hus". Endvidere bruges ofte argumentet: -"Hvis der skal være untagelse for nogle grupper i samfundet, bliver der anarkistiske tilstande, hvilket undergraver demokratiet"

Hvis der er nogen som har nogle kloge ord i forhold til disse emner, er I hjertelig velkomne til at skrive.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Om at være lige for loven... Jeg er ikke jurist og har ikke noget særligt kendskab til jura. Jeg synes der er et vanskeligt spørgsmål. Men det slår mig umiddelbart, at nogle mennesker bruger loven, finder smuthuller og skaber sig personlig gevinst ved at udnytte 'huller' i loven. Disse mennesker retsforfølges i et vist omfang - i forhold til politiets ressourcer, ikke i forhold til et ideelt: 'vi må have fat i alle lovovertræderne'. Det betyder reelt, at en masse lovovertrædere i praksis går fri og det er ikke nødvendigvis de små fisk, vel? Lighed for loven? Afhængig af politiets kapacitet.

Politistatistiker viser, at omkring 7% af alle indbrud bliver opklaret og den almindelige oplevelse ved indbrud er vel nærmest, at man oplever sig til besvær, når man ringer til politiet. Det har ikke ressourcer til at undersøge alle indbrud - nej, det kan man roligt sige. Og efterrationalet er hos såvel tyven og politiet, at folk har jo deres forsikring, som betaler, og hvis ikke - så er det sgu deres egen fejl, ikke? Men lighed for loven? Afhængig af politiets kapacitet.

Loven bruger meget ordet intention - der straffes hårdere hvis man gør strafbare ting med vilje og for egen vinding. og har man dræbt et menneske i trafikken, selv som følge af spirituskørsel eller groft uforsvarlig kørsel, så får man en ganske anden straf end den der dræber med vilje. Lighed for loven - egentlig ikke, vel?

Er man offer for voldskriminalitet, opdager man, at man er en næsten betydningsløs brik i et spil, hvor lovovertrædelsen er en krænkelse af retssamfundet, mens det personlige overgreb, krænkelsen, spiller en mindre vigtig rolle og offeret henvises til rollen som vidne. Evt erstatning er fastsat efter en bestemt tarif, hvor mine gamle tænder har samme mangel på værdi, som min datters smukke fejlfri tænder. Overskridelsen af den personlige ukrænkelighed, specielt groft ved voldtægter, opleves nogle gange som en noget flygtig størrelse, som ikke altid medregnes i retsopgøret - føler i hvert fald offeret tit. De psykiske problemer som følge af dette hører ikke under retssystemet, men forudses behandlet af andre instanser. Disse instanser eksisterer stort set ikke, bortset fra en rudimentær offerrådgivning, der stort set kun er et enkelt tlfnummer i hvert amt, man kan ringe til. Men hvad med nødvendig terapeutisk behandling osv? Ganske anderledes stærkt står forståelsen af ejendomsrettens ukrænkelighed - når lige bortses fra de kun 7% opklarede indbrudstyverier, en ret stor krænkelse af ejendomsretten, som man vælger at se bort fra. Og ejendomsrettens ukrænkelighed kan trækkes frem som princip ved festtaler og når man vil udtale sig skråsikkert om en sag som den med Ungdomshuset. Men den er jo ikke ukrænkelig - det ved vi jo godt, det er noget sludder. Det afhænger alt sammen af poitiets ressourcer!

Men fortæl os så hvori består de unge menneskers forbrydelse og på hvilken måde arbejder den enkelte for egen vindings skyld? Det bliver svært, fordi i dette kollektive fællesskab eksisterer egen vinding ikke. Politiets sparsomme ressourcer burde nok anvendes andre steder, hvor mennesker virkelig går efter egen vinding?

Hvordan politiets ressourcer anvendes er i høj grad et politisk spørgsmål - lige som også spørgsmålet om lighed for loven er et politisk spørgsmål. Når man vælger et bestemt indsatsområde er det altså politisk bestemt - lige som indsatsen for at rydde Ungdomshuset er politisk bestemt. Man kunne vælge at sige: politiet har ikke ressourcer til at tage sig af denne opgave - andre instanser må klare problemet!!! Har jeg ret - eller har jeg ret. Det kunne så passende være Borgerrepræsentationen, der kunne tage sig sammen og rette op på den brøler den begik, da den valgte hovedløst at sælge Huset. Og hvis den ikke vil det, fortæl os så hvad den politiske motivation er for at bruge politiets ressourcer på denne måde og ikke på de mange andre mangler, jeg har skitseret. Hvad er den politiske grund til at man vil fjerne Ungdomshuset? Og lad os få en åben politisk debat blandt borgerne om denne motivation!!!

Anonym sagde ...

Hov jeg glemte lige:....

Ejendomsretten er ikke mere ukrænkelig end at den bliver tilsidesat, hvis almene samfundsinteresser kræver det, fx ved bygning af motorvej og andre nødvendige (politisk bestemte) opgaver. Det sker i masser af tilfælde. Fredningsbestemmelser og statutter på ejendomme binder også boligejere, hvis en ejendom har et bestemt formål. Det kunne jo fx være at rumme et ungdomshus. I disse tilfælde kan man ikke tale om lighed for loven - det er jo ret tilfældigt hvor mange udbygningsplaner rammer konkrete lodsejere.

I tilfældet Jagtvej 69 er der fredningsbestemmelser og der er tale om en vis almeninteresse. Hvem bestemmer hvor stor denne er og hvorvidt det berettiger til en ekspropriation? Det gør folketinget, der altså ville kunne tage sagen op og måske forskåne os alle for de voldsscener, vi så nødig vil se. Hvorfor gør de ikke det? Hvorfor mener man ikke, som jeg, at Ungdomshuset har en almen interesse i en grad så ekspropriation er berettiget? Det ville jeg gerne høre, og måske er det en ide med en samlet henvendelse herfra? Igen gælder sagen: hvad er den poitiske begrundelse for at man vil af med dette hus? Og lad os få en diskussion af det.

alle brugere sagde ...

Ole, jeg har igen valgt at lave et indlæg, en post ud af din sidste kommentar, fordi du siger så mange vigtige ting.
du beriger denne blog med dine klare og velformulerede synspunkter.
Sig lige til, hvis du ikke synes det er OK.
mvh Idun

Anonym sagde ...

Jeg ville gerne have lavet en ny tråd med overskriften 'hvad gør vi nu?' Men jeg kunne ikke logge ind på den anviste måde. Så jeg håber, du flytter indlægget hen foran, Idun! Undskyld hvis det bliver lidt langt...


På den politiske front i BR er Enhedslisten, SF og RV støtterne. Her er et uddrag af hvad Nina Thomsen fra SF skrev i SF's diskussionsforum 25.10 på http://www.sf.dk/debat/viewtopic.php?t=300

"Ad 4: Hvad så nu?
Forslaget om at lave en lokalplan er nu endegyldigt taget af bordet og vi har ikke i SF nogen intension om at stille forslaget for Borgerrepræsentationen.
For SF København er det imidlertid fortsat utrolig vigtigt, at vi ffår en fredelig løsning omkring Ungdomshuset på Jagtvej. Vi og beboerne på Nørrebro kan ikke leve med en ny stor konfrontation mellem politiet og de unge i Ungdomshuset. Der har været nok gadekampe på Nørrebro!
Derfor prøver vi fortsat at finde en løsning. Indtil videre afventer vi Faderhusets svar på det sidste tilbud som Fonden har givet dem i går.
Det håber jeg som politiker og som nabo til Ungdomshuset bliver accepteret.
Såfremt det mislykkedes vil lampen endnu en gang blive vendt mod Borgerrepræsentationens politiske flertal og Socialdemokratiet, SF, Ø og RV vil så prøve at samle flertal for en anden løsning. I SF er vi åbne over for alle gode initiativer og forslag og I må også meget gerne her komme med indspark og forslag. Så må vi se hvad der i givet fald vil kunne samle flertal partierne imellem - for det flertal er alt andet lige nødvendigt, hvis vi skal bevare Ungdomshuset i København."

Som man ser, er der sket mere siden Nina Thomsen skrev dette. Og vi er på de sidste linier i hendes indlæg,,,,Og hendes indlæg ender med spørgsmålstegn: vi efterlyser forslag, der kan samle flertal partierne imellem. - Det er bla op til os at komme med sådanne forslag!!!!!

Faderhuset har en ansøgning i kommunen mhp nedrivningstilladelse. Det har vakt afsky også i SD, men vil det flytte noget afgørende? En sådan ansøgning vil sikkert ta en rum tid. Et halvt år? Det er ihv ikke særlig realistisk at den kommer før 14.12. En ekspert har udtalt, at selv om bygningen er fredet i 3. grad er tilladelsen ikke udelukket.

Jeg ved intet om fredningssager, men snusfornuftigt kunne man forestille sig, at når BR i 1999 har vurderet, at det vil være for dyrt at restaurere, så er det også den vurdering fredningsudvalget kommer med. Og så kommer nedrivningstilladelsen, hvor forkasteligt det end måtte være. Det er ret klart, at hvis nedrivningstilladelsen ikke bliver givet, så er Faderkirken ikke så interesseret i Huset længere og en mulighed for de unge kunne åbne sig. Men jeg vurderer altså, at eksperterne har hvisket BR i øret, at en omfattende restaurering ikke kan udskydes så mange år endnu. Døm selv hvad der er mest sandsynligt!

Man kunne så måske forhandle sig frem til, at de unge kunne blive i huset, indtil udvalget har bearbejdet ansøgningen. Det ville kunne købe tid for alle parter, udskyde konfrontationen og give 'verden' mulighed for at indsende sine sympatitilkendegivelser. Det vil muligvis kunne flytte nogen i BR og være med til at skabe et politisk flertal for en løsning. Jeg tror BR har været ret overrasket over de unges udholdenhed, og at de holdt sammen på Ungdomshuset så længe. Jeg undrer mig så over, at mange af dem ikke har formået at indse, at det har at gøre med stedets åbenlyse kvaliteter - men der er nok tale om en benægtelse, fordi denne indsigt ville åbne deres øjne for nødvendigheden af en mere anstændig behandling af ungdomskulturen!!

Men hvad er de realistiske muligheder for at det politiske flertal i BR vil finde en løsning? Som det er nu har man ikke engang ytret vilje til at ville finde et andet hus - og man føler sig helt klart ikke bundet af en tidligere BR-beslutning om dette. Men den findes dog et sted også uden for SF's, Enhedslistens og RV's rækker... Der ville muligvis kunne tages initiativ til et sådant forslag i BR og det vil nok tage en del tid at få det færdigbearbejdet. 'Vi arbejder ikke under pres osv...' Hvis vi hjælper med konkrete forslag vil denne tid måske kunne afkortes??

Selv om nedrivningstilladelsen ikke bliver givet og selv om BR under en voldsom sympatitilkendegivelse fra hele landet og udlandet accepterer at lade de unge blive et godt stykke tid endnu (hvilket ikke er særligt realistisk), så vil man ikke gå med til en tidsubetemt brugsret, vel vidende at en dyr restaurering hænger over hovedet. Så de unge vil stadig, i bedste fald, sidde på ubestemte vilkår.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på et 'alternativt hus', selv om jeg ved, at det ikke er de unges ønske. Men ønsker afgøres jo på mandagsmøderne. Det kunne jo være, at man kunne finde et andet attraktivt sted i området - og det kunne være at Fonden Jagtvej 69 kunne vækkes til live igen. Men det er også klart, at de unge vil være skeptiske over for eventuelle løsningsforslag i denne retning. De flytter sig kun hvis det er et realistisk og attraktivt bud og der er garantier for at det bliver realiseret.

En flytning vil formentlig kunne samle endnu flere sympatitilkendegivelser for de unge, hvis jeg tolker debatten korrekt. Og hvis den er reel og attraktiv vil den være et hug til den gordiske knude. Skal vi sideløbende arbejde med at videregive dette forslag + eventuelt konkrete steder til støtterne i BR? Eller er min lidt luftige analyse af situationen helt forkert? Og findes der stadig mulighed for at formå Faderhuset til at trække sig tilbage og opgive Huset?

Det vil jeg gerne diskutere konkret!

Anonym sagde ...

Lidt oveni, jeg glemmer altid noget:-(

Et konkret forslag til hvad vi kan gøre her og nu: finde en bygniingsekspert, som har forstand på vurdering af denne type huse og som kan udtale sig forsvarligt om hvilken stand Ungdomshuset er i. Så vi kan få en realistisk modvurdering af den der foreligger fra Teknisk udvalg i Købehavns kommune. Det vil muligvis også være muligt at rekvirere, hvad der måtte ligge på Rådhuset af vurderinger. Det ville give nogle muligheder i debatten om Husets bevaringsværdighed. Kender nogen en ekspert? De unge skal naturligvis acceptere et sådant ekspertbesøg, så det skal op på et mandagsmøde.

Anonym sagde ...

Ole er inde på noget af det rigtige > gå til politikkerne.

Det er rart at se.

Ellers går man normalt rettens vej :-)

Det er ikke Faderhuset i skal blive gale på, det er politikkerne. Det er ikke politiet i skal blive gale på, det er politikkerne.

En demonstration mod Faderhuset er spild af tid.
Ligesom vold heller ikke er løsningen.

MVH Pia