
Nørrebro siger:
Nej til vold - Ja til politisk løsning
Der er en mangfoldighed af initiativer i gang omkring Ungdomshuset, og her er endnu et. Hvis du vil deltage i en kampagne med denne parole, så er du inviteret til møde
Onsdag d. 29. NOVEMBER 2006 kl. 19
MEDBORGERHUSET, NØRRE ALLE
Vores forslag er, at denne parole er det eneste grundlag. Problemet er skabt af politikerne, og det må være deres ansvar at finde en løsning, i stedet for at skubbe det over til politiet. Det må Nørrebro stå sammen om at fortælle dem. Selv folk, der ikke er så positive over for Ungdomshuset, men som er imod en voldelig løsning, vil måske kunne deltage.
Vi foreslår:
· At vi får lavet en plakat med denne tekst evt. med ungdomshuset som baggrund
· At den laves i A3 til at sætte op i vinduer i lejligheder og butikker
· At den laves i klistermærker til at sætte op på lygtepæle m.v.
· At den laves til et postkort, som kan sendes til politikerne i borgerrepræsentationen og måske også Folketinget
· At vi laver en fakkelvagt kl. 16 - 19 på Runddelen, hvor vi deler plakater og postkort ud til interesserede
· At vi er ved butikkerne og tilbyder folk plakater og postkort
· At vi opsøger butikkerne og får dem til at sætte plakaterne op
· At vi starter med et pressemøde, så snart materialerne er klar
Der skal meget aktivistarbejde på gaden til, så vi opretter en groupcare-mailliste, så vi kan kommunikere om opgavernes løsning.
Hvis/når det lykkes os at sætte vores præg på bydelen med plakaterne, så ingen kan færdes i eller igennem Nørrebro uden at støde på budskabet, er tiden inde til at opsøge politikerne i Borgerrepræsentationen og Folketinget.
Hvis det kommer til en voldelig konfrontation i den sidste ende, vil vi ikke gå imellem, men være der som vidner med kameraer m.v.
Dette er forslaget, som vi ønsker at diskutere på mødet på onsdag. Vi håber, at vi er handledygtige, så vi kan sætte gang produktion af materialer dagen efter mødet. Vi vil forsøge at møde op med et forslag til plakat..
Optimistiske hilsner
Rikke Rask Karen Henriksen
rikkerrask@parknet.dk henriksen.k@gmail.com
4 kommentarer:
"Hvis det kommer til en voldelig konfrontation i den sidste ende, vil vi ikke gå imellem, men være der som vidner med kameraer m.v."
Betyder det at I også vil hjælpe politiet med at udpege dem som begår vold mod tjenestemand?
Nej for fanden da, er du helt sindsyg?
Kameraer for at dokumentere politiets vold selvfølgelig.
Vi skal ikke hjælpe politiet.
Ingen unge skal i fedtefadet pga os.
Hvorfor fortsætter diskussionerne for og imod i hver eneste tråd? Især jer anonyme, hvis opfattelse er feset ind på lystavlen! Vis nu lidt blogdisciplin og respekt for, at denne blog er for 'bekymrede forældre' og andre, der arbejder på at undgå volden. Der er oprettet en speciel blog til for-imod diskussionerne.
Her handler det om et møde, der samler alle, der kan være med på de nævnte paroler. Det er et godt initiativ til at samle dem, der ønsker en politisk løsning. Dvs også flere af dem på bloggen, der har opfordret de unge til at finde et andet sted til at fortsætte deres kultur. Kom til mødet og bak op om en ikke-konfrontationsløsning!
Ole
Jeg ved ikke om jeg selv når at komme til dette møde. Jeg vil foreslå, at dem der står på gaden som indsamler af evt støtteunderskrifter, ber folk krydse af på en eller anden måde, om de er interesserede i at tegne sympatiaktier i Ungdomshuset for at være med til at købe stedet til de unge sammen med Fonden jagtvej 69. fx beløb fra 500 - 10.000 kr.
Ole
Send en kommentar