1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

22 november 2006

Konfliktløsningsråd nu!


Jeg mener, vi skal arbejde på at få skabt et nationalt Konfliktløsningsråd, som kan gå ind i sager som den aktuelle med Ungdomshuset. Det er en opgave på folketingsniveau, vil jeg mene. Rådet kunne have afdelinger i alle større byer og have en række funktioner omkring konfliktløsning i forskellige sammenhænge.

Begrundelse: det vi taler rundt omkring i de mange indlæg her på bloggen er en forståelse af situationen som understreger, at det ikke er en kriminel handling de unge er ude i. I hvert fald ikke udelukkende en kriminel handling, vil alle vel kunne være enige om. Vi mangler en 'institution', som kan tage situationen op som politisk konflikt og som har en række beføjelser til at udsætte og kanalisere konflikten i ikke-voldelig retning. Måske kan vi få mere opmærksomhed, hvis vi perspektiver det hele denne vej. Konfliktsløsningsrådet kan også anvendes i en række andre situationer hvor handlinger, der defineres som kriminelle af retssystemet kan perspektiveres og søges løst på andre måder. Løsninger skal selvfølgelig være politiske og praktiske - også i den nuværende problematik om Ungdomshuset.

Vi ville sikkert osse kunne få mere opmærksomhed i pressen, hvis vi mere målrettet arbejder på dette. Jeg ved ikke hvordan de unge stiller sig, jeg ved ikke om denne ide ville kunne få udsættende virkning på rydningsdatoen, men det ville da være nærliggende at arbejde på det.

I progruppen for Ungdomshuset har der været en lignende ide: citat:
"Vi (forslagsstiller og en nabo) havde tænkt i samme baner m.h.t. "stop-volden-guider", som blev uddannet af Center for konfliktløsning i forbindelse med EU-Topmødet i København for 4 år siden og med Ryesgade, hvor der også var folk med hvide armbind, som gik imellem politi og BZ-ere.

Jeg er dybt bekymret over, hvad der kan komme til at ske, og hvad det kan koste i kvarteret og for både de unge og politiet i en voldelig konfrontation.

Jeg ønsker, at der dannes en gruppe "go-between" folk, der skal forsøge at forhindre den voldelige konfrontation. Det indebærer ikke kun at være på gaden, men i meget høj grad dialog og forhandlinger med både de unge og med politiet inden det kommer så vidt. Dannelsen af en gruppe borgere på Nørrebro med forstærkning f.eks. af "Stop-volden-guiderne", som fik en grundig træning i at gå imellem og at dæmpe ned i stedet for at eskalere, ville kunne sende et kraftigt signal til politikere både i borgerrepræsentationen og i Folketinget om, at folk på Nørrebro ikke finder sig i at få vores kvarter omdannet til en slagmark. Andre løsninger må findes.

Jeg har været i kontakt med Else Hammerich og Henrik Rosager fra Center for Konfliktløsning om dette og er blevet positivt modtaget. Centeret kan ikke bare påtage sig en opgave som denne. Det kræver opfordringer fra nogle af de involverede parter.

Derfor henvender jeg mig til Borgergruppen med opfordring til at kontakte Centeret for at få et møde, hvor man kan snakke om ideen med "go-between" folk."

Dette er umiddelbart en rigtig god ide. synes jeg. Og egentlig vanvittigt, at Center for Konfliktløsning ikke kan gå ind af egen drift. Vil de unge anmelde konflikten til Centret? Kan vi som forældre eller bekymrede borgere og/eller naboer anmelde? I princippet har vi jo alle adgang til husets mandagsmøder og kan siges i en vis forstand at repræsentere interesser i Huset??? Måske kan vi som forældregruppe gøre det?

Ole

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Yderligere begrundelse: det kan ikke stærkt nok understreges, at det er utåleligt, at sociale og politiske problemstillinger bliver forsimplet til deres eventuelle lovbrydende karakter. Det er simpelthen ikke godt nok - og vi står dårligt rustet til fremtidens mere indviklede nationale og globale konflikter, hvis 'vi' ikke finder nye måder at behandle mere kompicerede situationer (et eksempel er Irak mener jeg, som nu lider af en forsimplet løsningsstrategi defineret af især USA, vel at mærke uden indragelse af lokale grupperinger, der bestemt har en helt anden måde at definere det komplekse sociale spil i det område)!!!

Vores tolerance over for anderledestænkende (religiøst, socialt, politisk osv) er nødt til at indeholde, at alle parter skal kunne sidde med ved det bord, hvor problemernes karakter defineres. Og derefter kan den vanskelige problemløsningsproces begynde. Konflikten om Ungeren er et eksempel på denne type konflikter og et godt sted at starte. Jeg har en vision om, at man i fremtiden, i stedet for at sige 'hold kæft en primitiv løsning af Ungdomshusproblemet' - at man ville sige: 'det var starten på en mere nuanceret behandling af komplicerede soicale problemer i Danmark. Vi lærte meget der, og vi har siden kunnet eksportere den know-how til andre lande med endnu mere komplicerede interne problemstillinger. Det var faktisk Københavns Borgerrepræsentation, der tog initiativ til starten af et Konfliktløsningsråd med støtte fra bla Center for Konfliktløsning! Dette råd er senere blevet en institution i Danmark med vidtforgrenede opgaver!

Ole

Anonym sagde ...

I min uvidenhed vidste jeg ikke noget om det kæmpe arbejde, der blev udfoldet omkring EU-topmødet i København 2002, mhp uddannelse af 'stop-volden-guider'. En masse af den viden, der blev indhøstet fra disse aktiviteter findes rundt omkring på nettet og initiativer i denne retning må kunne bruges i forbindelse med konfrontationen omkring Ungdomshuset...

Her er et par links, og vi må kunne komme meget videre ad denne vej og inddrage fork med erfaring fra dengang:


http://www.konfliktloesning.dk/


http://www.konfliktloesning.dk/media/filebank/org/Guideerfaringsopsamling.pdf


Ole

alle brugere sagde ...

Kære Ole,
jeg synes ideen er utrolig god, men i denne situation føler jeg at slaget er tabt. Konfliktløsningen skulle have været gået i gang for længe siden.
At tale konfliktløsning med politiet, faderhuset eller de unge der vil blive i huset under rydningen, er på nuværende tidspunkt nærmere umuligt.
Jeg har et håb om at vi stadig kan få politikerne op af stolen og måske håbe at nabogruppens stemme er stærk nok til at forhindre en voldelig konfrontation.
Men politiet kommer med deres kæmpe kran, smadrer muren, hejser en container fuld af kampklædte betjente, der indtager huset. De unge når ikke at smide mange kasteskyts før ungeren er indtaget. Der smides tåregas ind og de unge bliver anholdt.
-Så er det alle de andre, der laver oprør på gaden udenfor, eller andre steder i byen.
Vi som skulle gå i mellem med hvide armbind, vil måske blive anholdt for at forhindre politiet i deres arbejde.
At stille sig op til et mandagsmøde og opfordre de unge til at lade være med at forsvare huset, vil være nyttesløst.
At bede politiet opføre sig ordentlig overfor de unge er også nyttesløst. De vil gøre deres arbejde godt og grundigt og de har forberedt sig ned til mindste detalje...
Konfliktløsningsmodellen ville have været yderst relevant den gang BR besluttede at sælge ungeren.
Da var der måske grundlag for forhandlinger.
Jeg ved ikke hvor meget indflydelse naboerne og borgergruppen på Nørrebro kan have på politikerne.
Det er det eneste håb tilbage.
Den anden ting man kan håbe på, er at HUMAN A/S går konkurs og må sælge huset på tvangsauktion, men det kan tage tid....
Jeg tvivler på at nogen fra ungeren vil sætte melde sig hos center for konfliktløsning. Ej hellere fra politiet.
Lad os drøfte dette på mandag.

idun