1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

08 december 2006

Undskyld, hvis jeg lige må nævne, hvis ikke det er for megen ulejlighed?



David G. Gil hedder han og er ekspert i socialvidenskab med speciel interesse i 'social change' ved ikke-voldelige aktioner mv. Han er et sødt menneske og gider tage sig af en ukendt dansker, hvis eneste valuta er, at han ønsker det bedste for sin datter.
Jeg beskrev problemet omkring Ungdomshuset for ham, både det ansvarsfornægtende BR, den kristne sekt og de beslutsomme, men overselvopofrende unge. Han svarede følgende, som er lige så meget møntet på de unge som de andre. Og jeg fornemmer, at han er på de unges side!

Dear Ole,

I am responding to your detailed message concerning your daughter's and her friends efforts to prevent the eviction from the Copenhagen Youth House.

While I am in sympathy with your feelings as a father and as a citizen committed to progressive causes, I am unable to offer constructive advise from a distance.

I understand your daughter's view "that if you believe in something, you have to be ready to die for it!" However, were I to talk with her and her friends, I would suggest "that if you believe in something, you have to be alive to work for it! Who will work for your believes when you are dead?"
Is there no one in a public position in Copenhagen who sees the value of her and her friends' work on behalf of Copenhagen youth, and who is ready to provide alternative settings where their work on behalf of the youth can be continued if their present location is, indeed, no longer suitable.? And what about the media in Copenhagen. Do some of them advocate editorially for the young people?
I am personally committed to active non-violence as a strategy for social change, and I share your hope that you and other parents can generate public interest in a non-violent solution to this important issue.

Sorry for being unable to be really helpful.

Warm regards,

David G. Gil

Godt nok siger han at han ikke kan hjælpe, men hans synspunkt er dog klart til de unge: fortsæt jeres arbejde til fælles bedste for alle unge, hvor det nu kan lade sig gøre. Fx i et nyt hus og lad være med at være urealistisk selvdestruktive....Og til os andre inclusive medierne: hjælp dog de unge, også financielt, med at komme igang igen i et nyt hus og respekter deres positive engagement og arbejde. Det er måske værd at tænke over...

Ole
Posted by at

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)