1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

21 december 2006

En fantastisk aktion.....


Vi rige sidder på København
- Og vi sidder fast!

Søndag d. 10/12 kl. 14.30 deltog 12 højtstående medlemmer af Foreningen for Flere Operahuse julefrokost midt på Vesterbrogade. Der slog de fast hvad længe har været alment kendt, at de rige sidder på København – og de sidder fast.

"Vi rige har haft nogle fantastiske år. Vi har modtaget en enorm moralsk og økonomisk opbakning fra den borgerlige regering og er blevet begavet med et pragteksemplar af et operahus. En for en falder de profit- og perspektivløse kulturbastioner som Christiania, A-huset, de små teatre og ikke mindst det autonome græsrodsstyrede Ungdomshus på jagtvej 69. Vi har som interesseorganisation meget at fejre." udtaler præsidenten for Foreningen for Flere Operahuse
P. Enge Stærk, og fortsætter:
" Vi tvinger de københavnske borgere ud i rabatten hvis de ikke har råd til at sidde med ved de riges bord og vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke vores kære venner hos Mærsk, RealDania, og den liberale tænketank Cepos. En særlig tak skal lyde til Faderhuset, der om nogen har slået et slag i kampen mod den kreative ungdom."

Foreningen for flere Operahuse er en politisk aktionsgruppe, der sætter fokus på den ensretning København gennemgår. Det Københavnske kulturliv er offer for den politiske tankegang "… og har du penge så kan du få, men har du ingen så må du gå." det betyder at kultur defineres af de rige, for de rige.
vi kæmper for et København med plads til forskellighed og kreativitet.
Bevar Ungdomshuset og Christiania. For flere fristeder i København.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

For snart mange år siden kom jeg i A-huset i Istedgade - en masse unge mennesker med et bredt spekter af politiske holdninger. Weidekamp var dengang overborgmester i København og Christiania var kun få år gammel eller rettere sagt ung. Idag er jeg 52 år ung og har egen bolig og lånt familie på Amager. Jeg håber inderligt at ungdomshuset på Jagtvej må få lov til at bestå og at Københavs kommune beklager salget - en brøler af mange brølere i de sidste 6 års politik fra kommunens side. jeg vil også takke for denne mulighed at komme af med ens mening i disse ensrettede tider med disse ord. Med Kærlig hilsen en gammel hippie med navnet Flemming Laursen.

Anonym sagde ...

Blot fordi ungdomshuset er væk - for det er jo hvad det er - væk - (Hold kæft, hvor er det trist) er der ikke desto mindre grund til at gøre opmærksom på at vi er mange, der tvinges ud i politisk aktivitet, simpelthen fordi, det ikke går jo nok.

Det handler ikke længere om højre og venstrefløj, (hvis det nogensiden gjorde). Det handler om muligheden for at handle ud fra den menneskelighed, der gør at vi indimellem kan holde fri fra isolationen i vores angstfyldte osteklokker.

Hvis den næste generation af københavnere skal vokse op uden kendskab til alternative fællesskabsformer, så vig den der træder ved siden af, bliver mobbet, kommer til at lade sit behov for kærlighed have et andet udtryk, end det billedet der tegnes af bladene.

Lad os tag og sammen. Lad os tag ansvar for det vi ved om tilværelsen. Lad os give hinanden det vi har, velvidende om at det der er noget værd, alligevel ikke er vores.

Har du mulighed for at skabe eller bidrage til meningsfulde fællesskaber, så tøv ikke! Og lad os straks få et nyt ungdomshus, hvor nye generationer, kan få kendskab til sig selv, livet og hinanden.