1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

04 december 2006

14. dec. Demo plakat skal uddeles nu!

Hej alle!
Der er kommet plakater til demonstrationen d. 14 dec. De ligger i Demos på Sankt Hans torv, og alle opfordres til at smutte forbi og tage plakater til opsætning på sin skole, forsamlingshus, bageri eller hvad det kunne være.
Pressemeddelelse fra Borgergruppen for Ungdomshuset:

Borgergruppen for Ungdomshuset afholder demonstration d. 14 dec. 2006 i samarbejde med Christiania og Vesterbro Loves Ungeren.
Formålet med demonstrationen er endnu en gang at gøre opmærksom på, at beboerne p Nørrebro ikke ønsker en rydning af huset.
"Ungdomshuset har i lang tid haft en positiv og dynamisk effekt på vores bydel. At rydde huset vil være et alvorligt kulturelt tab og det vil vi gerne markere med en demonstration", udtaler Petter Sommerfelt fra Borgergruppen for Ungdomshuset.
Borgergruppen forventer, at der vil være stor opbakning til demonstrationen.
Dette baserer de bl.a. p den for offentliggjorte internet-afstemning foretaget af Lokalavisen Nørrebro, hvor 97,3% af de 8035 deltagere stemte for, at de nuværende brugere af huset skal beholde retten til Ungdomshuset.
Nærmere info følger.

Borgergruppen består dags dato af 270 beboere p Nørrebro, samt et antal tilmeldte med adresse udenfor Nørrebro. For mere information om Borgergruppen: www.proungdomshuset.dk

Pro Ungdomshuset
Klik på overskriften og du vil automatisk komme til deres hjemmeside.

Ingen kommentarer: