
Pressemeddelelse
Idag kl. 13.00 kastede en gruppe studerende fra Det
Kongelige Danske Kunstakademi et banner udfra
Charlottenborg i sympati med Ungdomshuset.
”Vi har ikke kun brug for store, elitære
kunstinstitutioner, men også alternative, progressive
steder. Ungdomshuset huser en alsidig
undergrundskultur som bygger på et sjældent frivilligt
engagement i kunsten og kulturen.
Der er brug for rum til at eksperimentere indenfor
alle kunstarter uden at ligge under for økonomiske
interesser. Vi mener at Ungdomshuset skal bevares
fordi det er et alternativ til MTV awards, elablerede
gallerier, operahuse og Kulturkanoner.
En rydning af Ungdomshuset er et angreb på et fristed
for alternativ kultur og en del af en overordnet
kulturkamp hvor normaliseringen dræner byen for liv.”
Bevar Ungdomshuset og lad den Københavnske kultur
blomstre!
Studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi
1 kommentar:
Synd at det blev pillet ned så hurtigt! Jeg var ellers forbi ved 17tiden med min gamle far og ville have vist ham det, øv. Men tak til drengene på akademiet. Kh Arrig E...
Send en kommentar