1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

18 december 2006

De voksne er ignorante....

Hvis man har et samfund der er så perfekt som nogle mener det er, hvordan kan det være at så mange unge er så utilfredse, at de er parate til at ofre liv og lemmer i sammenstød med politiet?
Hvordan kan det være at politiet kan anholde flere end systemet er beregnet til at modtage?
Hvordan kan det være at unge laver optøjer, vel vidende om at de risikerer lange fængselsstraffe?
Hvorfor vælger de unge at ty til vold? Tror I de gør det for sjov?
Definer ordene bølle og terrorist? Hvad gemmer der sig bag ordene og hvad er årsagen?
Hvad med en lille smule analyse af vores "perfekte" retssystem?
Hvad får et ungt menneske til at vælge ungdomshuset, og hvad får et ungt menneske til at ønske at kæmpe for det, sætte sig op mod samfundet?
Jeg spørger dig, Ritt Bjerregaard!

For disse unge er Ungdomshuset deres liv. Forestil jer hvis jeres værdier blev truet? Ville I ikke også forsvare det I værdsætter og tror på? Hvis alle kirker blev solgt til private som kunne bruge dem til hvad de ville. Eller museer? Eller Amalienborg for den sags skyld?
I anerkender ikke de unges kultur, regner den ikke for noget. Sidestiller den med en eller anden fritidsinteresse som sport og spejder. Men det er det ikke! Ungdomshuskulturen er noget meget mere. De unge er en etnisk gruppe i vores samfund;

"Fra omkring 1965 har forskere som Frederik Barth og Cohen lagt hovedvægten på gruppens selvbevidsthed, således at en gruppe der opfatter sig som kulturelt forskellig fra andre grupper, bliver regnet som en etnisk gruppe."

I det danske "demokratiske" samfund eksisterer en undertrykkelse af en etnisk gruppe,
navnlig undertrykkelse af den politiske undergrundskultur blandt unge mennesker.

aktivisten

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article253617.ece

Anonym sagde ...

Hvorfor? Ja det kunne jo være forældrenes forkvaklede og/eller manglende opdragelse af deres enormt forkælede og prviligerede unger, der tror man kan få alt hvad man peger på uden at yde noget som helst til gengæld.

Anonym sagde ...

Sidste chance !
Så er det nu I laver et stort julearrangement (eller noget andet) for hele Nørrebro.

Christiania har altid forstået at være gode venner med naboerne og har masser af tilbud til alle mulige slags mennesker.
Christiania giver noget tilbage.

Lær noget, vær lidt mindre egocentrerede, I befinder jer i et samfund.

Anonym sagde ...

Kan I ikke få ind i jeres udknaldede, ræverøde hoveder, at huset aldrig har været jeres ejendom, men blot har været til låns? Dette er nu forbi; huset er solgt og I må videre. Acceptér dog de vilkår og spilleregler som gælder i en retsstat som hylder den private ejendomsret. Kort sagt: find jer et andet ungdomshus.

kramperen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
kramperen sagde ...

Det er frygteligt som i mener at ungdomshusets er mere hværd end menneskeliv. Der findes flere mil. danskere som godt kan leve uden ungdomshusets, men der findes sgu ikke helt så mange danskere(betjente) der kan leve med en brosten trykket ind i kraniet.

Men I jeres egocentriske verden er jeres koncertsal jo mere vigtigt end at danske familiefædre kan få lov til at komme levende hjem til deres kone og børn.

Føj for helved, jeg væmmes over jer!

De voksne er ignorante? Ja, men nu er det jo os voksne der betaler gildet.

Anonym sagde ...

Kramperen, kasper, hodja!!!!! Hér er vi noget så ligeglade med jeres meninger og dårlige energier! Hvorfor går i ikke hjem og diskutere med jeres dumme fædre eller oldemødre. For vi er bedøvende med jer! Kærlig hilsen Peter Pan Og Mickey Mouse

Anonym sagde ...

Træt af at høre på folk der ikke kender historien. Der blot tror at vi har taget/måske endda besat huset, når brugsretten og aftalen blev tegnet med kommunen helt tilbage i 1982. Huset blev givet fordi vi havde været på gaden i lang tid for at gøre opmærksom på behovet for ungdomskultur.

Hvis Borgerrepræsentationen vil lave det om, så må de på banen med alternativer. Huset blev givet til en ungdom, der dengang og i dag ikke har andre steder.

Jeg er sku stolt af at betale skat, stemme til alle valg, blive dømt af retsstatens dommere og følge politiets fornuftige anvisninger. Retstaten er fin og jeg har selv tjent den som embedsmand. Men enhver retssamfund udvikler sig kun gennem civil ulydighed, folk der prøver grænser af og konflikter. Konfliketer er brændsstof for udviklingen, som Max Weber skrev (og han er sku ikke rødgardist)

Og så drop jeres trussler om rydning, skydning, lammetæv og rokkerbank - vi har prøvet det og vi giver ikke op. Det er ikke os der voldelige, vi kan gennemføre en demonstration, hvor der kun udøves hærværk mod banker og MCDonald. Vi er kun vrede ikke voldelige.

Men hvis de rydder ungeren så bliver det voldeligt. Og det er ikke en trussel blot en konstatering. For denne kamp går snart 30 år tilbage i tiden og den stopper ikke selvom Ungeren ryddes.

Og hvorfor er det lige at det er på Dansk Front og deres grimme hjemmeside man møder den værste hetz, udhænging og trussler vendt mod huset. Fordi det er dem der mest bange for forskelligheden.
Fordi det er folk fra Ungeren´, der har været på gaden for at banke det latterlige nazipak og deres udenlandske medløbere hjem igen. Alene det er nok til at retfærdiggøre Ungeren også i fremtiden.