1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

23 december 2006

Nørrebrogruppen for plads til alle- især Ungdomshuset


Billede fra den store Ungdomshusdemo i september.


Politikere: tag jer sammen! Alle andre: så er det snart sidste udkald!

BEVAR SÅ DET UNGDOMSHUS!

NYTÅRSOPTOG FOR
ET KØBENHAVN MED PLADS TIL ALLE

SANKT HANS TORV
LØRDAG 30. DECEMBER KL 15.00

På med nytårshat og nissehue og deltag i stille og roligt optog til Ungdomshuset!
Kom og fortæl politikerne, at vi ønsker et mangfoldigt København,
at vi er dybt foruroligede, og at vi kræver politisk handling NU!

Vi er vrede, meget vrede, på det politiske flertal på Københavns Rådhus, fordi politikernes håndtering af Ungdomshus-krisen har to triste konsekvenser:

- København står overfor at miste et uvurderligt kulturcentrum, der hvert år giver oplevelser til tusinder gennem alt fra børnenes fastelavnsfest, billig folkekøkken, gøgl, debatarrangementer, skæve film, visesang og til frygteligt larmende punkmusik. Et unikt hus hvis lige ikke findes andre steder i byen.
- København risikerer en ny periode med rodløse unge, gadekampe og social uro af ukendt voldsomhed og varighed.

Det er sagt mange gange, og vi siger det igen: krisen omkring Ungdomshuset er skabt af politikerne. Det var det politiske flertal, der i 1999 besluttede at sælge Ungdomshuset og dermed tage huset fra de unge, der havde drevet det som alternativt kulturcenter siden 1982. Det var det politiske flertal, der i 2000 udtrykkeligt IKKE ville sælge til en fond, der ville bevare huset som aktivitetssted for unge. Og nu afviser politikerne overhovedet at prøve at løse den krise, de selv har skabt. Vi mangler ord, men ’politikerlede’ kunne være ét af dem.

Men alle fortjener en ny chance, også politikerne. Vi nærmest bønfalder derfor politikerne om nu at tage et ansvar for den alvorlige situation i deres egen by. Politikerne må droppe deres ansvarsforflygtigelse og deres tågesnak om ’et andet hus’, når politikerne ikke engang tilbyder noget konkret, de unge kan forholde sig til.

Politikerne må gå helhjertet ind i dialog og konfliktløsning med det formål at bevare Ungdomshuskulturen til gavn og glæde for tusinder af københavnere. Det udelukker ikke, at også Faderhusets ønske om at være på Nørrebro kan tilgodeses. Men det er Faderhuset, der bevidst ønsker at ødelægge Ungdomshuset og ikke omvendt. Den holdning må Faderhuset ændre, hvis de skal gøre sig håb om nogensinde at vende tilbage til Nørrebro. Politikerne må bidrage til den nødvendige dialog, der kan få parterne til at indse, hvordan der kan blive plads til alle.

Kan parterne ikke forliges, bør de københavnske politikerne ikke udelukke at henvende sig til Christiansborg med ønske om politisk indgreb derfra. Situationen er alvorlig og usædvanlig. Vi appellerer derfor indtrængende til politikerne om at tage denne situation alvorlig og om nødvendigt gøre noget usædvanligt. Og gøre det NU!

Hvorfor bevare Ungdomshuset? En del af den københavnske ungdom føler, at der snart ikke er plads til dem nogle steder. De er ikke velkomne og har hverken råd eller lyst til at komme i Operahuset eller byens smarte natklubber. Og nu er de vrede, meget vrede, over at et af de eneste alternative steder, et af de eneste steder for unge som dem, nemlig Ungdomshuset, åbenbart med Guds vold og magt skal tages fra dem. En lukning af Ungdomshuset er ikke bare et tab for mangfoldighedskulturen i København. Det vil også skabe så stor frustration og spænding, at social uro er den alt for forudsigelige konsekvens. Hvad enten vi kan lide det eller ej.


Nørrebrogruppen for plads til alle især Ungdomshuset. Medarrangør: Borgergruppen for Ungdomshuset. Info: www.jagtvej69.dk

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

stupid comments will be deleted

master

Anonym sagde ...

Du tager fejl.
Vi er nødt til at skabe os for at blive hørt. Hvis vi ikke havde skabt os, ville vi ikke have haft et selvstyret ungdomshus der har blomstret i 24 år og været til glæde og gavn for tusindvis af unge gennem årene, unge, der ellers ville have daset rundt på gaden og ikke haft noget sted at være.
vi skaber os, og det gør en masse mennesker verden over. Senest er der en gruppe der har lavet støtte gadetheater foran ambassaden i Melbourne, Australien!!!
I Moskva har der også været solidaritetsaktioner.
Jeg tror ikke du forstår hvor meget dette hus betyder. Også for ytringsfriheden.
Vores samfund skal have plads til det ungdomshus. Det er vigtigt. Jeg forstår at jer der ikke ved hvad det hus er, synes det er ligegyldigt om det er der eller ej.
Men alle os der har brugt huset op gennem årene, vi brænder for det hus. Det er ikke hvilket som helst hus. Det har en enorm symbolværdi.
mvh
Randi.

Anonym sagde ...

Og man behøver ikke have en historie i huset for at fornemme og acceptere denne symbolværdi - og de kvaliteter der i øvrigt gennemsyrer Ungdomshuset. Det er tilstrækkeligt at komme der engang imellem med et rimeligt åbent sind og falde lidt i ordentlig snak med de unge der. Også selv om man nærmer sig pensionsalderen!

Jeg synes I unuancerede kritikere skulle tage foretage et selvransagende kig indad og spekulere over, hvorfor I mon har så meget imod at en stor gruppe unge er i stand til at bryde det urbane krav om normalitet i form af success, fedt job med stor løn, dyrt tøj og andre ret beset temmelig tomme værdier?

Ole

Anonym sagde ...

Spørgsmålet er hvor mange du taler for blandt naboerne? Det er blevet diskuteret før. Og det har vist sig at rigtig mange på Nørrebro er for et Ungdomshus!

Desuden - og meget vigtigt - udtrykker de unge en latent modstand i en langt større befolkningsgruppe mod de nuværende magthavere i Danmark. Vi er mange som er ved at brække os over amerikaniseringen, individualiseringen, den borgerlige egoisme og den kulturelle stagnation i et åndeligt mere og mere forarmet Danmark. Oppositionen har hidtil været deprimerende skjult. Men jeg ser Ungdomshuset som en spydsspids for oppositionen og håber modstanden fra de unge kan være med til at vække den øvrige modstand til live, så den bliver bedre organiseret, og at vi dermed får sat gang i en anderledes, en levende og progressiv udvikling!