Hanne Bech Hansen, du kan ikke tæmme de vilde heste

Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, kan godt forstå, hvis pårørende er bekymrede. Hun vil gerne komme med en appel til alle de forældre med "småforstyrrede og uartige børn", der løber med som det tynde øl, når der er optræk til ballade. Tag
og hold dem hjemme.

- "Forældrene er dem, som har fat i den lange ende og kan tale
til hver enkelt på hver deres måde og prøve at holde dem
indendøre", lyder det kontant fra politidirektøren.

Kære Hanne Bech Hansen,
Har du nogensinde forsøgt at spærre en teenager inde?
Nå ja ikke i fængsel, men i et rum inde i dit hjem, eller måske i et kosteskab med lås og slå for? Eller måske på børneværelset?
Jeg ved ikke hvad du forestiller dig.
De fleste, der er aktivister i ungdomshuset, brænder for det hus og miljøet.
Det er det vigtigste i deres liv lige nu. Ikke ti vilde heste kan holde dem væk fra huset.
Disse unge mennesker er ressourcestærke individer, med et grundlæggende ønske om at skabe et alternativ til det eksisterende samfund. De har selv valgt miljøet, ikke som medløbere, men som reflekterende, idealistiske, hårdt arbejdende unge mennesker. For det kræver sit at være aktivist i Ungeren. Det kræver at man i forvejen har taget et standpunkt, at det er dette man vil.
Miljøet i Ungdomshuset lægger op til enhver og enkelt, hvordan man forholder sig til rydningen. Det viser sig da også at mange ønsker at blive i huset når rydningen sættes i værk. De ved udmærket godt hvad der venter dem og det er helt frivilligt hvad hver og en er villige til at ofre. Man kan spørge sig selv hvorfor så mange ønsker at kæmpe for huset?
At tage standpunkt til samfundet er ikke at være forstyrret. Vi kigger os omkring og ser et sygt samfund; flere og flere hjemløse, 90.000 børn under fattigdomsgrænsen, vold, prostitution, voldtægter, krigen i Irak, racisme, uretfærdighed, Spil af naturressourcer, materialisme.
Det ville netop være sygt hvis der ikke var nogen der oponerede.
Demokratiet har brug for en vagthund, og de unge mennesker er lige præcis nogle der stadig har energien og modet til at råbe op. Når de bliver "suget op" af samfundet, får fast arbejde og børn og bliver stressede og deprimerede, er der ingen overskud til at råbe op om uretfærdigheden i samfundet.
Vi har måske det bedste samfundssystem i hele verden, men det er ikke godt nok. Vi ser det jo rundt os. Aviserne er fyldte med det hver dag. Netop derfor skal vi have nogen der ønsker et bedre samfund, et mere solidarisk samfund, hvor alle har mulighed for at have det godt og ikke kun dem der har penge og magt. Man kan jo spørge sig selv hvilke værdier vi vil have i samfundet?
De unge i Ungdomshuset værdsætter andre værdier end materialisme og penge.
For at indtage og efterleve den holdning, kan man ikke tillade sig at opføre sig forkælet. Det kræver megen forsagelse og puritanisme. For at komme til den erkendelse, at man vil leve sit liv anderledes, tænke over hvad man spiser, hvad man køber og hvilke værdier der er vigtige for en, kræver det, at man er bevidst. Det kan et forstyrret ungt menneske ikke leve op til.
At kæmpe for et hus, man er blevet lovet, et sted som man har været med til at bygge op, uden tanke på egen økonomisk berigelse, er ikke at være forkælet. At kæmpe for noget man tror så inderlig på er ikke at være uartig.
Vi har set det i gennem historien. Alt socialdemokratiet bygger på er, i magtindehavernes øjne, bygget på "uartige" menneskers protester og kamp.
Vi tror så meget på velfærdssamfundet, læner os tilbage og hviler på laurbærrene, at vi lukker øjnene for alt det, som ikke fungerer og ikke er godt. Her har vi en kultur som fungerer og har gjort det for tusindvis af mennesker gennem 24 år.
Jeg ved at stærke kræfter ønsker Jagtvej 69 jævnet med jorden, så der kan bygges et kæmpe købecenter på grunden. Så kan nogen tjene ustyrtelig mange penge.
Non profit værdierne har intet at skulle have sagt med et sådan perspektiv.
Vi ser det i hele København. Folk med kapital har store muligheder for at tjene mange penge. Andre bliver fattigere og fattigere.
Ungdomshuset er et af de få steder hvor også de fattige kan få sig en kulturel oplevelse.
I København har vi biblioteker og kirker, medborgerhuse og sportshaller, alt i kommunens regi. Hvorfor i al verden skulle vi ikke også have et ungdomshus, der er brugerstyret og derfor vil koste kommunen minimalt? Og hvorfor skulle ikke det være netop Jagtvej 69, når huset faktisk blev givet til de unge og de unge tog et ord for et ord og selv byggede et blomstrende kulturhus op?
I dag bruges huset af tusindvis af mennesker. Det skyldes en gruppe hårdt arbejdende og dedikerede unge. Hvordan kan man kalde de unge
forkælede og hævde at ejendomsretten er ukrænkelig? Det hænger jo ikke sammen.
De unge ønsker ikke vold. De unge har brugt årevis på fredelige aktioner, på møde med politikerne, på pressearbejde og dialog.
Det er ufattelig at de først bliver taget alvorlig når de sætter hårdt mod hårdt. Og hvorfor skal vi være så hårde mod de unge? Hvorfor i al verden kan de ikke bare få lov at beholde det hus, det er trods alt et ufattelig ydmygt ønske i forhold til andre samfundsgruppers krav.
Hvis man bruger ti år af sit unge liv på at arrangere koncerter, lave mad til folkekøkkenet, male flotte vægmalerier i huset, rydde op og vaske toiletter, reparere skader, holde møder, lære samarbejde og mærke sammenhold, høre og spille musik, så er det da fuldt ud forståeligt at man får et nært forhold til sine omgivelser. Det er forbundet med meget angst og utryghed at føle sin hverdag, sine rammer og sin kultur truet.
Denne angst og utryghed genererer vrede og frustration.
Det er som om du, Hanne Bech Hansen ingen forståelse har for denne side af sagen.
Disse værdier skal bekæmpes med vold, mener du, med mænd i kampuniformer med tåregas og knipler. De bløde værdier har ikke livets ret, for ejendomsretten kommer først og ejendomsretten giver ret til at straffe de unge for deres idealisme og ønske om et bedre samfund.
Og forældrene?
De har gjort alt hvad de kunne for at deres børn skulle blive reflekterende, selvstændige og dannede individer med etik og bløde værdier som grundholdninger.
Og det har de klaret særdeles godt.
Om ti år ser du de samme unge bestride vigtige arbejdsopgaver i samfundet, de vil gøre det på en måde, hvor de bruger mange af de erfaringer og værdier de tilegnede sig i ungdomshuset. Det er en kendsgerning som der ikke er sat særlig stor fokus på, hverken fra politikere eller socialforskeres side.
Ungdomshuset er et eksperimenterende væksthus, i stadig udvikling.
Samfundet har ikke råd til at nedlægge det.
Kære Hanne Bech Hansen, når du indkalder til møde med politikerne og de unge, beder jeg dig reflektere dybere over problematiken, end du hidtil har givet udtryk for at du gør. Du risikerer at luge væk nogle meget værdifulde planter i dit urtebed.

mvh

"Mor"