1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

15 december 2006

Savage Rose i Ungeren



Savage Rose spillede i Ungeren i onsdags.
Det var en gribende konsert.
Huset var fyldt med mennesker.
Vi varmede hinandens sjæle
Vi sang alle med til "I kan ikke slå os ihjel"
og "Kringsat af fjender"
Et unisont kor af stemmer
Historiens vingesus
Hjerterne i brand
Følelserne i kog
Tårene trillede.
Annisette var så smuk og stærk.
Vi kan ikke forstå at dette ønskes udraderet.
Dette er jo liv.
Det er kærlighed.
Det er sammenhold.
Det er en stor og mægtig følelse.
Ungerens historie bærer med sig de mest intense og smukke oplevelser
man ikke kan få på samme måde andre steder.
Således også denne aften.
Unikt.
Med smukke Annisette
og Savage Rose.
Vi savner Thomas.
Pas godt på jer selv, for vi går en hård tid i møde

KRINGSAT AF FJENDER
Kringsat af fjender
Gå ind i din tid
Under en blodig storm
Vi dig til strid
Måske du spø’r i angst
Udækket, åben
Hvad skal jeg kæmpe med,
Hvad er mit våben?

Her er dit værn mod vold
Her er dit sværd
Troen på livet vort
Menneskets værd
For al vor fremtids skyld
Søg det og dyrk det
Dø om du må, men
Øg det og styrk det.

Stilt går granaternes
Glidende bånd
Stands deres drift mod død
Stands dem med ånd
Krig er foragt for liv
Fred er at skabe
Kast dine kræfter ind
Døden skal tabe

Ædelt er mennesket
Jorden er rig
Findes her nød og sult
Skyldes det svig
Knus det i livets navn
Skal uret falde
Solskin og brød og ånd
Ejes af alle

Dette er løftet vort
Fra bror til bror
Vi vil blive gode mod
Menneskets jord
Vi vil tage vare på
Skønheden, varmen
Som om vi bar et barn
Varsomt på armen

I KAN IKKE SLÅ OS IHJEL
(fra Christianapladen 1976)

I har slået med knipler
I har truet med våben
I har prøvet at stoppe
Jeres egne børns råben
I kan komme med hjelme
Og hule paragraffer
Men I burde snart ku' indse
At det er jer selv I straffer

I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
Vi er en del af jer selv

I holder på magten
Og støtter det I kender
I kæmper jeres kampe
For at vinde nye stemmer
Låser vore døre
Med sikkerhedskæder
Vi er mennesker som lever
Ler og kæmper mens vi græder

I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
Vi er en del af jer selv

I kan sætte os i fængsel
Og fjerne os fra verden
I kan sætte detektiver
Til at følge vores færden
I kan splitte alt med bomber
Lægge hele verden øde
Er det os eller er det jer selv
I er bange for at møde

I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
Vi er en del af jer selv

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, hvad er mere velvalgt end at lade en varm tilhænger af det totalitære albanske diktatur, Annisette Koppel synge en sang af stalintilbederen Nordahl Grieg for at fejre kampen mod retssamfundet.

Henrik sagde ...

>I KAN IKKE SLÅ OS IHJEL

"Husker du Benjamin" (fra Magtens Korridorers sang "Husker du Benjamin")

Jeg tror sørme, det kan lade sig gøre alligevel.

Henrik

Anonym sagde ...

hvad er I for nogle mennesker der gemmer jer bag al den sarkasme og kulde? Er I ensomme, utilfredse med jeres liv, hvad er jeres problem? hvorfor bliver I ved og ved med at skrive kommentarer på vores side, når vi har bedt jer om at finde et andet forum? I virker enormt kontaktsøgende. Ligesom små børn.
Hvad er jeres hensigt med at håne os?
I bliver bare tiet ihjel og derefter slettet. Jeg tror jeg føler en slags overbærenhed med jer, og synes det er synd for jer, at I ikke kan se livet lidt anderledes. Bare forsøge at se lidt anderledes på tingene end det I plejer. Det kunne være I ville kunne få nye berigende oplevelser i jeres liv. Så slap I at skrive ækle indlæg på andre folks blogger.
Så kunne I bruge tiden på noget mere konstruktivt. Hjælpe andre mennesker, blive besøgsvenner, ol.
så har man ikke tid til at svine andre mennesker til. Ja forsøg det. Og lad os slippe for jer her på bloggen, for vi er godt nok trætte af jer.

mor