1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

01 marts 2007

TRE DEMONSTRATIONER I DAG

Der har lige været en fredelig demo fra Israels Plads kl. 14.00 til Rådhuspladsen,
arrangeret af Initiativet for flere Ungdomshuse.

Kl. 17.00 afgår en ny demonstration fra Blågårds Plads.

Kl. 22.00 Sørgeoptog med fakler, sørgebind og sort tøj fra Rådhuspladsen

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej
Vi er nogen ældre medborgere på Sunhuset her på Ærø, som følger med i jeres kamp, og som ser alt hvad der lige nu vises på tv. Vi er alle så harme over politiets brutalitet. Jamen er Danmark da ved at blive en facistisk stat hvor man bekæmper unge med våben?
Fere af os varaktive i kampen for et frit Danmark, da Hitler havde besat landet. Dengang som nu gædler det om at kæmpe for frihed og retfærdighed og for et socialistisk samfund.
Jeres kamp er vores Kamp!

Anonym sagde ...

Hei, jeg er lærer i realfag fra norge, født like etter krigen. Jeg har absolutt ingen forståelse for de danske myndigheters opptreden overfor de unge mennesker som ønsker å beholde sitt ungdomshus.
Måtte noen i den danske regjering ta til vettet !

Anonym sagde ...

tak Ærø og tak Norge, dejligt med tilkendegivelser og sympati!!!!!!!!!