Det foregår i Danmark....

Denne artikkel har været publiceret på Modkraft.dk
Forældre mod politibrutalitet: Til samlingen af historier om politivold - og vel nok endnu grovereend de fleste andre:

Det er søndag eftermiddag (4. marts 2007). Jeg sidder og snakker med "Alex" der havde fødselsdag den 1. marts – han fyldte 17 år netop den dag ungdomshuset i København blev ryddet – et sted han selv er kommet, men hvor han aldrig har oplevet ballade eller slåskamp.

Netop denne dag bliver Alex ’s værste fødselsdag nogensinde. Det bliver dagen hvor han mærker politiets nye forhørsmetoder. Tæsk, kvælning og ydmygelse.

Da Alex begynder at fortælle om begivenhederne kan man tydeligt mærke at han fortsat er rystet over sit møde med ordensmagten. Det er svært at huske præcist hvad der er sket, men han forsøger efter bedste evne at gengive aftenens begivenheder.

Torsdag aften omkring 21.30 går Alex med 3 andre fra en lejlighed på Nørrebro ind mod Københavns centrum. Alex er det man normalt omtaler som en hiphopper – store hængerøvsbukser, hættetrøje og kasket er hans vanlige påklædning i stort set al slags vejr. På vej til Nørreport vokser gruppen til 10-20 stykker. Nogle har smidt cykler ud på gaden og Alex forstår godt reaktionen ovenpå rydningen af ungdomshuset. Han har selv været der en del gange, men har aldrig været en del af den faste kerne. Siden i sommers har han været på efterskole og har ikke deltaget i den seneste tids manifestationer omkring ungdomshuset.

Gruppen bevæger sig ad Frederiksborggade (Købmagergade) ned mod Kultorvet. Klokken er nu blevet ca. 21.50. Enkelte butiksruder på gaden er blevet knust. Han står i nærheden af Kultorvet da de fleste begynder at løbe fra Roseborggade bag ham. Der går nogle sekunder før han opdager at en bil kommer ræsende mod dem. Bilen er civil – fuldstændigt umærket.
Han flygter ned på Kultorvet med bilen i hælene, hopper over en bænk og fortsætter mod Hausergade. De fleste befinder sig nu andre steder på pladsen. Bilen forfølger Alex og han drejer ned ad Sankt Gertruds Stræde. Her kommer bilen så tæt på at han er nødt til at hoppe i dækning i en lille trappeopgang for ikke at blive ramt. Det hele går meget hurtigt og han aner ikke hvem der er efter ham. Bilen standser med det samme, og der er ingen mulighed for at slippe væk i den smalle gade, så han stiller sig med armene over hovedet. 3 mand springer ud af bilen – i hvert fald en med en knippel hævet over hovedet, så nærmest per refleks dukker Alex sig og dækker hovedet med armene. "Jeg skal ikke slås i hovedet med kniplen" er det eneste han tænker.

Med hovedet nede kan han ikke se hvad der sker, men han får adskillige knippelslag – i hvert fald omkring 5 på baghoved og ryg.
Kort efter trækker de ham brutalt ind på bilens bagsæde uden på noget tidspunkt at have identificeret sig.

I bilen er chaufføren (A), en i passagersædet (B), en på bagsædet til venstre (C) og Alex bagi til højre. Da de halvvejs kaster Alex ind får han besked på at holde hænderne på ryggen og hovedet nede.

Han hører dem melde over radioen at de "har taget 1 og der er 10-20 andre som er meget aggressive". Han får indtryk af at de gerne vil hurtigt væk, men samtidig gerne vil finde de andre. B lader en kommentar falde om at nu "kører de en tur i mosen".

Nu følger det Alex kalder "første del" – med hans egne ord var det "den mest brutale og sværest at huske".

B begynder at udspørge ham: "Hvem er ham i den røde?"; "Hvem er de andre?"; "Hvor er de på vej hen?". Han er meget aggressiv, og hvert spørgsmål følges af et slag i ansigtet.

Han er stadig tydeligt påvirket når han fortæller, og han kan ikke huske om slagene var med knytnæve eller knippel. Det føles og huskes som rigtigt mange hårde slag. Alex fortæller: "tænker jeg konkret tilbage kan jeg huske 3 slag som ikke bare var flade." I hvert fald er der 3 slag som gør meget ondt – især 1 på næsen som har efterladt et sår på næseryggen, og får Alex til at tro næsen er brækket. Under
hele seancen sidder han med hænderne på ryggen som beordret og værger på intet tidspunkt for sig. Han er meget bange og meget ydmyg. Alex svarer benægtende på betjentenes spørgsmål – på dette tidspunkt har de stadig ikke identificeret sig og det er kun pga. radioen at han gætter sig til det er civilklædte betjente.

"Det ved jeg ikke", svarer han på de fleste spørgsmål, eller; "Jeg kender ikke nogen i rød jakke" osv. Hvert svar udløser slag i ansigtet og kommentarer fra "forhørslederen" som: "Du skal ikke lyve din svans". Efterhånden har Alex så ondt i ansigtet og kroppen at han har svært ved at bedømme om slagene aftager i styrke eller bare ikke rigtigt kan mærkes mere fordi det hele gør for ondt.

Efter et stykke tid. Alex bedømmer det til mindst 10 minutter presser B hans hoved ned mod sit lår. Alex kan ikke få luft og trækker hovedet til sig og værger med hænderne mens han siger, "Jeg kan ikke få luft – jeg kan ikke få luft". Det er første gang han gør nogen form for modstand. For den kommentar siger B, at "Ham skal vi have I håndjern."

Kort efter beordrer B bilen ind til siden med ordene "Her er et godt sted – stop nu". Alex er næsten sikker på at de her holder langs et hegn i nærheden af Rosenborg. Han bliver hevet ud af bilen som i en actionfilm og kastet ned på jorden imens der råbes "Politi! Politi!". På den anden side af gaden står 2 ældre damer. Alex råber "Jeg har
ikke gjort noget, jeg har ikke gjort noget – lad være med at slå mere," og optrinnet får de 2 damer til at komme over gaden til bilen, hvor de pænt beder om at se politiskilte. Chaufføren puffer dem væk og råber at de skal skride. Da de insisterer, gentager han bare at de skal skride, Alex hives ind i bilen og de kører videre.

Kort efter siger chaufføren: "Hvis han bliver ved at lyve så kan jeg godt køre en tur i skoven og tæske ham." Det gør de dog ikke alvor af, men kører til en plads i indre København hvor anholdelsespapirerne bliver udfyldt – dog uden at Alex bliver
informeret om hvad han er anholdt for. Registreringen af hans fødselsdato udløser dog et bryskt "Tillykke med fødselsdagen".

Efter et stykke tid kører de til Strøget ved Helligåndskirken hvor Alex får besked på at holde kæft og bliver visiteret. Ret hurtigt er en aktivist med videokamera på stedet og filmer løbende hvad der foregår – bl.a. Alex der sidder i bilen, og betjentene opfører sig "næsten normalt." Han prøver diskret at signalere at han har fået tæsk, og at de skal ringe til hans familie men tvivler dog på at det bliver opfattet.

Sammen med 4 andre anholdte bliver Alex flyttet ind i en af politiets kassevogne. Her sidder en ældre uniformeret betjent, og Alexfortæller ham straks at han har fået tæsk af de civilklædte. "Det må du snakke med kriminalpolitiet om," svarer den uniformerede betjent surt og ignorerer ham ellers. De bliver kørt til Højbro Plads og ført over i en cellevogn. Her sidder de 1-1½ time og venter på at den bliver fyldt op.

Klokken ca. 00.40 kommer vognen til Glostrup politistation. Alex siger igen at han har fået tæsk af de civile betjente, og forhører sig som det første om han kommer til at møde dem igen. Han ville ikke være i stand til at sove med frygten for at blive afhørt af dem.

At han har fået tæsk udløser ingen reaktion, men han får da at vide han ikke skal afhøres af dem. Lørdag kl. ca. 14 starter afhøringen. Den varer ca. ½ time og overværes af en dame fra de sociale myndigheder som Alex ikke har større tiltro til. Hun spørger om det er normalt sådan at få sår på næsen – til hvilket betjenten svarer at det er meget normalt når man ligger folk ned ved anholdelsen at det er næsen der rammer asfalten først. Det stiller hende åbenbart tilfreds og hun kommenterer vittigt: "man vist har været lidt for langt fremme med næsen".

Efter et par timer bliver Alex løsladt, og næste dag tilbringer han det meste af tiden på skadestuen.

I dag, søndag den 4. marts ser Alex forslået ud men virker dog rimeligt fattet. Han har overvejet at klage over politiets behandling af ham, men med tanke på hvordan systemet indtil nu har behandlet ham tvivler han på at han opnår noget ved det.

Alex er fortsat sigtet - for hærværk -på basis af de tre civilklædte betjentes udsagn