65 pct. af københavnerne!

Det er vores ansvar
Af Mikkel Warming (EL) ,Københavns socialborgmester
65 pct. af københavnerne mener, at det er kommunens ansvar at skaffe de unge et nyt ungdomshus. Det viser en undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det er den virkelige nyhed. To tredjedele af københavnerne er uenige med totredjedele af Københavns Borgerrepræsentation. Københavnerne er ikke enige med overborgmesteren og de borgerlige, når de ikke vil tage ansvar for, at der er et selvstyrende ungdomshus i København.

At avisen gejler et par procent borgerliges flytten fra neutralitet til at være glade for overborgmesteren op til en historie, må nok kaldes for (selv)spin. Af den dårlige slags.

Men undersøgelsen viser, at københavnerne er i stand til at se tingene klart. København har brug for et brugerstyret ungdomshus, uanset at rydningen af Jagtvej 69 førte til uroligheder. Man kan kun glæde sig til, at københavnernes klarsyn også rammer det politiske flertal på Rådhuset.
Fredeligt sted

Mens Ungdomshuset på Jagtvej eksisterede, var det måske det mest fredelige spillested i København.

De problemer med vold og stoffer, som politiet oplever andre steder, eksisterede stort set ikke på Jagtvej 69. Så længe de unge selv fik lov at styre deres sted, blev energien brugt på at øve musik, arrangere koncerter, folkekøkkener, cirkus, T-shirttrykkeri osv.

Og Ungdomshuset var populært.

Også i langt bredere kredse end den bz-bevægelse, der i sin tid fik huset overdraget. Det kan man orientere sig om ved at tælle de tusinder af demonstranter i gaderne. Og man kan tænke over, at politiet så sig nødsaget til at tage på turné på de københavnske folkeskoler for at advare mod at deltage i uroligheder.

De unge elskede den do-it-yourself-holdning, som de oplevede i huset. De elskede selv at få lov at stå for deres projekter, uden indblanding fra de voksne, og de elskede at komme til fester i huset, uden at blive konfronteret med vold, stoffer, racisme, sexisme og homofobi.

Som by nød vi godt af den kreativitet, der udsprang fra huset. Vi fik musik og oplevelser, som vi ellers ikke ville få af den markedsstyrede oplevelsesøkonomi, og det etablerede kulturliv fik selvstændige og dygtige musikere, arrangører, lydfolk osv.
Frygter for de svage

Som socialborgmester har jeg også været glad for, hvordan de unge tog sig af hinanden. Hvordan de stærkere unge tog de svagere til sig, og hvordan meget forskellige unge kunne fungere sammen i fællesskabet bag murene på Jagtvej. Og jeg frygter, at nedrivningen vil sætte sit præg på de unge fremover.

De stærke skal nok klare sig, og de har allerede kastet sig ind i den politiske kamp for et nyt hus. Men jeg frygter, at de svagere unge, der har lagt al deres fritid og identitet i Ungdomshuset, går en svær tid i møde, når det går op for dem, at Jagtvej 69 er væk og ikke kommer igen.
Må ikke blive stædige

København har på alle måder brug for et nyt ungdomshus. Hidtil har Socialdemokratiet og de radikale insisteret på, at private skal betale for det.

Det er i sig selv besynderligt, at Socialdemokratiet ønsker at privatisere ungdoms- og kulturpolitikken. Men det er også en dårlig idé, fordi de unge ikke vil privatiseres.

De påpeger, at kulturpolitikken ikke kun skal være for dem, der har råd til det.

Når man selv har børn, ved man også, at det ikke hjælper, at de voksne bliver mere stædige end børnene. Som ansvarlige for denne her by, så er det også vores ansvar at løse konflikten.

Og det er vores ansvar at sørge for gode kulturelle tilbud til de unge. Derfor bør vi heller ikke blive for stædige og insistere på, at kommunen skal have 7, 12 eller 15 mio. kr. for et nyt ungdomshus.

Regnestykket er enkelt: Det politiske flertal tog de unges hus fra dem. Derfor må det politiske flertal også stille et nyt til rådighed.

Det ved københavnerne. Nu mangler vi bare at Socialdemokratiet og de radikale også kan se det.