1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

01 marts 2007

REFLEKTIONER

1. marts 2007

I en tidlig time på årets første forårsdag,
blev de frie fugle kvalt i deres sang.
En sort helikopter fløj mod deres tag,
så ud som en rovfugls mørke vingefang.
I skærende kontrast til solens lys på himlen,
væltede politiet frem med panser og visir.
De unges vrede rejste sig midt i pressevrimlen,
nu fandtes ingen løsning, ingen kompromiser.
Med hjælme og med knipler, kampklædt som i krig
blev byen forvandlet, gader stormomsust.
Et medieshow for åben skærm, med gråd og med skrig
stoppede dialogen, det sidste håb blev knust.
En løsning kunne have været tæt, fra politisk hold
men dé ville ikke, det blev en kamp om ord.
Dét valg der blev taget endte nu i vold,
det kunne have været løst fredeligt ved et bord.
En frustreret ungdom, det er blot et spejl,
på et samfunds sygdom, man ikke vil stå ved.
En linie der er lagt, en linie uden fejl,
fra et lederskab uden mangfoldighed.

R H

Ingen kommentarer: