1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

01 marts 2007

SKAMMELIGT

....Og hvad ser man i nyhederne?
En total ensidig fremstilling af situationen. Interview med Hanne Beck Hansen, Flemming Munch, Klaus Bondam, Ruth Evensen, Kristian-den sure nabo, Louise Frevert, etc, etc.
Er det virkelig ikke nogen i dette land som stiller offentligt spørgsmålet: Når flere tusinde unge går på gaden og kæmper, så må det være noget helt fundamentalt galt med samfundet.
Jeg ved ikke hvad Ruth Evensen forestiller sig, når hun siger, at vi skal have "disse elementer" væk, danskerne må stå sammen mod "disse elementer". Ja disse "elementer" er alle os, en stor og vigtig del af samfundet, er skatteydere, lige som Ruth Evensen. Vi er samfundsborgere som er blevet så uretfærdig behandlet i et DIKTOKRATI, hvor dem der dikterer dagsordenen, er de grådige og usolidariske, dem der har penge og som scorer kassen på andres ulykker. Og dem som er anderledes, skal undertrykkes. Hvordan kan man tro det er demokrati og demokratiske spilleregler, når det føles helt modsat for os det går ud over? Jeg føler ikke jeg lever i demokrati, og pressens ensidige dækning af begivenhederne er et godt eksempel på det. Hverken politikerne eller pressen taler vores sag.

Vi lader os ikke undertrykke af din selvretfærdighed, Ruth, for du er en snæversynet, udemokratisk, grådig, smålig og en aldeles umoralsk person, som ser dig selv som samfundets hellige befrier, udvalgt af Gud i det Høje. Men din gerning har den modsatte effekt. Vi er her endnu og vi kæmper videre. For du begrænser VORES frihed, Ruth, men det forstår du nok aldrig.

Gid du måtte løbe nøgen ned ad Nørrebrogade med et truthorn i røven, så dit flæsk svuppede, og lort, slim og bræk ramte dit grimme åsyn, så det løb ned i stride strømme. Gid Ungdomshuset blev taget fra dig og du sad tilbage uden en krone på lommen. Gid du måtte blive hjemløs, fattig og venneløs og dø i ensomhed.

Aldeles vred aktivist

Ingen kommentarer: