Lørdag morgen 03.03 - ´007
Lørdag morgen kl. 10 blev jeg anholdt af kampklædte politifolk i en (((lovlig))) kunst-forening
Jeg sov, da politiet havde trængt ind i kælderen. Jeg tror i alt der var en 30 bejtente. Om de havde brugt låsesmed eller selv lirket døren op aner jeg ikke.
De stod lige over mig, da jeg vågnede, og sagde: "du er anholdt".
"For hvad" spurgte jeg.
"Det kan vi ikke sige", sagde en af de ledende politibetjente.
"Jeg må vide hvad jeg er anklaget for"
"Det kan vi ikke sige"
"Ok, det lyder mystisk, så vil jeg gerne bede om dit navn" sagde jeg til politibetjenten
"Det kan jeg ikke give dig"
"Det skal du da"
"nej, men du kan da godt få mit navn - jeg hedder Lars."
"Lars, hvad hedder du til efternavn?"
"Bare Lars, det er fint nok"
"Det kan jeg ikke bruge til noget", sagde jeg
"Du får heller ikke mere at vide", "nu skal jeg til gengæld høre dig om noget
"hvad hedder du....
Alan Hammer....
"Hvad er dit cpr. nr....
190170....
"hvor bor du.....
Jeg er hjemløs
"bor du her?
Nej jeg er hjemløs, det her er mit værksted, jeg er ved at lave en plade
"Er du blevet anholdt tidligere....
Ja for at lave cirkus 7. september 2005
Politibetjentene grinede lidt.
Jeg kunne mærke langt inde i mig, at jeg overhovedet ikke synes at det var sjovt.
En tilsyneladende mavesur fotograf gik rundt om jeg og min ven og kollega, Martin, (der lige som jeg have siddet i en sofa og sovet branderten ud fra nattens bytur på café halvvejen og studenterhuset)
Først ude af kælderen og oppe i dagslyset blev der taget foto af os af den frastødende fotograf - alle politibetjentene virkede sukkersøde i forhold til ham.
Vi var blevet udstyret med strips på håndledene - mine hænder på ryggen, Martins foran maven - jeg tænkte at der sikkert var gjort forskel på os, fordi jeg har forsøgt at få en formuleret grund til anholdelsen og havde bedt om politibetjentens navn.
Jeg havde fået min grå dunjakke plantet med hætten på mit hovede. Politiet havde tømt jakken for alle mine sager, og proppet disse i en gennemsigtig plasticpose. Næste dag, søndag den 4. marts, kl. ca. 11, da jeg blev løsladt manglede mit kørekort).
Det føltes ikke som politifotografen tog et billede, men nærmere som om han forsøgte at skyde med en riffel mod mig. Jeg blev holdt af to andre betjente, mens det pågik.
well ind i politi-vognen, ud på amager politistation hørhusvej 7, sat i en 6 kvm celle i ca. 18 timer, sammen med 5 andre hjemløse fra et fristed for hjemløse der hedder Gaderummet.
kl. ca. 5 søndag morgen, blev vi kørt til tårnby politistation, kamillevej, og sat i en 6 kvm celle - nu var vi 10 i en celle, nogle af de unge drenge var syge, og hostede som havde han tuberkulose, andre slog nogle forfærdelige prutter, sokker lugtede....og politiet laver dårlig humor, såsom:
Jeg siger: "det minder mig om Guantanamo, som vi alle er anholdt uden grund, og ikke får nogen informationer"
Ukendt betjent i celledøren svarede: "I er da ikke blevet slået endnu"
tak for kaffe - lad mig komme væk
sol sol sol....& vind7
dagen vil i historien går over som dobbelt 03dagen
03.03.007 - banana republica no. 03
http://www.a-gurk.dk/
1. marts 2007: en sorgens dag
1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!
