1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

01 marts 2007

Flere løgne

Chefkriminalinspektør Per Larsen har lige sagt i nyhederne, at rydningen af Ungdomshuset foregik uden nogen som helst tilskadekommende. Løgnene holder aldrig op. En tysk statsborger er indlagt på rigshospitalets traumeafdeling. To andre blev også sårede i forbindelse med rydningen.
Posted by at

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er sådan Revolutioner Starter. Det er sådan gnisten opstår.

Netop ved noget som dette.

Vi kan ikke bearbejde alverdens problemer, før vi har løst vores egne.

Og de hændelser der har fundet sted i dag, og vil finde sted over weekenden, over Ungdomshuset, er ikke bare på grund af et hus.

Det er forsvaret af en ide som er værd at kæmpe for.

Det er derfor at alle er på gaden. Uanset om de bliver kaldt anarkister, autonome eller ballademagere.

Politikere siger at det intet har at gøre med undertrykkelsen af en subkultur.

Og det er det måske heller ikke i deres øjne.

Men det må stå klart for enhver at det er en undertrykkelse af en ide.

Hvis du står på gaden i Danmark, eller hvilket som helst andet land i de dødes rige, bedre kendt som den vestlige verden, vil du opleve en kvalmende følelse af den ensrettede pop kultur.

Og under dens ensretning er det kun i orden at udtrykke sig, hvis det du udtrykker underkaster sig den offentlige mening. Og ikke engang en oprigtig offentlig mening, for der er ikke længere nogen der tør at udtrykke det de føler i deres hjerte.

Det er ikke mange der stadig har modet til at stille sig op og kæmpe stolt for det Ungdomshuset er, og den ide det repræsentere. Nemlig et fristed som har næret unge til at kæmpe. Ikke på gaden, men for ideen om en ny og bedre verden. En de håber at kunne udleve på et tidspunkt.

Og Ungdomshuset repræsentere alle deres håb og drømme.

Og du kan knuse et menneske i enhver tænkelig forstand. Men hvis du knuser drømmen, er der intet tilbage. Du føler dig tom og, som demonstrationerne viser, oprigtig vred.

INGEN har tilladelse til at knuse dine drømme. Og dagens hændelser er ikke blot et udtryk for frustration over selve rydningen. Det er frustrationer der langsomt har ulmet og vokset over de 6 år, som kampen for huset indenfor systemets rammer har varet, kun for i sidste ende at blive knust af større kræfter på baggrund af døde ord på et dødt stykke papir.

Ved du hvordan det føles at føle sig så lille, at have sine smukke drømme og håb knust af andre?

At blive skubbet til side af dem der selv påstår de er til for dit eget bedste?

At have løsrevet dig fra den tankeløse robothær, og rent faktisk at have skabt alternativ, på godt og ondt, kun for at i sidste ende få af vide at der ikke er plads til dig i dette samfund?

At se Flemming Steen Munch besudle skidtet i Ungdomshuset, og den øvrige behjelmede dukkehær stå på taget, giver mig tårer i øjnene og en ubeskrivelig vrede i hjertet.

Og det er først lige begyndt.

Med håb som skjold, og drømme som våben!

fredag, 02 marts, 2007
Anonym sagde ...

hej cmuo,
jeg synes dit kommentar skulle op at stå som indlæg.
Håber det er ok
mvh
master

fredag, 02 marts, 2007
alle brugere sagde ...

Glaube nicht, dass die Presse immer das Wahrheit schreiben.
In TV2 Nachrichten war eine Videoaufnahme von dem Deutschen Mann, wie er gerade von das Haus rausgezogen war.
Aber vielleicht war es zwei Deutsche Männer die schwär verletzt waren....?

fredag, 02 marts, 2007

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)