1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

14 januar 2007

Dortheasvej lørdag 13 jan





22 kommentarer:

Anonym sagde ...

Må man spørge om noget?
Jeg forstår ikke hvordan alle disse 94 unge på Dortheasvej og alle de unge i Ungeren kan få fri fra skole eller arbejde hver dag?
Kan nogle forklare lidt om dette?

Og er de unge ligeglad med at få en plettet straffeattest?

Jeg spørger bare så vrid nu ikke hovedet af mig...

Anonym sagde ...

De unges selvbevidste opvågen til andet end obligatoriske selvfølgeligheder, såsom skolepligt, bliver opvejet af deres behov for fællesskab. Der er da ingen der vil have en plettet strafattest, men nogle gange må man tage nogen chancer her i livet. Der er jo drift og livslyst i det som man selv vælger, det er det som skaber os som hele og frie mennesker, det som vi bestemmer selv, på trods. Har du aldrig prøvet at pjække fra skole fordi der var noget andet, mere dragende, derude..... Kh Einar

Anonym sagde ...

Jo jeg har prøvet at pjække.
Så det vil sige at det er skole-elever de fleste af dem. Så forstår jeg bedre.

Ja, vi skal være glade for vi bor i et frit land som frie mennesker, tænk hvis vi boede i Kina eller et andet kommunistisk land hvor vi ikke engang turde sige vores egen mening og hvor der ikke er fri presse. Der var det her aldrig gået.

Anonym sagde ...

nej, det er rigtigt. godt vi ikke bor i kina!! puha, helt enig. kh Einar

kramperen sagde ...

Når i pjækker er det jo godt at os borgerlige svin med dankort og friværdi betaler det gilde som velfærdsstaten nu engang er. Tænk hvis alle bare brugte hele dagen på fællesskabet i ungdomshuset, Danmark ville i så fald ligne nedre Sovjet eller et andet land bygget af socialisme og den naive tro på gode intentioner.

Anonym sagde ...

Det flot lille for-Krampede, du er igen super skarp i dine iagtagelser, tak for dig Kh Lenin

Anonym sagde ...

Kramper: tak fordi du bringer velfærdsstaten ind i debatten...Sandheden er, at der i disse år sker en afvikling af velfærdsstaten. Selv DF er blevet betænkelige ved skattestoppet og favoriseringen af jer med ejerbolig og højere indtægter og vil have flere udligningsmekanismer ind i lovgivningen. Men de bliver blankt afvist af Venstre, der ikke vil have forstyrrelser i deres minimalstatsprojekt.

Regeringens økonomiske politik bidrager til en stigende polarisering af samfundet. En polarisering, der er godt i gang på mange andre samfundsmæssige områder. Som Lars Olsen bla har påpeget er de danske skoler i meget høj grad blevet polariseret i skoler for socialt svage og skoler for socialt stærke. Tidligere var den enkelte skole mere blandet socialt set og det havde en gavnlig effekt for de svagere elever, der udviklingsmæssigt kunne læne sig op af de stærkere. Og disse fik en større forståelse for andre sociale miljøer. Denne solidaritetsfremmende situation er nu ændret og vil yderligere skabe social polarisering.

I samme dårlige retning går opsplitningen mellem boligejere og -lejere med eensidig økonomisk favorisering af lejerne. Tidligere boede folk med forskelige indkomster mere sammen i de samme boligområder, fx velhaverne i forhuset og de andre i baghuset. Nu bor velhaverne sammen i de rige kvarterer, langt fra problemerne i de andre boområder. Polarisering og manglende solidaritet igen!

Forslag fra regeringen om at målrette sociale ydelser til de svageste vil i praksis bidrage yderligere til polariseringen, fordi middelklassen som ikke længere nyder godt af disse ydelser vil se med endnu størrre skepsis og mistro på modtagerne; jfr de amerikanske velfærdssystemer.

Alt i alt en rigtig skidt udvikling i DK, polarisering og faldende forståelse og solidaritet mellem forskellige indkomstgrupper, som også vil have en afgørende negativ indflydelse på integration af indvandrerne og udviklingen af sociale problemer af enhver art.

Det vil være rimeligt at fremhæve Ungdomshusene som fristeder, der netop tiltrækker unge fra mange sociale lag og dermed bidrager til at modvirke den stigende polarisering og aktivt øger solidariteten og følelsen af at livet er et fælles projekt... altså et meget positivt bidrag fra de unge i en ørkenvandring af negativ samfundsudvikling i disse år!

Dit bidrag kramper er den laveste form for plat fremhævelse af egoisme og manglende solidaritet med alle andre end din egen gruppe i samfundet! Men du bliver måske klogere, når du selv står med store ydelser i tilfælde af sygdom eller hvis familiemedlemmer skal på plejehjem mm....

Ole

Anonym sagde ...

ps der sku selvfølgelig have stået eensidig økonomisk favorisering af ejerne! Sorry

Ole

Anonym sagde ...

Der er mange tegn på tegn på en større polarisering – markedssamfundet favoriserer
de velbjergede - og det ved de unge godt, men det forvirrer. Nogle reagerer udadvendt,
andre har ensomhedsproblemer. Vi kan registrere mere af alting: mere druk, flere selvmord, fl ere spiseforstyrrelser, men også
mere af alt det gode: Flere får en længerevarende uddannelse, flere får spændende studieture og udlandsophold og spændende
jobs. Udviklingen i Danmark har i mange år i takt med en velstandsstigning bevæget sig
mod en større udligning (i hvert fald i store træk og det er en ny situation at polariseringen
mellem rig og fattig vokser – det
er imidlertid den realitet, de opvoksende generationer står over for lige nu (Ungdomsforskning
nr. 3 og 4, 2002.))

Anonym sagde ...

Hej Ole,

Der findes nydere og ydere. Og nogle gange bliver yderne noget trætte af altid at skulle betale gildet og for nyderne. Det forstår du vel?
Selvfølgelig skal vi betale til syge, hospitaler, handicappede og skoler m.m. Men der må være en grænse for galskaben. Vi har allerede verdens højeste skat.

De unge i Ungeren er ikke syge (så vidt jeg ved), og du må f.eks. kunne forstå at mange ikke vil bo i nærheden af dem, ligesom de nuværende naboer ikke vil bo i nærheden af dem, når du nu skriver "Tidligere boede folk med forskelige indkomster mere sammen i de samme boligområder, fx velhaverne i forhuset og de andre i baghuset".
Så kan det jo være at tidligere opførte de unge-fattige sig bedre end de gør nu, så der boede man gerne sammen...

kramperen sagde ...

Det var interessant Ole. Så kan jeg da lige sætte tingende på plads:

Jeg tjener små 90 kroner i timen som kassemedarbejder i et mindre supermarket.

Jeg har aldrig modtaget andre ydelser fra staten end 6 måneders laveste SU(jeg boede ikke hjemme, men for tæt på hjemmet til at få højere SU), derudover har mine forældre modtaget børnechecken eller hvad den nu hedder.

Jeg bor klods op af Gellerup, hvilket betyder at jeg ca. 1 gang hver 2-3 uge bliver truet af "unge arabiske drenge" når jeg er på arbejd.

Jeg har arbejdet siden jeg var 14 år, har over det sidste år kun 2 gange haft over 3 fridage i træk(den ene gang var jul). Jeg har arbejdet 40-50 timer om ugen det sidste halve år.

Ja, jeg må være egoist når jeg mener at visse mennesker bare sidder og kræver at mine skattepenge bliver brugt på tant og fjas.

Når du siger "solidaritet" må jeg række ud efter en brækspand. Hvorfor donere du ikke noget af din psykologløn til de kære små?

Mine forældre har arbejdet endnu hårdere igennem deres liv, de ligger nu pænt i den øvre del af middelklassen. Smitter det af på mig? Nej.

Der er to ting som er guldkorn til en god opdragelse.

1. Konsekvens.
2. Hårdt arbejde.

Måske man skulle sætte de unge til nr. 2, og hvis de ikke gider så kan de få nr. 1 at føle.

kramperen sagde ...

Faktisk pisser hvad jeg skrev mig af, det lyder nemlig som den samme smøre af offermentalitet som største delen af denne blog påklistre alt og alle.
Barnepigestaten har sejret afhelved til, ingen må opleve nedgang.

Anonym sagde ...

"Der findes nydere og ydere. Og nogle gange bliver yderne noget trætte af altid at skulle betale gildet og for nyderne. Det forstår du vel?
Selvfølgelig skal vi betale til syge, hospitaler, handicappede og skoler m.m. Men der må være en grænse for galskaben. Vi har allerede verdens højeste skat."

Ja, jeg er enige i, at vi skal betale til de basale ting du nævner. Og der er en række ting jeg heller ikke vil betale til. Fx har jeg ikke ønsket at betale til anlægsudgifter som Storebæltsbroen (ca 40 mia kr), Øresundsbroen (27 mia), anlæg af motorveje og andre bilveje (? mange mia). Ej heller for kirkerne ( 6 mia årligt + tabet af andre anvendelsesmuligheder af bygningerne. Metrobyggeriet som er alt for ambitiøst og ikke bliver brugt som forudsagt (30 mia? kr, regningen kommer senere). En lang række kulturudgifter ala drift af Kongelige teater og Operahuset... osv osv fx militær og politi i det omfang vi har (37 mia årligt)..

Jeg er voldsomt generet af billarm i byerne og af at skulle være blød trafikant altid. Jeg så gerne at biler blev forbudt i byerne og en anden miljøvenlig transport blev udbygget. Der findes en del forslag.
Men hvorfor skal jeg finde mig i det, når andre ikke vil finde sig i andre former for støjforurening?

I forhold til dette står en årlig driftsudgift på Ungdomshuset på 1-2 millioner - hvad, en pebernød. Jeg betalte gerne en pæn slat til Ungdomshuset, men så er det heller ikke rimeligt jeg skal betale til kirker og broer og veje jeg ikke ønsker, vel? Så hvis der skal være privatisering må et være konsekvent! Omvendt må det være rimeligt at forvente at det offentlige, der betaler til alle de andre ting, også bidrager til driften af Ungdomshuset.

Vi ku også sige, at OK, vi skal være her alle sammen. Dem med firhjulstrækkerne og dem med christianiacyklerne. Og vi må ta hensyn til hinandens behov. Vi må finde en måde at leve sammen på. Og jeg mener, at de krav om respekt og tolerance Ungdomshusets brugere stiller til omgivelserne ikke er en pind større en dem mange andre grupper stiller. Og der skal være plads til kirkegængere så vel som punkere. Deet ku jo osse ske de besøgte hinandens fristeder!

Ole

Anonym sagde ...

Altså Kramper, du lyder som om du er i splid med dig selv. Du vil ikke hyle som offer, men opdager, du kommer til at gøre det alligevel. Der er da noget at tænke videre over. Du har meget vrede i dig og det må jo komme et sted fra?

Jeg ved ikke hvorfor solidaritet får dig til at brække dig? Jeg tænker på den almindelige omtanke for andre, der i mange år har fået mange danskere til at sige, at godt nok er skatten høj, men den går til rimelige formål! Men det er ved at ændre sig. Og folks mentalitet er ved at ændre sig i en mere egoistisk retning, Det er det der bekymrer mig. Og det er fordi vi danskere biver mere splittet i boligområder, skoler, arbejdspladser osv... vi ser ikke andre end folk der ligner os selv efterhånden og solidariteten med de andre er for nedadgående. Hvis du vil spille fodbold, så betal selv for det. Hvis du vil spille i et band, betal.... De andre er nogle idioter, der ikke har forstået en skid, pengene ligger bedst i borgernes lommer. Det er sgu da en dårlig udvikling?

Angående opdragelse:
1. hårdt arbejde
2. konsekvens

Ja, det kan jeg godt være med på. Men du mangler
3. Kærlighed, interesse, støtte og omsorg.
4. Respekt og opmuntring
5.Ærlighed og grænser

1 og 2 alene har fordærvet mange mennesker, selv om det kan give meget mening at arbejde hårdt, især med noget der interesserer een og er nyttigt for andre. Da du nu nævner mit arbejde, kan jeg fortælle, at jeg har talt med mange, som har oplevet disse ting, men altid savnet 3,4 og 5. Fordi forældrene ikke kunne p gr af deres egne problemer eller deres misbrug. Og det har forkrøblet dem som mennesker, så de i dag ikke ved, hvad de egentlkig har lyst til. De vil hellere arrangere en fest end deltage i den. Hårdt arbejde uden fornøjelse.... Mennesker, som arbejder hårdt på deres arbejdsplads, men ikke ved hvor de skal gøre af sig selv, når de kommer hjem i privaten. Som må drikke sig fulde eller spise en masse lort, som de bagefter brækker op for at retfærdiggøre den dårlige følelse de har omkring sig selv. Hvorfor: fordi de ikke har oplevet 3, 4 og 5 i deres opvækst.

For mig er det klart, at vi skal gå imod opsplitning af vores samfund. De stærkere skal hjælpe de svagere. Også eleverne i skolerne. Også på boldbanerne. Også i Ungdomshuset. De rige skal bo mellem de fattigere, så de kan se der er en mening med at bidrage med ekstra skatter, fordi de kender nogle sympatiske mennekser, de ved får gavn af deres skattekroner. Det er solidaritet. Det er sgu ikke noget at brække sig over - synes du virkelig det?

Ole

Anonym sagde ...

"Og der er en række ting jeg heller ikke vil betale til. Fx har jeg ikke ønsket at betale til anlægsudgifter som Storebæltsbroen (ca 40 mia kr), Øresundsbroen (27 mia), anlæg af motorveje og andre bilveje (? mange mia). Ej heller for kirkerne..."

Ole, jeg tror vi bare skal gøre som alle andre lande i verden: have en lavere skat!
Så kan vi selv bestemme over vores egne penge, det ville være dejligt.
Du slap for at betale til alle de ting du nævner, og jeg slap for at betale til Ungdomshuset og operaen og gud ved hvad. Til gengæld kunne du betale dine sparede skattekroner til Ungdomshuset og jeg kunne betale mine til U-landshjælp eller det jeg sætter pris på, - det kunne også være Kræftens Bekæmpelse.
(Har forøvrigt meldt mig ud af folkekirken, kald mig bare usolidarisk).
Men sikke et frit land vi kunne leve i, - hvor vi bestemte over størstedelen af vores egne penge...!

Men sådan som det er nu vil gud og hver mand have snablen i de offentlige kasser, samfundet skal betale, hvilket bringer mig tilbage til nydere og ydere....

Anonym sagde ...

Jamen det er da en tanke værd... Hvordan ville det være, hvis man overhovedet ikke betalte skat og i stedet betalte til det man ønskede via nettet.... det ville være en form for total liberalisering... faktisk en form for direkte demokrati eller anarki, om man vil, fordi indbetalingerne ville afspejle ens politiske ståsted.

Det ville kræve samfundsborgere, der var enormt på dupperne med dankortet og satte sig ind i alt mellem himmel og jord, men det var vel heller ikke så dumt. Men hvad så med 'sofavælgerne', der ikke gør det og heller ikke betaler til noget? Der ville nok være en skelnen mellem 'abonnenter' der betaler og ikke-betalere. Altså hvis man ikke betaler til den offentlige trafik, så skal man betale en ganske anden pris for at benytte tog og busser. Måske 10 gange så meget - 200 kr for en tur fra Brønshøj til Rådhuspladsen. Så vil der nok komme mere gang i snyderierne. Og dem må man jo kontrollere og straffe ganske hårdt, fx 10.000 kr i bøde for at snyde med billetterne, hvis man ikke er medbetaler. Og så skal man betale til kontrollørerne...

Hvis man vil lave en militæroperation som den i Irak så skal man først forsøge at få den financieret. Det ville være en interessant oplevelse at overvære fx TV-udsendelser forud for en sådan operation mhp at rejse penge. Jeg ville sørme ikke betale en krone til det med mindre der var tungtvejende grunde, så jeg ville nok slet ikke se de udsendelser.

Og hvad med de store offentlige anlægsarbejder? Hvordan skulle de financieres? Hvis det koster fx 100 mia kroner som fx motorvejsnettet, så skal hver borger af med 33.000 kr. Og lad os sige at kun 30% vil være med så skal bidragyderne af med ca 100.000 kr hver. For nogle få veje. Og tilsvarende med broanlæggene. Det vil nok komme til at gå langsomt med udbygningen, men fint med mig. Til gengæld kommer jeg nok til at opholde mig mest på Sjælland, fordi det ville koste mig en formue at komme over en bro jeg ikke har betalt til. Fair nok, men for nogle år siden rejste jeg til Jylland hver måned, fordi min mor lå syg og havde behov for hyppige besøg. Det ville i den periode have været billigere for mig at købe en båd, så jeg kunne sejle fra København til Ålborg på egen hånd :-) Eller jeg måtte bide i det sure æble og investere 100.000 kr i broen... og måske sælge min andel senere til en lavere pris. Jeg ku selvfølgelig også ha sagt: desværre mor, ingen besøg, det er sgu for dyrt. Jeg var alligevel heller ikke vild med de besøg.

Det ville godt nok blive dyrt at komme til gudstjeneste. De få kristne kirkegængere ville komme til at betale kassen - og mon ikke de hurtigt ville finde ud af at lave private menigheder, som mødtes med biblen i hånden uden at betale en krone. Det væsentlige er vel det direkte forhold til Gud og præsterne vile blive arbejdsløse... fint med mig. Og alle kirker ville blive solgt, hvis muligt? Nogle kirker ville blive revet ned, fordi det ikke var muligt at få solgt dem eller få driften af dem som en slags museum financieret, men hvad vi har altså ca 7000 af dem...

For 10 år siden cyklede jeg altid på arbejde mellem København og Roskilde. En tur på ca 30 km. Det ville jeg nok begynde på igen, tænk hvad jeg kunne spare, jeg sku jo kun bidrage til cykelstien. Men mine børn ville nok ikke komme så tit, hvis de også skulle cykle 30 km, men det har de nu kun godt af....Men hvad skulle jeg i det hele taget betale til? Jeg ser aldrig TV, jeg rejser aldrig, jeg har ingen bil, jeg går aldrig til lægen osv osv. Jeg ville ikke betale en krone til det politiske system, fordi det er fyldt med fup, men det ville nu nok blive minimeret i dette liberalistiske system. Så jeg skulle nok overveje nøje, hvad jeg vil give for at alle andre skulle kunne bruge forskellige fasciliteter eller sundhedsydelser mm... men hvorfor?

Men hov, ville jeg overhovedet tjene noget selv? Inden for mit felt, psykologien, ville der nok altid være klienter som har det dårligt og har brug for terapi. Men ville de have råd til det? For oveni mine skrækkelige honorarer kommer så dyre transportudgifter mv... Så ville jeg jo få en interesse i at betale til den offentlige transport, så jeg kunne få flere klienter...

Hvis jeg blev syg, uha, og ikke havde betalt en krone til sundhedsvæsenet, fordi jeg egentlig har været rask i mange år? Jeg tror, jeg ville sige: jeg ønsker ikke en hundedyr behandling for at holde mig selv i live et par år mere. Så jeg tar den naturlige vej - og hvis det bliver smertefuldt, køber jeg en pille ud af livet for ikke at trække det i langdrag. Det sku selvfølgelig også være tilladt. Og jeg tror mange ville tænke som jeg, så kræftforskningen og de mere avancerede medicinske retninger ville få det svært.... Men så ville folk blive mere motiverede for at leve sundt...

Men jeg ville da gerne betale en pæn sum til Ungdomshuset, så længe min datter kommer der. Men når det er slut, så ville mine bidrag nok falde en del... så ville jeg hellere bidrage til det nye hun var igang med.

Det er sgu svært at overskue, men et interessant tankeeksperiment!

Ole

Anonym sagde ...

Hej Ole,
Citat "Hvis det koster fx 100 mia kroner som fx motorvejsnettet, så skal hver borger af med 33.000 kr. Og lad os sige at kun 30% vil være med så skal bidragyderne af med ca 100.000 kr hver."
Hold da op så skal de fleste bilister vist have mange penge tilbage inkl, jeg! Min nye bil kostede 250.000 kr, de 150.000 var bilskat, dernæst kommer vægtafgift, skat på benzin, 50% skat på bilforsikring osv. osv! Ha ha.

Du gik dog helt over i den anden grøft, du fantaserede om at der ingen skat skulle være, det mener jeg så ikke, jeg mener bare vi skulle have en "normal" skat som de fleste andre lande i verden, som jeg nævnte i mit indlæg ovenover dit, dvs. ikke verdens højeste.
Min skat skal betale til syge, hospitaler, handicappede og skoler m.m. Ikke Ungeren.

Men okay hvis vi bruger dit eksempel, så har man i Dubai 0% skat, og det er nok et af de steder i verden som er mest eftertragtet, de har 24% tilflyttere om året! Alle vil til Dubai og bo og arbejde. Dog vil jeg ikke sige at dine spådomme gælder for stedet. Tværtigmod.
Sorry.

Anonym sagde ...

Jeg kan nu heller ikke se at vores skattepenge skal gå til et hus for en flok dumpapper der bare vil udnytte samfundet eller lave ballade.
Derimod skal man forsøge at integrere dem i samfundet, så de ikke bliver tabere, og det formår dette hus godt nok ikke!

Lars

alle brugere sagde ...

Kære Lars,
jeg er gammel ungdomshusbruger fra 88-97.
Jeg kender miljøet ud og ind.
Jeg kan fortælle dig, at Ungdomshuset har været springbrettet for utrolig mange unge mennesker, som i dag bruger det de har lært i ungdomshuset.
De fleste af de gamle bruger har et godt arbejde i dag og yder til samfundet i bedste stil.
De er engagerede, tolerante, omsorgsfulde, hårdtarbejdende, initiativrige, fantasifulde, gode til at samarbejde- lige præcis som de var i ungdomshuset den gang. Og lige præcis som den nye generation af brugere er det i dag.
det er derfor ungdomshuset har eksisteret i 24 år og holder byens bedste arrangementer, har flere tusinde brugere og besøgende og er byens billigste for fattigrøve og folk på su som ikke har råd til at betale i dyre domme for kulturelle oplevelser andre steder i byen.
Os fra ungeren er ikke tabere. Men vi samler op på flere unge som kunne være endt som tabere hvis det ikke var for ungdomshuset.
Det ved jeg alt om og har levende beviser for det.
mvh
den gamle

Anonym sagde ...

Til den gamle:
Man kan også blive engagerede, tolerante, omsorgsfulde, hårdtarbejdende, initiativrige, fantasifulde, gode til at samarbejde-
uden at opholde sig i et ungdomshus.

Hvorfor tror de venstre orienterede altid at de skal have huse forærende? Vi så det med BZere, Christiania og nu med jeres børn?
Find dog et job til de unge og betal for jeres egne udskejelser.

Undskyld det var måske en hård måde at udtrykke mig på, men det var hvad jeg mente.

Anonym sagde ...

Selv Berlingeren har fat i, at solidariteten i samfundet er faldende. Se:

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=851990/

Ole

Anonym sagde ...

Klippet fra Information. Polariseringen vokser i byen. Her er det Los Angeles, men den samme udvikling er på vej i DK:

"Det er i høj grad lykkedes i velstående bydele som Beverly Hills. Rigmandskvartererne lukker sig i dag om sig selv, delvist for at undgå den kriminalitet og forarmelse, der bliver forbundet med andre bydele.

Rigmandsreservater
Og delvist for at undgå at skulle være med til at finansiere løsninger på deres problemer.

Særligt ved mange af disse tilknappede bydele er, at det i praksis kun er muligt at færdes i området i bil. Ofte findes der ikke fortove. Et eksempel ses ved indgangen til det eksklusive Bel Air, hvor det er tydeligt, at fodgængere ikke er velkomne.

Endnu mere markant er den privatisering af byrummet, der finder sted i de såkaldte gated communities eller indhegnede fællesskaber, om man vil.

Meterhøje jernlåger og mure holder uvedkommende væk fra områderne. Private vagtværn checker og registrerer alle bilister, der har et ærinde bag muren, og som fodgænger er man bandlyst.

Hvis man er i tvivl, bliver det tydeligt, når man nærmer sig lågen og bliver mødt af en vagt og et skilt der siger; 'Ingen adgang for fodgængere'.

Nogle af disse indhegnede beboelsesområder består af få huse, mens andre er større og indeholder alt det, som er nødvendigt for, at beboerne kun skal forlade området, når de går på arbejde. De selvstyrende og oftest hvidt dominerede områder bliver administreret af ejerforeninger og ud fra fælles vedtægter.

Ifølge den danske antropolog Lars Ove Trans, som har boet og arbejdet i Los Angeles, opstår de lukkede bydele, fordi forstaden ikke længere en garant for at slippe for storbyens kriminelle.

"De selvomsluttende bydele resulterer i en manglende interesse for det område, der ligger udenfor," siger han.

Og det fragmenterer det urbane landskab i ekstrem grad, påpeger han: "Man befinder sig i en anden verden, hvis bare man går et par gader væk."

L.A.-tendens spreder sig
Og den type skarpt socialt opdelte megabyer kan der meget vel komme mange flere af i fremtiden. Særligt i Asien og Latinamerika vokser byerne i øjeblikket med rekordfart, men også i Europa findes eksempler på byer, hvor udviklingen overhaler mulighederne for planlægning, mener Michael Dear, som i den forbindelse nævner London og Barcelona."