Denne standardskrivelse kan hermed printes ud, så Ritt Bjerregaard sparer brevpapir og frimærke.
Kære xxx
Tak for dine mails om ungdomshuset.
Jeg modtager rigtig mange henvendelser omkring ungdomshuset i denne
tid. Det er godt at modtage kritik og input til løsningen af den situation vi er i.
Da I nu har taget dig tid til at skrive til mig, vil jeg svare med at opridse nogle af de hovedpunkter, jeg synes der skal tages hensyn til, når der skal findes en politisk løsning:
Københavns Kommune har intet engagement i det brugerstyrede ungdomshus på Jagtvej 69, og der gives ingen kommunal støtte til de aktiviteter der foregår i huset. Jagtvej 69 har kommunen solgt for 6 år siden og ejes i dag af Menigheden Faderhuset. Domstolene har afgjort, at salget er helt lovligt, og at de unge derfor skal forlade huset. Det følger også af domstolenes afgørelse, at Københavns Kommune ikke er juridisk forpligtet til at "genhuse" de unge et andet sted.
Samtidig har Faderhuset helt tydeligt sagt, at de ikke har nogen planer om at opgive ejerskabet af Jagtvej 69. Så ideen om, at Ungdomshuset skal blive på Jagtvej 69 er helt unødvendig, for det bliver ikke sådan.
Det afgørende for mig er derfor, at rømningen af Jagtvej 69 sker fredeligt og uden gene for beboerne på Nørrebro og i København som sådan. Jeg kan forstå, at de unge ikke umiddelbart er til sinds at lade det foregå sådan, hvilket selvfølgelig er beklageligt.
De unge mennesker er så heldige at have god kontakt til en Fond, som gerne vil erhverve et nyt sted til dem, og det synes jeg er den rigtige
løsning. Det er derfor klart at jeg gerne vil bistå Fonden i deres arbejde med
at finde et nyt sted til de unge mennesker. Men det skal ikke være kommunen, der ejer eller driver et nyt ungdomshus.
Et selvstyrende ungdomshus må være et hus som organiseres, finansieres og skabes af de unge selv. Det ligger vel i begrebet.
Kommunen har masser af øvelokaler, spillesteder, idrætsanlæg og klubber, hvor unge kan udfolde sig. Brugerne af Jagtvej 69 synes at være på udkig efter et modspil til kommunens etablerede tilbud. Det betyder naturligvis, at brugerne selv må tage ansvar for det sted, de ønsker at styre.
Derfor er det ikke et kommunalt anliggende at anskaffe eller drive et brugerstyret ungdomshus. Det tror jeg, at de unge er helt med på. De er ikke på udkig efter kommunens accept eller anerkendelse af de ting, de laver. De ønsker at udfolde sig uden for de rammer, som gælder for kommunale ungdomstilbud.
Som det fremgår, er det en ikke en nem sag at navigere i, men jeg håber at den kommende tid vil vise, at der er en løsning for de unge og deres aktiviteter. Jeg har en udmærket dialog med Fonden, og da jeg mener, at det er dem - og de unge selv - der sidder med nøglen til en løsning vil jeg foreslå, at I i stedet for mig mødes med de unge på Jagtvej 69 og bistår dem i at se, at de er nødt til at vende blikket mod et andet sted at videreføre deres aktiviteter.
Hvis I er interesserede kan I følge debatten i borgerrepræsentationen på torsdag den 11. januar fra kl. 17.30, hvor der vil være en politisk debat om ungdomshuset. Debatten kan følges live fra kommunens hjemmeside:
http://www3.kk.dk/Politik%20og%20Demokrati/Byens%20styre/Moeder/web-tv.aspx
Spørgsmålet om nedrivning af Jagtvej 69 behandles i Teknik- og Miljøudvalgets møde onsdag den 10. januar. I kan se den indstilling, der er til behandling på kommunens hjemmeside:
http://www2.kk.dk/of/Dagsorden.nsf/D397F517A3DB228EC125685E002EBE06/218FA5503A9C69F5C12570F200419863?OpenDocument
Med venlig hilsen
Ritt Bjerregaard
1. marts 2007: en sorgens dag
1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

09 januar 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar