
Dorthea betyder 'guds gave', og det lignede det unægtelig, da de unge flyttede ind på Dortheavej 63 sidste weekend. Og et passende plaster på Faderhusets moderne udgave af uddrivelsen fra paradiset. Men andre og stærkere kræfter ville noget andet. Polite betyder høflig, politi noget ganske andet! Nå, men man skal ikke gi op så let.... men hvad sker der. Man hører intet i øjeblikket? Der må forslag på bordet. Fx:
En helt anden slags Faderhus har forladt lokalerne og efterladt en tom bygning på Hejrevej 43 (=63 minus tyve). Og se der er næsten 4000 m2 med plads til adskillige Ungdomshuse og måske endda et Ældrehus? Se bare:
Lyse kontorer i NV's Fuglekvarter Hejrevej 43 samt en dejlig have med mulighed for økohave og bålplads!
Ejendommen er opført i 1988, og det ledige areal har tidligere huset Københavns Statsamt, der fraflytter lejemålet på grund af den nye kommunalreform. Ejendommen ligger i ældre blandet bolig- og erhvervskvarter i NV (fuglekvarteret) mellem Frederikssundsvej og Borups Allé. Ejendommen er opført i 5 etager med tilhørende kælder. Facaden er i rød tegl og taget er med rejsning og tegl. Ejendommen har et fælles indgangsparti, hvor der er 2 elevatorer samt stentrapper der fører til etagerne. På etagernes repos’ er der adgang til toiletter ligesom der er etableret trinettekøkkener. Indretningen af lejemålene består af en blandet planløsning af mindre storrum og cellekontorer i varierende størrelser opdelt af lette gipsvægge. Gulvbelægning er primært linoleum, dog er fliser i indgangs-, repos- og toiletafsnittene. I stueetagen er der i dag en kantine samt receptionsområde. I stueetagen er der en garage. Der er pænt p-areal til ejendommen som anvendes af ejendommens lejer efter „først til mølle“ princippet. Herudover kan der parkeres i gaderne i det omkringliggende kvarter. Der er mulighed for deludlejning enten etagevis eller en halv etage. Der er ligeledes byggemulighed på grunden på ca. 1.000 etagemeter. Omstående lejevilkår er baseret på, at lejemålet overtages med bestående indretning i nymalet stand og med polerede linoleumsgulve. Udlejer er dog indstillet på at foretage enkelte tilpasninger i indretning efter nærmere aftale - ja det ku bli nødvendigt :-)
Økonomi Information
Årlig leje: 700,00 kr/m²
Driftsudgifter ud over lejen: 175,00 kr/m²
Aconto varmebidrag: 73,00 kr/m²
Moms: JA
Adresse: Hejrevej 43
2200 København N
Benyttelse: Kontor
Total størrelse: 3.707 m²
Min. m²: 896 m
Bestil materiale
Danica Ejendomme
Telefon 45 23 13 92
Email: danicaejendomme@danicapension.dk
Der skal bare stampes ca 4 mill kr op om året til betaling af lejen. Men med koncerter og flere restauranter med vegansk mad sku det vel ikke være så svært + støtte fra Hejrefonden og Ældrerådet, tipsmidlerne og kommunen, så går det nok. Det er en grim fimset moderne bygning, men det kan der jo laves om på :-) Der er også mulighed for deludlejning, fx 1000 m2 koster ca 1 mill om året og man skal bare være gode venner med de andre lejere!!!
Dorothea Baal
2 kommentarer:
4 mill i husleje om året du må være fra forstanden det ville tvinge huset til at blive dybt komercielt og dermed dødt
Du læste ikke forslaget.
1500 m2 koster ca 1,5 mill årligt. Skal financieres af 'Ungerens støtter' - en fond der skal dannes. Og/eller medlemsindbetating af faste brugere a fx 500 kr. Og tilskud fra kommunen og Fonden Jagtvej 69. Privaticeret -ja, eller politiceret?
Og der skal oprettes andre typer alternative huse sammen med Ungren - fx et ældrehus, fx politiske organisationer på venstrefløjen. Financieret på lignende måde.
Send en kommentar