Unge og politik i dag....

DET AKTIVE FRAVALG

Hvem har problemet - de unge eller det repræsentative demokrati? spørger redaktøren af "Når unge udfordrer demokratiet", ungdomsforsker Gritt Bykilde, i denne artikel. Måske skyldes de unges lave deltagelse i det repræsentative demokrati, at de unge har gennemskuet, at magten ikke længere befinder sig dér. Og at de derfor aktivt vælger denne demokratiform fra. Gritt Bykilde lægger op til, at vi begynder at problematisere det repræsentative demokratis rolle i nutidens samfund i stedet for hele tiden at skyde med skarpt på de unge.

AF GRITT BYKILDE

"Når unge udfordrer demokratiet" er den titel, jeg valgte at give den nyudkomne antologi fra centret. Det er ikke en tilfældighed, at jeg valgte ordet "udfordrer". Der kunne også have stået "svigter", for det er vel, hvad de fleste umiddelbart tænker, at de unge gør - de svigter demokratiet, når de ikke er så aktive ved valgurnerne som resten af befolkningen, eller når de ikke vil indtage de tillidsvalgte poster i fagbevægelsen og i foreningerne. At jeg valgte ordet "udfordrer", som i stedet konnoterer aktivitet, skal ses som et udtryk for, at jeg synes, det er på tide at problematisere den måde, som spørgsmålet om de unge og demokratiet bliver stillet på.

Ved at fokusere så ensidigt på, at dagens unge er passive og kun interesserede i projekter med en umiddelbar relevans for dem selv, så understreger man et fokus i debatten, hvor det er de unge, som er problemet. Men vi - samfundet - har jo de unge, som vi nu engang har, og som vi selv har opdraget. Derudover handler det overordnede spørgsmål, for mig at se, om at sikre den samfundsmæssige integration. I dag har vi valgt, at det repræsentative demokrati skal være den form, vi organiserer den samfundsmæssige integration omkring. Men andre former for demokrati kan måske lige så vel være socialt integrerende. En positiv tilgang til debatten kunne, i stedet for at udpege de unge som værende egoistiske og nogle slapsvanse, være at hævde, at unge aktivt fravælger det repræsentative demokrati. Fra de frivillige foreninger og fra forsøg med kommunal inddragelse af unge i lokalpolitikken lyder det samstemmende, at unge er mægtig aktive i forskellige projekter, bare de er styret af de unge selv, at de tidsmæssigt er overskuelige, og at der er kort vej fra idé til handling.

En tilgang til debatten om unge og demokrati, der kunne give mere nuancerede forståelser af unges engagement, kunne være at undersøge forholdet mellem demokrati og magt nærmere. For er det ikke bare sådan, at unge har gennemskuet, at der ikke er så entydig en sammenhæng mellem det repræsentative demokrati og magt, som de traditionelle aktører på demokrati-arenaen gerne vil have det til at fremstå?

Det politiske felt er ved at ændre karakter. De store sammenhængende ideologier mister udsagnskraft og alle de store partier er nu enige om markedsøkonomiens status som privilegeret regulator. Som almindelig borger kan det være svært at se afgørende forskelle på den realpolitik, som socialdemokraterne og de liberale partier fører, når det drejer sig om udlicitering af offentlige opgaver. Desuden er en lang række offentlige institutioner - posten, teleselskaberne, tog- og busdriften - enten blevet privatiseret eller omdannet til statslige aktieselskaber med begrænsede muligheder for offentligheden for at få indsigt i driften. De seneste år er der sket dét, at det politiske felt har overdraget og afhændet indflydelsesområder til markedskræfterne og det private erhvervsliv. Disse ændringer er politiske valg, som man kan mene om, hvad man vil. Pointen her er, at det politiske felt er indsnævret gennem de seneste år. Der bliver færre områder af samfundslivet, som vi skal træffe kollektive beslutninger om gennem det parlamentariske system, når vi privatiserer og udliciterer.

Unge bliver kritiseret for at "shoppe" og opføre sig som forbrugere på den politiske arena, men giver de ikke bare et adækvat svar på de udfordringer, de møder i den realpolitiske verden? Det repræsentative demokrati er måske i krise, fordi det ikke giver en tilfredsstillende indflydelse. Hvem kan pege på et område, hvor unge har reel kontrol? Demokrati handler ikke kun om høringsret og medindflydelse, men om muligheden for at sætte ramme, så at sige at have definitionsmagt. Det faktum, at unge ikke er aktive i det repræsentative demokrati er måske udtryk for, at de gennemskuer, hvor den reelle indflydelse opnås.

Altså: vi står overfor en udvikling, som ikke kun handler om, at unge har andre orienteringsmønstre i dag end tidligere, men om et politisk felt og et demokrati under forandring. Udfordringen kommer måske nok fra de unge, men opgaven med at gen-konstituere vores demokrati er vores fælles.

Gritt Bykilde er forskningsmedarbejder ved Center for Ungdomsforskning.

Tilbage til oversigt over temanummer 2, unge og demokrati.