1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

08 februar 2007

Væk med alle de offentlige tilskud!

Den totale nægtelse af offentlige tilskud til en kulturel institution som Ungdomshuset må have vidtrækkende kulturpolitiske og sociale konsekvenser. Det er ganske vanskeligt at bedømme hvor store de offentlige tilskud er til forskellige former for kulturelle aktiviteter (musik, teater, kunst, sport, skoler, folkeoplysning osv). Men mon ikke de ligger på 25-30 milliarder kr om året? Og der tales om at Danmark skal være vært for de OL pris 15 -30 mia kr?. Alle disse tilskud bør falde væk! Hvis een befolkningsgruppe udelukkes, ja, så må alle vel udelukkes. Det er da kun rimeligt!

Altså ingen yngelpleje af fodboldungdommen, ingen tilskud til klubber og fodboldbaner. Det er sgu egentlig osse en temmelig kedsommelig beskæftigelse, eller hvad? Og så undgår man også hooliganismen. Det er noget skidt med al den vold man fremelsker i sammenhæng med sport....

Vil man spille et instrument, dyrke sport, læse bøger, gå i teatret, høre musik - ja, så må man sgu betale for det! 1000 kr for en koncertbillet eller en gang kongelig teater.

Brugerbetaling af veje, broer og hospitaler, plejehjem, forskning - industrien må sgu selv betale sin forskning og al anden ikkebetalt dansk forskning må ganske enkelt holde op. Ud med alle de overkloge professorer... Ja, det er klart også en konsekvens. Skoler og uddannelsesinstitutioner skal der også betales for. Enhver form for behandling koster mange penge, men det skal der selvfølgeig heller ikke ydes tilskud til. Kirke og kongehus skal ikke have tilskud af nogen art, men må betales af dem, der synes om den slags. Alt i alt det gennemført usolidariske samfund - eller den natvægterstat Fjhog så gerne vil ha.

Politiets indsats skal betales af brugerne. Helt klart. Jeg gad godt se regningen til Faderhuset efter en rydning. Forbryderne skal selv betale for deres fængselsophold, når de er ude igen fx. 2 års fængsel a 1000 kr om dagen tilbagebetalt med 3000 kr om måneden vil tage 20 år at tilbagebetale, men er jo rimeligt nok, ikke sandt?

Hvad med overførselsindkomsterne forresten? Lad os stryge dem med. Det er vel osse ganske rimeligt. Hvorfor skal en gruppe have, når andre grupper ikke kan få? Jeg spør bare? De mange tiggere, der bliver, skal smides ud af byen selvfølgelig, evt vil kirken ta sig af dem, eller nogle amerikanske velgørenhedsorganisationer? Bare der ikke bliver ballade med dem, for hvem skal tage sig af det og betale? Nå jo, private vagtværn omkring velhavernes boliger! Bevæbnet til tænderne vil jeg tro...

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Som talt ud af mit hjerte! Væk med al kulturfimsen. Så kan skatten endelig komme ned!

Men du glemte militæret...Hvem skal betale for militæret? Jeg foreslår Glistrups gamle ide med en telefonsvarer, der siger: ' vi overgir os'!

Anonym sagde ...

He, he, mit forslag er at tiggerne og vaneforbryderne blir sendt til Grønland. De skal være med til at byggemodne al den jord som blir frilagt, når indlandsisen smelter. Så ka de lære, ka de! Ellers kan de blive natlagerarbejdere i Netto, ka de!

Kramperen.

Anonym sagde ...

Hørt, væk med alle tilskud, det er den eneste vej frem, så kan vi få ungdomshuse over hele landet!

Anonym sagde ...

Endelig nogle venstreorienterede der kommer til fornuft. Fjern offentlige tilskud til kultur, så kan de der har lyst til det betale for opera, og de hellere vil høre punkmusik kan købe deres eget hus, og holde deres arrangementer dér. Glimrende.

Dejligt at I har opgivet jeres ynkelige krævementalitet og er begyndt at gå ind for frihed. Tillykke.

Anonym sagde ...

"Vil man spille et instrument, dyrke sport, læse bøger, gå i teatret, høre musik - ja, så må man sgu betale for det! 1000 kr for en koncertbillet eller en gang kongelig teater."

Nemlig! Det er ikke pænt at få andre til at slave for at man kan gå gratis eller billigere i teater, biograf, ungdomshus m.v.

Anonym sagde ...

Det blir også skønt at få nedlagt hæren og solgt alt det militærskrammel. Folk der rejser på ferie med fly skal betale miljøafgifter fuldt ud. Eller bedre: Forbud mod at fourene luften på offentlige steder med røg fra udstødninger. I kan køre på cykel!

Anonym sagde ...

Hvorfor betale skat?
Hvorfor have et politi, vi udøver da bare selvtægt.
Og nakkeskud til alle de svage snyltere. Genindfør dødsstraffen.
Lav udryddelseslejre til alle som ikke kan klare den i samfundet.
Og send alle dem der laver kultur til en øde ø.
Er du ikke enig, kære Kramper?
Så kan du beholde alle dine penge som du tjener i Netto. Så har du måske også råd til selv at betale din pension og selv betale for hospitalsophold når du bliver syg.
Dejligt, så kan jeg bruge mine penge på det der interesserer mig!

Anonym sagde ...

kærlig hilsen den brændende munk fra kbh k.

Anonym sagde ...

Jeg er dybt chokeret! En falsk person har underskrevet i mit navn, og endda med påstande om humanisme.

Den rigtige kramper, vil slet ikke gå så langt. Arbejdslejre, tvangsflytning osv. er spild af penge. Jeg tror vi skal ordne problemet hvor problemet starter. Sterilisering af alle til venstre for DF, klyngebomber over alle danske byer med mere end 1 cafe og koncertsal.

Den ægte kramper

Anonym sagde ...

Nej det er altså mig der er kramperen, jeg stemmer på enigheds listen og har meldt mig ind i dansk front Kærligste hilsner fra den rigtige kramper