1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

28 februar 2007

Blokade tirsdag morgen

Pressemeddelelse:
Ungdomshusaktivister var i dag i aktionen på Københavns broer kl. 08.00 i
morges, igen blev trafikken blokeret flere steder. Det skete under
parolen:

Nu er vi på gaden, der vil I ikke ha os!
Ungdomshus for én krone!

Ungdommen i København kæmper i øjeblikket en politisk kamp for retten til
et ungdomshus, men Overborgmester Ritt Bjerregård fastholder at det er en
ret, man skal købe sig til.

”De har solgt vores hus, det mindste de kan gøre er at give os et nyt. Det
vil de ikke, og derfor kan vi kun kampen for Jagtvej 69”, siger Anja, fra
Ungdomshuset.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

....Hvis der nogensinde står en eller anden ildelugtende selvfed gymnasie-gøgler med metal i hele fjæset og blokere min vej på arbejdet skal jeg nok sørge for de får en på snotten.

Et typisk eksempel med hvad for nogle typer vi har med at gøre; diskriminerende, smålig, selvretfærdig, men ikke mindst klar til at bruge vold mod en ikke-voldelig aktion.
Det er politimentalitet i et nøddeskal og sådanne typer forstår kun militant selvforsvar. Bemærk: SELVFORSVAR!!!!

Den 16. december var der op mod tusinde demonstranter på gaden. Jeg
vil vende spørgsmålet rundt og spørge: Hvad ville der sket hvis politiet holdt behørlig afstand til demonstrationen og ikke låste demoen fast fra alle sider? Folk gik amok, da de blev presset sammen og der blev smidt tåregas.
Demonstranterne vidste godt det ville ske, og havde forberedt sig med deres kasteskyts.
Hvis derimod politiet lod demonstrationen fortsætte, ville ødelæggelserne i bydelen været minimale. Nogle knuste ruder og grafitti, ja, men begge parter ventede på kamp, og i dette tilfælde, som så mange andre, var det politiet der startede aggressionerne.
Lidt normal viden om hvordan et (ungt) menneske reagerer rent psykologisk ved at blive presset, ville være på sin plads når det gælder hele denne sag fra ende til anden...

Og til slut...
vold avler vold, og politiet er ikke just de bedste forbilleder for de unge mennesker.

Anonym sagde ...

Jeg har lige set i nyhederne, at unge fulde fyre slår og urinerer på hjemløse.
Jeg kan isåfald være sikker på at en fyr fra Ungeren aldrig ville finde på den slags. Til gengæld er jeg ganske sikker på at han vil give vedkommende fulde fyr en omgang tærsk og bagefter hjælpe den hjemløse op, sørge for rent tøj, etc.