1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

22 februar 2007

Den realpolitiske midlertidige løsning: Ungeren

Danmark er nedfrosset og tilsneet i commercialisering, individualisering, intolerance og mangel på solidaritet. Så koldt er klimaet i dag - og Ungdomshusets og støtternes kamp i de sidste mange måneder har bevist det til fulde.

Hvis Stevnsgade bliver opgivet kan vi se frem til en lang række husbesættelser i de kommende år. Næsten pr rutine. Magthaverne må synes det er prisen værd og have en politisk fornemmelse af at det er nødvendigt.... Vi kan se frem til at politiet fortsætter en intensivering af de nuværende skræmmetaktiker med den ide at færre unge skal tiltrækkes af ungdomsmiljøet. Dette bygger på den urealistiske ide, at det kan lade sig gøre at skræmme - og ikke snarere stålsætte - de unge. Denne kostbare proces vil fortsætte indtil det politiske klima i DK og i Københavns BR i særdeleshed ændres i en mere velfærdsorienteret og solidarisk retning. Og man kan håbe på at dette vil ske inden for en tidshorisont på 5-10 år!!

Mit bud på en løsning er på denne baggrund: Gå med på at lade Fonden købe Stevnsgade. Og begynd straks et arbejde på at få kommunen til at overtage/købe huset på de unges betingelser. Benyt alle kanaler og samarbejdsparter til at fremsætte dette krav om anerkendelse af Ungdomskulturen! Og bliv ved med at plage og irritere med dette rimelige krav.... Måske vil der opstå andre ungdomshuse hen ad vejen. Gennem det konstante pres vil der med næsten garanti opstå muligheder for et ikke-kommercielt, offentligt anerkendt og støttet ungdomshus inden for en 10-årig periode. Og den nuværende slugte kamel kan spyttes ud igen!!! Det er jo den politiske vilje, der mangler i øjeblikket. men den slags viljer kan trods alt ændres.

Held og lykke her og nu og især på længere sigt!!!

Ole

Ingen kommentarer: