
http://fomopob.pbwiki.com/
Forældre mod politibrutalitet.Vi er en gruppe forældre, der har dannet foreningen "Forældre mod politibrutalitet".
Vi er uafhængige af partiinteresser og arbejder ikke for at fremme specifikke politiske sager ud over vores mærkesag.
Foreningen blev dannet i september 2006 efter en række episoder, hvor bla vores børn var blevet behandlet dårligt og uretmæssigt anholdt i forbindelse med, at de deltog i lovlige demonstartioner og brugte deres grundlovsikrede ret til at udtrykke deres politiske meninger. Eksempelvis en demonstration i Hillerød mod Dansk Front i februar og i forbindelse med en demonstration for ungdomshuset i august. Vi oplever vores tilstedeværelse som nødvendig og berettiget. Vi oplever, at politiet på ubehagelig måde taler med summarisk disrespekt om os og vores børn. I modsætning hertil finder vi at vores børn er stærke unge, der taget stilling og har meninger om det samfund de lever i og om den politik, de ønsker, der skal føres ud i livet i Danmark. De har en grundlovssikret ret til at have disse meninger, og de fortjener respekt - ikke forfølgelse og straf!
Hvorfor danne en sådan forening? Og hvad skal den lave?
Det handler om det helt basale: Demonstrationer er i Danmark tilladt efter Grundlovens §79, hvor det hedder at, borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Dertil kommer en række bestemmelser i den lokale politivedtægt af mere praktisk art.
Vi har oplevet, at politiet i de senere år har ændret sin måde at overvåge og håndtere demonstrationerne på. Der synes at være forskel på politiets metoder, alt efter hvem, der demonstrerer: f.ex.behandles den almindelige ’pæne’ borger anderledes respektfuldt end unge, der måske har en lidt anderledes påklædning. Tolerancen over for de unges demonstrationer synes at være meget lav på en måde så man får mistanke om, at politiet leder efter påskud for at stoppe dem. Det mener vi selvfølgelig er helt urimeligt; de unge skal kunne demonstrere lige som alle andre, uanset hvike synspukter de demonstrerer for.
Endvidere ser politiets metoder ud til at indholde en god portion straf, som jo ikke er politiets beskæftigelsesområde, men domstolenes. Når politiet anvender sådanne arbejdsmetoder skræmmer det ikke kun vores børn, men også os som forældre. Vi mister tilliden og troen på at politiet kan være med til at sikre de grundlovsmæssige rettigheder for ALLE borgere i Danmark uanset eksempelvis udseende, køn og alder.
Det virker som om denne straf har som formål at skræmme de unge fra fremtidig deltagelse i demonstrationer. Politiet arbejder altså med en slags ´præventivt sigte´. Denne prævention udfolder sig allerede inden demonstrationerne, idet unge mennesker med et bestemt udseende chikaneres ved at blive stoppet af politiet rundt om i byen, blive visiteret og blive tiltalt med skældsord og grimme øgenavne.
Igen måske med det sigte at skræmme de unge fra deltagelse i bebudede demonstrationer.
I 2006 har vi især set en nydannelse, nemlig masseanholdelser under demonstrationerne, hvor de unge under meget ubehagelige omstændigheder bliver bagbundet med farligt stramme plasticstrips, bliver placeret bag hinanden i såkaldte ´futtog´, ofte i vandpytter eller snedriver for at maksimere ubehaget. Her får de lov til at sidde i timevis uden mulighed for at gå på toilettet og uden lægehjælp og medicin, hvis der er behov for det.
Der er utallige eksempler på at folk har tisset i bukserne, nogle har haft brækkede håndled andre lidt under klaustrofobiske angstanfald osv, uden hjælp og støtte fra omkringstående politifolk.
Eksempelvis under Hillerød demonstrationen, hvor den efterfølgende retsag førte til, at ca 150 demonstranter fik tildelt en erstatning på tilsammen ca 500.000 kr. Anholdelserne var altså ikke berettigede - og det er nærliggende at konkludere, at der her var tale om regulær straf, hvor man fra politiets side ser stort på omkostningerne ved det efterfølgende erstatningskrav. Formålet at skræmme demonstranterne syntes altså for politiets planlæggere at berettige denne statslige udgift og anvendelsen af udemokratiske metoder.
Ud over anvendelsen af knipler under anholdelserne på en måde som synes at overskride reglerne har I den senere tid også tåregassen fundet anvendelse som crowd-control af politiet. Et ikke ufarligt våben, der også omgærdes med strenge anvendelsesregler. Igen må man spørge om utidig anvendelse af disse våben er en del af politiets straffe- og skræmmetaktik?
Det kan være vanskeligt at bevise, at det faktisk er sådan man tænker i politiets indsatsgruppe - og højere oppe. Foreningens formål er at observere politiets fremfærd mhp at medvirke til at dæmpe brugen af denne slags metoder og afsløre, når de bliver brugt, samt samle mere systematisk viden om og dokumentation af mønstret i metoderne.
Denne viden skal naturligvis bruges til at påvirke debatten om politiet og demokratiets tilstand. Vi vil samarbejde med alle andre foreninger og privatpersoner, der arbejder med samme mål.
Ethvert demokratisk menneske i Danmark må tage afstand fra denne form for brutal straf. Mistanken går på, at politiets arbejdsmetoder på Christiania, der har været særdeles hårdhændede undertiden, har smittet af på de metoder der anvendes uden for Christiania.
Skræmmemetoderne fortsætter, når demonstranterne bliver anholdt.
Bagbundet med strips bliver de ofte hårdhændet behandlet, bliver anbragt mange i trange rum, venter i timevis på at få behandlet deres sager, tilkaldelse af forældre til ikke-myndige varer alt for længe, de bliver tiltalt på respektløs måde og undertiden behandlet med noget, der ligner tortur. Det skorter ikke på forhåndsadvarsler om anholdelsernes negative indfydelse på de unges straffeattester - en måde at skræmme de unge fra at deltage i demonstrationer af frygt for fremtidens jobmuligheder. Endnu en skræmmeeffekt, som kan begrunde politiets masseanholdelser. Desuden har en ny praksis udviklet sig efter Rødoveranholdelserne i November 2006 ved Faderkirken. Ved denne lejlighed blev de unge rutinemæssigt DNA-registreret. Også selv om anholdelserne ikke blev opretholdt. Må politiet det? Og hvad sker der med disse registreringer i fremtiden? Vi må forlange at de bliver destrueret!
Det er uhyre vanskeligt at efterforske politiets magtanvendelse, og det har i mange år været et problem, at politiet undersøger klager over sig selv. For tiden er det statsadvokaterne, der skal undersøge disse sager og det er almindelig kendt at stort set alle undersøgelser ender med frikendelse af politiet. Derfor er det godt at så mange har fået tilkendt erstatning i 2006 for uberettiget anholdelse - senest under ungdomshusdemonstrationen i september ved Dronning Louises Bro, men der var mange andre tilfælde af uberettigede anholdelser. Det er vigtigt at mange forskellige grupper arbejder sammen om dette dokumentationsarbejde mhp at fastholde politiet i en demokratisk udførelse af politiarbejdet.