Kære brugere!
Der har været mange utrolig spændende indlæg her på bloggen og tak til alle bidragsydere for en fantastisk indsats, med både politiske, filosofiske og kreative indlæg.
Det viser sig bare, at det tager altfor lang tid at downloade bloggen nu, og det skyldes, at der ligger utrolig mange indlæg med billeder og javascript, som gør at brugere med langsom forbindelse ikke kan åbne bloggen. Jeg vil bede alle som har lagt indlæg med store filer om at slette dem, eller lægge dem over på en anden blog.
Jeg vil også opfordre alle der har indlæg som ikke direkte vedrører situationen omkring Jagtvej 69 eller diskussionen omkring, om at oprette en egen blog som jeg kan linke til herfra. Dette fordi denne blogs formål handler om Ungdomshuset og situationen lige nu, primært baseret på informationer og diskussioner omkring emner som handler om nu og her.
Jeg vil også opfordre folk til at fatte sig i relativ korthed. Meget få orker at læse lange indlæg.
Og jeg har tidligere oplevet at folk føler sig sencureret på denne blog. Jeg ønsker derfor ikke sure miner og hademails/indlæg pga dette. På forhånd tak.
Jeg forbeholder mig retten til herefter at slette indlæg som ikke opfylder ovenstående kriterier, da jeg har oprettet denne blog til et helt bestemt formål, som kan læses i overskriften.
mvh
webmaster
Ingen kommentarer:
Send en kommentar