29 november 2006

kære kammerater!

Er ejendomsretten ukrænkelig?

Retten til ejendom er blandt de tidligste menneskerettigheder, og en af Grundlovens frihedsrettigheder. "Ejendomsretten er ukrænkelig", står der i Grundloven, men det har flere gange vist sig at være en sandhed med modifikationer.

I bogen "20 begivenheder der skabte Danmark" fortæller Dr.jur. et phil. Ditlev Tamm historien om den såkaldte lensafløsning i 1919, som knægtede ejendomsretten og så klart demonstrerede, at politik undertiden er krig med andre midler.

Ved et frokostsymposium den 4. december vil Ditlev Tamm diskutere, hvorvidt ejendomsretten stadig er ukrænkelig, ligesom han vil forklare, hvorfor den private ejendomsret en forudsætning for en effektiv beskyttelse af det enkelte menneskes frihed.

2 kommentarer:

  1. i halvfjerdserne opkøbte Brugsen Folkets Hus med henblik på at rive bygningen ned, dette blev dem forbudt fra statligt øjemed på baggrund af husets historiske betydning.

    Har dette slet ingen betydning for husets nuværende situation?

    Under alle omstændigheder syntes jeg virkelig at Kommunen er sluppet alt for let med hensyn til den konfrontation vi nu står overfor.

    SvarSlet
  2. Ja du har ret... man burde starte en underskriftindsamling mod BR's manglende ansvarlighed, mod og opfindsomhed. De virker handlingslammede, og de fleste jeg har snakket med er rasende på politikerne, selv om de ikke nødvendigvis sympatiserer særlig meget med eller kender til Ungeren! Og alle ryster på hovedet af politiet ... nogle føler de har sovet i lang tid og er vågnet op i en politistat?? Chokerende! Vi er en krigsførende nation bag om ryggen på de fleste, men er vi også de facto en politistat??

    BR burde starte en stor offentlig høring mhp at afgøre om en ekspropriation af Ungdomshuset har tilstrækkelig opbakning. Med deltagelse af professionelle på mange områder: pædagoger, socialrådgivere, læger, psykologer, jurister, arkitekter, kulturfolk og kunstnere og andre med interesse for byens udvikling, fagforeninger, udviklingsråd og hvad ved jeg. Og med efterfølgende folkeafstemning på nettet...Det er så mærkeligt, at alle meningsdannerne er tavse og det er op til en flok mennesker, der normalt ikke er synlige i debatten at råbe gevaldt, organisere
    sig og foreslå/skabe alternative muligheder! Jeg mener en ekspropriation er en helt relevant mulighed stadigvæk. Det er ikke engang blevet diskuteret af de ansvarlige.

    Jeg fornemmer Danmark som et land i dyb krise. Jyllandspostens tegninger var et eksempel og uhyggeligt, at reaktionerne udefra kom totalt bag på politikerne. Strukturændringerne og nedlæggelsen af amterne et andet eksempel. En formel ændring af landets opdeling uden faglige og saglige grunde. Ren højreideologi! Jeg frygter kaos, når kommunerne overtager en masse funktioner, de ikke har viden og baggrund til at håndtere. Krisen om Ungeren er endnu et symptom på krisen. De oppustede huspriser endnu et ... en ny regering kan få lov til at tage skraldet, når det økonomiske korthus ramler sammen. Og jeg frygter totalt kaos, hvis vi biver ramt af et terrorangreb oven i alt det andet!

    Kender nogen til parallele situationer i andre byer i EU fx, hvor politikerne har handlet og skabt løsninger på tilsvarende politiske, kulturelle, sociale problemer?

    Ole

    SvarSlet