1. marts 2007: en sorgens dag

1. marts 2007: en sorgens dag
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.
Det er en regelret løgn.
Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.
Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Men faktum er, at Ungdomshuset igennem alle år har besparet kommunen enorme summer, i form af den frivillige arbejdskraft og den sociale funktion huset har haft. Ungeren har fungeret som fristed for mange unge, som kommunen ikke kunne tage sig af.
Ungeren har også taget i mod socialt udstødte, som normalt skulle være på behandlings/pleje hjem, men som har fundet sig til rette og blevet en del af huset, på deres egne præmisser.
Huset og kulturen har været selvdrevet i mange år, kun financieret fra salg af øl og entre.
Strøm og vand har huset selv betalt.
Bedre løsning kunne kommunen ikke få, når det gjaldt om at placere unge utilpassede et sted.
Meget ballade har der ikke været inden de unge for alvor blev truede. Men det handlede ikke kun om et hus, det handlede om de unges identitet og eksistensgrundlag. Vi ser det alle steder i verden. Når mennesker bliver trængt op i en krog, bider de fra sig.
Denne krig er alene politikernes ansvar. De har til enhver tid pligt til at styre landet, så befolkningsgrupper ikke bliver sat op mod hinanden, eller skabe situationer som denne; at en privat ejer tjener enorme summer på at tryne en subsistensløs, men frugtbar kultur, der rummer flere tusinde unge mennesker. -Unge mennesker, som er en ressource i samfundet, er samfundets fremtid!
Ungeren har rummet så meget, både før det blev Ungdomshus, og de sidste 25 år.
Der er de mest fantastiske historier fra huset. Om mennesker der skaber noget sammen, et alternativ til resten af samfundet. Om unge menneskers liv, tanker, drømme og ideer. Her mødte unge mænd og kvinder hinanden, blev forældre og her mødes deres børn.
Generationerne førte traditioner videre.... Jeg har kun en ting at sige til politikerne:
TOTAL AFSKY!!!

17 december 2006

Trykkogeren eksploderede...


Så eksploderede trykkogeren.
Hvad kunne man forvente sig?
Vi ser det alle steder hvor mennesker bliver undertrykkede og ignorerede. Vi ser det alle steder i verden hvor levedygtige kulturer bliver trynet af statsmagten.
Danmark er et flertalsdiktatur og i denne styreform hersker ensretningstanken og angsten for alt det, der er anderledes eller for dem som vover at sætte sig op mod systemet.
Politikerne er styret af en højreekstremistisk sekt, som skal retfærdiggøre ejendomsretten.
Politikerne har begået løftebrud, de vasker deres hænder og sender politiet ud i gaderne med knipler og tåregas.
I 30 år har unge Københavnere kæmpet for et alternativt ungdomshus. Nu er vi tilbage igen, der hvor vi var. Historien gentager sig. Mennesket dummer sig igen og igen. Nu er 2,5 mill. som huset blev solgt for i sin tid allerede brugt på bekæmpelse af de unge. Det er en typisk amerikansk tankegang. I stedet for at hjælpe det irakiske folk økonomisk og få udryddet fattigdommen, bruger USA enorme summer på militær, fører krig uden FN mandat, blot for at kaste landet ind i en blodig borgerkrig. Saddam kunne være afsat på en langt mindre blodig måde, i samarbejde med irakere. Vi tror vores demokrati er den rigtige måde at tænke på og træder den arrogant og diktatorisk over hovedet på irakerne, da vi sidder med pengene og voldsapparatet. Hvor er vi bare kloge!
Ligeledes ville kommunen have sparet os for alle disse kampe hvis politikerne blot havde ladt de unge beholde deres hus og anerkende og støttet deres kultur.
Nu lader de økonomien bestemme, ved at sælge huset til højestbydende og derefter bruger de vold til at bekæmpe de unge. Hvordan kan man forlange at de unge skal møde samfundet på en fredelig måde? Vi skulle have været de unges forbillede, ved at finde politiske, fredelige løsninger. Ved at sige: fedt at der findes nogle unge, der tager initiativ og er selvstyrede. I er vores håb og fremtid, thi jeres drømme om et bedre samfund er noget vi kan lære af.
Jeg ville ikke at mine skattepenge skulle gå til bekæmpelse af de unge og ungdomshuset. Pengene skal da gå til renovering af bygningen, et nyt køkken, bedre elsystem i huset, osv osv. Og for al del, lad dem dog have lov til at demonstrere i gaderne og vise deres vrede, nu hvor de er blevet svigtet på det groveste. Men bliver jeg hørt? Nej for fanden. Jeg bliver først hørt når jeg går ud sammen med de unge og hjælper dem med at bygge barrikader.
Det er jo for fanden samfundets børn, ikke kun mine og dine børn. Lyt til dem, strek en hånd frem, anerkend dem, så vil I se at de er fredelige og gode mennesker, der har visioner om et bedre samfund end det vi har i dag, et samfund med mere frihed og retfærdighed. Frihed til at bestemme over sit eget liv, fri kultur, en bedre fordeling af goderne i samfundet, så ingen behøver være hjemløse eller fattige i Danmark. De unge i ungdomshuset er foregangskvinder og mænd for en politisk bevidsthed og kultur, som vi er rigtig mange der står 100% inde for. Derfor er der så stor opbakning til huset i befolkningen.
Danmark har en stor venstrefløj, der er ved at vågne op igen. Rundt på gymnasierne er de unge ved at blive politisk bevidste.
Med os har vi præster, kunstnere, fagforeninger, politikere, naboer, almindelige borgere, der alle støtter bevarelsen af Ungdomshuset. Vi er mange tusinde. Lyt til os og skab fred på Nørrebro!!!

Jeg undrer mig over at politikerne ikke kan bruge ekspropriationsmodellen overfor Faderhuset, når de i andre tilfælde gør det uden at blinke.
Vi har jo historien om den økologiske landmand der skal flytte fra hus og mark fordi flertallet har besluttet at der skal være golfbane på hans mark. Og hvad med motorveje og købecentre?
En svinestreg kan man godt lave med loven i hånden, men når det gælder bevarelse af ungdomshuset, er ejendomsretten hellig.
Men vi ved at kapitalkræfter vil bygge købecenter og underjordiske parkeringspladser på grunden Jagtvej 69. Beboerne i området vil hellere have Ungdomshuset. Og Faderhuset får aldrig et ben til jorden på Nørrebro. Så hvis folket skal bestemme, som det hedder sig i et demokrati, så bliver Ungdomshuset der hvor det er.
Et godt råd: Tag trykkogeren af varmen, inden den eksploderer.

De bedste hilsner
fra Onkel Kaare V.

16 december 2006

Basis for klage til ombudsmanden?



(Læst i BT): Christina D. Tvarnø fra Juridisk Institut på Copenhagen Business School siger til TV2 Lorry at: "den pågældende klausul fra 1982 gir det indtryk at Københavns Kommune har haft til hensigt at påtage sig det ansvar at give brugerne af Ungdomshuset et andet hus, såfremt at der skulle ske en rømning."

(den samme hensigt gentages 6. maj 1999 på BR-mødet, hvor Kultur- og fritidsudvalget pålægges at finde et andet sted til de unge...)

Men Socialdemokraternes gruppeformand Jesper Christensen siger at: "huset er solgt og er altså ikke længere kommunens og dermed er den gamle tilkendegivelse ikke relevant længere".

Men den holder ikke, mener advokaten, der har kørt sagen for de unge i Ungdomshuset: 

- Aftalen fra 1982 er stadig gældende og derfor er kommunen altså juridisk forpligtiget til at give de unge et andet hus, når rydningen finder sted efter nytår, siger Bjarke Madsen, advokaten, der har ført sagen om Ungdomshuset.

Det kan godt være BR nu tror, de har fået fred for Ungdomshuset efter den sidste uansvarlige afvisning af alt på mødet 14.12, men det hele vender sikkert tilbage ad retslig vej og bider dem i halen! De kan lige så godt indkalde til et ekstraordinært møde, gerne 24.12 og gennemføre en ekspropriation. Det bliver nemlig megasvært at finde et andet passende sted i København, så hvorfor ikke bare lade det gamle køre videre? Og hvad er de egentlig bange for i forbindelse med en ekspropriation? De undgår endda den hån, de bliver udsat for, når 'religiøse' Ruth sælger huset til Finansfolk bag Metro Runddelen byggerierne!

..... Hvis dette holder er der baggund for en klage over forvaltningen til Ombudsmand Gammeltoft-Hansen!

Ole


15 december 2006

TAK FOR FLOT DEMO!!!

STJERNEDEMONSTRATION FOR BEVARELSE AF UNGDOMSHUSET
Tre store demoer mødtes på Rådhuspladsen i torsdag, medens borgerrepræsentationen arrogant nedstemte venstrefløjens forslag om bevarelse af ungdomshuset.
Tænk at så mange mennesker ikke bliver hørt af politikerne.
Det er en katastrofe.
Rydningen af huset bliver kun et slattent symbol på en brutal statsmagt.
For det er vores hus
og ingen andre skal have lov at røre det, andet end alle os som kun vil det godt.
Vi opfordrer alle til at nægte at udføre kommunens beskidte ødelæggelse af huset.
Nægt at udføre arbejdet,
håndværkere, nedrivningsarbejdere og politifolk!
For demokratiet har fejlet.





Savage Rose i Ungeren



Savage Rose spillede i Ungeren i onsdags.
Det var en gribende konsert.
Huset var fyldt med mennesker.
Vi varmede hinandens sjæle
Vi sang alle med til "I kan ikke slå os ihjel"
og "Kringsat af fjender"
Et unisont kor af stemmer
Historiens vingesus
Hjerterne i brand
Følelserne i kog
Tårene trillede.
Annisette var så smuk og stærk.
Vi kan ikke forstå at dette ønskes udraderet.
Dette er jo liv.
Det er kærlighed.
Det er sammenhold.
Det er en stor og mægtig følelse.
Ungerens historie bærer med sig de mest intense og smukke oplevelser
man ikke kan få på samme måde andre steder.
Således også denne aften.
Unikt.
Med smukke Annisette
og Savage Rose.
Vi savner Thomas.
Pas godt på jer selv, for vi går en hård tid i møde

KRINGSAT AF FJENDER
Kringsat af fjender
Gå ind i din tid
Under en blodig storm
Vi dig til strid
Måske du spø’r i angst
Udækket, åben
Hvad skal jeg kæmpe med,
Hvad er mit våben?

Her er dit værn mod vold
Her er dit sværd
Troen på livet vort
Menneskets værd
For al vor fremtids skyld
Søg det og dyrk det
Dø om du må, men
Øg det og styrk det.

Stilt går granaternes
Glidende bånd
Stands deres drift mod død
Stands dem med ånd
Krig er foragt for liv
Fred er at skabe
Kast dine kræfter ind
Døden skal tabe

Ædelt er mennesket
Jorden er rig
Findes her nød og sult
Skyldes det svig
Knus det i livets navn
Skal uret falde
Solskin og brød og ånd
Ejes af alle

Dette er løftet vort
Fra bror til bror
Vi vil blive gode mod
Menneskets jord
Vi vil tage vare på
Skønheden, varmen
Som om vi bar et barn
Varsomt på armen

I KAN IKKE SLÅ OS IHJEL
(fra Christianapladen 1976)

I har slået med knipler
I har truet med våben
I har prøvet at stoppe
Jeres egne børns råben
I kan komme med hjelme
Og hule paragraffer
Men I burde snart ku' indse
At det er jer selv I straffer

I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
Vi er en del af jer selv

I holder på magten
Og støtter det I kender
I kæmper jeres kampe
For at vinde nye stemmer
Låser vore døre
Med sikkerhedskæder
Vi er mennesker som lever
Ler og kæmper mens vi græder

I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
Vi er en del af jer selv

I kan sætte os i fængsel
Og fjerne os fra verden
I kan sætte detektiver
Til at følge vores færden
I kan splitte alt med bomber
Lægge hele verden øde
Er det os eller er det jer selv
I er bange for at møde

I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
I ka' ikke slå os ihjel
Vi er en del af jer selv

3 friske damer på rådhuset



I torsdags gik 3 Midaldrende damer i aktion under
Borgerepræsentationens møde på Københavns Rådhus.
Medlemmer og partier fra venstrefløjen havde stillet 3 forskellige
forslag omkring bevarelsen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Umiddelbart efter forslagene blev nedstemt af Borgerrepræsentationen,
kastede de 3 Midaldrende damer konfetti ud over forsamlingen og råbte
`Det er vores Ungdomshus!!`
Rådhusets vagtpersonale og flere civile betjente greb omgående ind og
førte temmelig hårdhændet de højt skrigende damer ud af Byrådssalen og
ned gennem Rådhuset. Deres navne blev registreret og de blev
eskorteret ud af bygningen.


Vi Ses... I ungern

14 december 2006

NY HJEMMESIDE DER SAMLER GRUPPERNE

Hej alle,
vi er nogle stykker som snakker om at lave en ny hjemmeside som samler ALLE grupper der arbejder for bevarelse af ungdomshuset. I forbindelse med samling, vil vi gerne mødes i Ungeren i morgen kl. 16 til et formøde. Alle dem fra de forskellige grupper er velkomne til at dukke op.

Det nyeste skud på stammen er "Pensionister for Ungdomshuset".
Vi hilser initiativet velkommen.
Er der nogen der ude, som har kontakt til denne pensionistgruppe? Dem skal vi jo også have med...

Hvis der er en der ude, som er god til websider, og gerne vil hjælpe med en sådan side, så kontakt Idun på ffungeren@yahoo.dk.
Jeg arbejder helst med html og Dreamweaver.

Hjemmesiden skal rumme alle eksisterende grupper, samt nye grupper, der skal være links til deres hjemmesider, samt debatforum, nyheder og indlæg.

Indtil videre er vi:

Ungdomshuset
Gruppen af gamle aktivister
Forældre for Ungeren
Ikke-Volds-Initiativet
Borgergruppen Pro Ungdomshuset
Forældre mod Politibrutalitet
Pensionister for Ungdomshuset
Naboer til Ungdomshuset
Christiania
Vesterbo loves Ungeren

grupper der er ved at dannes:
kunstnere for ungdomshuset

-Hvis jeg har glemt nogle, så sig endelig til.

Ungdomshuset bli'r uanset hvad I si'r
I ka' slå og slå men vi blir fler' og fler' der si'r:
UNGDOMSHUSET BLI'R!!!!

mvh
Idun

13 december 2006

Til Hanne Bech Hansen

Hei Hanne B Hansen.

Inspirer til dialog. Volden hjelper ikke.

Og til dere som underviser på politiskolen!

Er det ikke på tide å se på undervisningen?????
Jeg bare spør. Etter å ha studert en del videooptak opp igjennom årene av politiet og etter å ha sett dem i aksjon flere ganger der de bare denger løs i noe som ser ut som irrasjonelt vrede på folk som sitter/ligger/ står rolig. så må jeg bare spørre:

1) Hva slags krav stilles det til studentene for å bli praktiserende politi?

Det kan nesten virke som om undervisningen kun består av at en skal være god i styrketrening,benkepress og stafettløp så kan man så bli en politibetjent.
Jeg vet at det ikke er så enkelt, men utifra de handlinger politiet stadig gjentar i stressede situasjoner så sitter jeg virkelig å undrer på hva dere egentlig lærer dem på studiet? Her er det klart noe som mangler i undervisningen!

"Den flotte fysikken duger ikke til noe,hvis man ikke har det stabilt i hodet" i konfliktsituasjoner.
Vold er ofte konsekvensen av egne uoppgjorte problemer,reddsel,projeksjon, agresjon, fortvilelse, kommunikasjonssvikt,maktfølelse etc. Og det gjelder ikke bare menn, kvinner kan da også bli voldelig.

2) Hva slags krav stiller dere til studentenes mentale helse?

Alle som ønsker å jobbe/jobber med mennesker bør selv gå i terapi for å ordne opp i egne problemer før man kan sertifiseres til å jobbe med andres. Dette gjelder enten man er lege, omsorgsarbeider,psykolog, hjemmehjelper,politi etc. Alle har godt av selvinsikt. Det er ikke flaut og teit å gå i terapi. Alle mennesker er bare mennesker å det vil si alle har eller vil få et eller annet å stri med i livet. Så om det ikke er krav med terapi, så håper jeg da inderlig at det blir. Det er ikke fedt med mennesker som tyr til uberegnlige hendelser i negativ forstand, spesielt ikke når de er i uniform. Ja, de er kun mennesker de å, men alikevel Terapi skader ikke.

3) Hvordan blir studentene lært opp til å komunisere?

Feks: Politiet er sjeldent flinke til å lytte på hva folk har å si vilket kan
skape fortvilte,unødvendige situasjoner som foreksempel: "Sier du ikke hvem du
er så blir du satt i fengsel" Altså en trussel. Skremselspropaganda. Dårlig
utgangspunkt for en åpen dialog og en god komunikasjon til en konstruktiv løsning. (Kanskje et dårlig eksempel, men alikevel)

Eller et annet eksempel. Som var et typisk eksempel på komunikasjonssvikt:

"Ina"har vært på byen og var så litt beruset men ikke for meget. Hun sier til sine venner at hun må av sted for hun føler seg ikke vel og hun er trett. Hun går langs bilveien hjem og begynner at føle seg kvalm og svimmel så hun sjangler vel kanskje ekstra. En politibil plukker henne opp og sier at hun er for full til å dra hjem så de tar henne med til politihuset der hun blir lagt i fylle arresten. Hun utrykker selv at hun føler noe er galt å at hun trenger en lege, men politiet gidder ikke å høre, viser henne kun fingeren å sier at hun er for full. Hun gråter å ber sårt om hjelp, men får det ikke. Neste dag når politiet kommer så ligger hun død.

Altså??? Hvor var Kommunikasjonen??? De som var på tjeneste ble suspandert.

4) Hvordan lærer studentene at de skal reagere i en konfliktsituasjon?
Gå til angrep? Koste hva det koste vil...........
(Nøkkelen til bedre relasjoner med andre mennesker er såkaldt " rene møter" men det kan man ikke oppnå uten å ha jobbet med seg selv og uten annleg til å kartlegge mer eller mindre hva som er ens egne problemer og hva som er andres problemer i feks. en konfliktsituasjon. Det er et tungt men nødvendig og oppnårlig arbeid hvis man bruker tid på det. Det skader ikke å ha jobbet med seg selv, være trygg på seg selv, bli kjent med hvordan man reagerer under press, i konfliktsituasjoner.)

Jeg undrer stadig på hva politiet ser,tenker,føler når de går til angrep slik de ofte gjør med fult utstyr mot mennesker som ikke har noe beskyttelse?
Føler de redsel, vrede, glede, gruppepress,stolthet,nervøsitet,borgerplikt,jobbplikt?Når de møter motstanderne ,hva ser politiet? En gjeng med udyr som man bare kan slå ned? Fiender? Idioter? Hva tenker de når de ser sine motstandere? Få vekk idiotene? Nå må vi forestille oss noe vi blir vrede av også projeserer vi det over på motstanderen for å få "kamplysten" i gang?

Evnt. slår løs på motstanderen fordi han "ligner" på den slemme far som kanskje har slått hans mor da han var liten. Altså et "urent" eller "skittent" møte med andre mennesker.Det er viktig å se på at alle mennesker før eller siden vil komme i en realsjon opptil flere ganger der man har et (kaller det bare) "skittent" møte med et annet menneske. Altså at man gir det menneske man møter et annet "ansikt" eller en "maske" som ikke er dens eget, men som man har gitt det mennesket fordi det med sitt ansikt,stemme,væremåte vekket feks en vrede og kanskje et minne om noen man kanskje tidligere har møtt som man ikke så godt kan like.

Ok, nok om det. Hilsen bekymret.

STOR STJERNEDEMO I DAG!!!!

VI SKAMMER OS IKKE!!!

"I skulle skamme jer" er der en debatør her på bloggen der skriver.
Det eneste jeg skammer mig over er at politikerne her i landet gør alt for at ødelægge en blomstrende og vigtig kultur der har eksisteret i over 24 år. Jeg skammer mig over at kommunen ikke værdsætter unge mennesker der har et initiativ og som tager et politisk standpunkt til det samfund vi lever i. Jeg skammer mig over ensretningen og småligheden der hersker i samfundet, skammer mig over de grådige og spekulative markedskræfter der får lov at regere medens der bliver flere og flere fattige og hjemløse i samfundet.
Jeg skammer mig over homofobi, sexisme og racisme, flere og flere voldsepisoder i samfundet, krigen i Irak, miljøpolitiken, asylpolitiken, korrupte politikere, diskriminering og forsøg på udradering af alt der er alternativt og anderledes. Der er altfor meget at skamme sig over i dette samfund, og jeg er stolt over at der findes en gruppe unge der kæmper for et alternativ, der er baseret på nonprofit og solidaritet.
Kampen om ungdomshuset vil altid være en ulig kamp, hvor kapitalen og politimagten er på den ene side og unge mennesker der blot ønsker at blive accepteret og have deres kultur i fred på den anden side.
Det er jer der skulle skamme jer for ikke at lade de unge få lov at være unge og have deres kultur.
Hvis de havde fået lov at have deres hus i fred, ville der ALDRIG kommet til denne ballade. Det er jer der er voldelige. De unge svarer kun igen og kæmper for det de tror på. Det er jer der tvinger de unge til at forsvare sig, det er jer der tvinger dem til at anvende vold for at blive hørt.
De unge har forsøgt alle fredelige midler gennem tiderne, men de bliver ikke hørt og kun mødt med politiets vold.
Det er et sygt samfund.
Det er jer der burde være forbilleder for unge mennesker, være åbne og frisindede og ikke-voldelige. Men I beviser det modsatte, hvordan kan I så forvente at de unge skal handle anderledes?
Jeg er træt af jeres forbandende smålige kævleri om ejendomsret og demokrati.
Salget af ungdomshuset var ikke demokratisk på nogen måde, så allerede der har demokratiet fejlet og det skal der rettes op på. Det er ikke de unges skyld eller ansvar. Det er politikernes.

Mødet med Hanne Bech Hansen


Sakset fra paagaden.dk, skrevet af Martin Lindblom:

Forældre appellerer til politiets fornuft
13. Dec 2006
Med beslutningen fra Faderhuset om at afvise endnu et købstilbud på ejendommen Jagtvej 69 er frygten for voldsomme konfrontationer i forbindelse med en rydning vokset. Mandag den 11. december forsøgte en forældregruppe omkring Ungdomshuset at tale fornuft med politidirektør Hanne Bech Hansen. De mener, at deres børn bliver udsat for unødig vold og ydmygelser fra politiets side.
Udenfor øsregnede og stormede det iskoldt, men i Parolesalen på Københavns Politigård var der lunt og rart, kaffe på kanden og klejner på bordet.

Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen trykker hånd og tager venligt imod sine gæster. Det er en blandet gruppe af forældre til aktivister i Ungdomshuset på Jagtvej samt et par gamle aktivister fra dengang huset blev overdraget i 1982.

De er mødt op til et såkaldt dialogmøde om deres konkrete bekymringer for den forestående rydning af Ungdomshuset og for at fortælle om de generelle oplevelser de har haft med politiets magtanvendelse overfor de unge. De har en række forslag med til politidirektøren og en billedserie, der skal illustrere, hvad det bl.a. er, de er utilfredse med.

Parolesalen, hvor mødet finder sted, er et mørkt aflangt rum, der minder om en blanding af en tempelridderborg og et bibliotek. Langs væggene er bogreoler, der domineres af juridiske årbøger, der går flere hundrede år tilbage, men der er også plads til et eksemplar af den erotiske roman Fanny Hill ved siden af Kampen om Byggeren, Ligbrændingens historie i Danmark og Freuds Psykoanalyse.

Flådeeg og fjendebilleder
Hanne Bech Hansen byder velkommen med en redegørelse for Parolesalens daglige funktion som møderum og en anekdote om det fem meter lange bord, der er fremstillet af såkaldt flådeeg, som blev plantet efter englændernes tyveri af den danske flåde i 1807.

Og så går snakken i gang. I godt halvanden time fortæller forældrene om deres oplevelser og bekymringer for deres børns helbred og de demokratiske rettigheder til at ytre sig på forskellig vis. Hanne Bech Hansen lytter og kommenterer venligt og imødekommende, men uden at gå ind i de enkelte sager og eksempler.

Om hendes motivation for at mødes med repræsentanter for Ungdomshuset siger hun:

– Man skal altid prøve at snakke sammen. Det er sværere at opretholde et fjendebillede af folk, man har talt med, end hvis man aldrig har talt med dem. Det gælder for så vidt alle.

Og der er ikke nogen tvivl om, at politiet kommer til at rydde Ungdomshuset, hvis der ikke findes en anden løsning, understreger Hanne Bech Hansen.

– Den her situation er ikke vores »ønske kop te«, for at sige det lige ud. Vi synes jo også det er en pokkers opgave. Men hvis huset ikke bliver solgt, så skal de unge mennesker ud. Men der må ikke være nogen, der kommer til skade, hverken politifolk eller de unge mennesker.

Imødekommende, men afvisende
Selvom politidirektøren flere gange i løbet af samtalen forsikrer om, at hun hører, hvad forældrene siger og lover at bringe det videre, følger hun samtidig sin egen dagsorden for mødet, der handler om at få forældrene til at holde deres børn væk fra den kommende konfrontation.

Og hun afviser med professionel mine det ene udsagn efter det andet om fysiske og psykiske overgreb på demonstranter, graffitimalere og unge »autonome«.

Da en forælder på et tidspunkt giver udtryk for, at der blandt mange af de menige betjente er en udpræget modvilje mod de unge i Ungdomshus-miljøet og andre, der ser anderledes ud, afviser Hanne Bech Hansen det blankt:

– Det tror jeg nu ikke, de har. Den med at betjentene skulle have noget imod dem, den køber jeg ikke, lyder det prompte.

»Hold din kæft!«
Men så fortæller en af de tidligere aktivister fra Ungdomshuset – der senere er blevet aktiv igen med diverse kulturtiltag i huset – om et aktuelt overgreb mod ham selv:

– Jeg stod på Nørrebro Runddel, da jeg blev anholdt og kastet ned i noget grus af fire betjente. Jeg spørger, om jeg er anholdt og de svarer ja, og jeg svarer, at jeg ikke gør modstand. På det tidspunkt er jeg vist nok anholdt for at sige tre ord.

– Jeg ligger med hovedet nede i gruset, mens de brøler »navn og adresse«. Jeg svarer at de nok skal få oplysningerne, når jeg kommer op at stå – og så er jeg pludselig anholdt for ikke at oplyse mit navn.

– Jeg får håndjern på og bliver meget brutalt ført over til en politibus. Vidner på stedet siger efterfølgende, at det ser meget voldsomt ud. Ved bilen bliver alle vidner skubbet væk, og jeg bliver bedt om at sætte mig på knæ.

– Jeg er i håndjern og håndlås (en yderst smertefuld teknik, hvor betjenten presser arrestantens hånd fremover, red.), og bliver nu bedt om at kravle på mine knæ op ad trinene i bussen og derefter hele vejen ned i bussens bagende.

– Da jeg ikke kan komme længere og spørger, om jeg ikke bare skal sætte mig på et sæde, lyder svaret: »du skal holde kæft og gøre som der bliver sagt«.

– Da jeg ikke kan komme længere, sætter en betjent sig oven på mig og låser mit hoved fast mellem hans støvler. I det næste kvarter bliver de ved og ved og ved med at presse min hånd forover.

– Når jeg mindeligt beder dem om at lade være, bliver jeg hånet, kaldet ynkelig og verbalt ydmyget på alle måder. Under afhøringen brød jeg sammen og jeg har haft mareridt om oplevelsen. Jeg har klaget over episoden, men den er blevet afvist.

For første gang i samtalen tøver Hanne Bech Hansen, og stiller spørgsmål til episoden:

– Hvor lang tid er det siden? Har du klaget? Hvad siger statsadvokaten, spørger politidirektøren, og virker oprigtigt påvirket over, hvad hun har hørt.

Hold børnene hjemme
Og historien følges op af andre eksempler på og fotos af unge med kvæstelser i ansigtet.

– Jeg har set unge teenagepiger falde for kniplerne, og det er sket adskillige gange, så der må være en brist i jeres strategi, lyder en kommentar da Hanne Bech Hansen forsikrer om, at politiet til hver en tid afpasser magtanvendelsen efter situationen

– Jeg har set folk, der flygter i panik og bliver jagtet gennem gaderne, flået ned og lagt i benlås, selvom det med garanti ikke er dem, der har gjort noget.

Det er et eksempel, politidirektøren kan bruge:

– I de situationer, der udarter sig, har folk forskellige grænser. Nogen gør passiv modstand, nogen råber lidt op, nogen er lidt uartige. Men så er der altså også nogen, der er indstillet på at gå noget hårdere til den. Jeres børn bliver på en eller anden måde blandet sammen med dem, lyder forklaringen på, hvorfor ikke-voldelige teenagere risikerer at blive ramt af politiets knipler.

Af samme grund opfordrer Hanne Bech Hansen endnu engang forældrene til at holde deres børn hjemme. Men selvom en del af forældrene gerne ville, må de samtidig erkende, at det er umuligt.

– Vi kan jo ikke låse dem inde eller brække deres ben, som en af dem siger.

Fortsat kontakt
Audiensen er ved at være forbi. Hanne Bech Hansen har fået en række konkrete råd til, hvordan politiet bør opføre sig både i konfliktsituationer og i hverdagen. Forældre mod politibrutalitet fortæller, at de til bl.a. den store Ungdomshus-demonstration den 16. december vil iføre sig grønne veste, overvåge politiets opførsel og filme, hvad der foregår.

Hanne Bech Hansen takker for mødet, og parterne aftaler at holde kontakten og eventuelt mødes senere på måneden for at udveksle erfaringer om, hvad der er gået godt eller galt.

Udenfor er vejret fortsat mistrøstigt, men forældrene har fået tændt et lille håb om, at politiets leder vil understrege betydningen af et »voksent« politi overfor sine kolleger. Da den højre-kristne sekt Faderhuset dagen efter mødet afviser enhver snak om at sælge, rykker den truende konfrontation et stort skridt nærmere. Og vigtigheden af forældrenes råd skærpes.

Bekymret far i Norge siger:

jeg har lest Ruth Evensens tale:
"Nørrebro kan i løbet af få år udvikle sig til en heksekedel af ekstreme kræfter, hvor jungleloven hersker, og kun de stærke overlever..."
Hun representerer jo selv kapitalismens jungellov hvor kun de stærkeste overlever med loven på sin side, voldsmidlet er kapital.
Nåvel. Håper dere har en strategi som ikke medfører blod og tap av liv.
Kjell

LUCIA OPTOG I DAG 13. DEC. FOR UNGEREN!!!


LUCIA OPTOG
for ungdomshuset*

Opråb: Lucia Piger For Bevarelse Af Ungeren

Mød op Onsdag d. 13. december klokken 19
i Ungdomshusets baggård


Optakt: Vi mødes mandag d. 11 december klokken 19 og øver santa sangen
Medbring:
Syltetøjsglas, fyrfadslys, hvide klæder

ps.: NEJ du må ikke være bruden**

men Drenge må altså også godt være med*

Send Videre

12 december 2006

HVAD MEDIERNE ALDRIG FORTÆLLER...

Hvorfor blev brugsretten til huset indraget?
-Fordi Ungdomshuset havde været udsat for en brand. Fordi kommunen vurderede at det ville blive for dyrt at renovere, og at huset nu var uegnet til ungdomshus.
Hvad gjorde de unge?
-De sørgede selv for at skaffe penge og reparerede selv skaderne efter branden. Nu var huset igen klar til brug.
Hvad gjorde kommunen?
-De solgte huset.

Underlig, at dette vigtige aspekt, som efter min mening er sagens kærne, ikke er blevet belyst i medierne?

OG TIL ALLE DEM DER SKRIVER HER INDE, SOM ER MODSTANDERE AF UNGDOMSHUSET:
DET HANDLER OM KULTUR OG POLITIK OG IKKE OM LOV OG RET!!!!

Så kom afgørelsen


Ruth Evensen har valgt at ikke sælge Jagtvej 69 til fonden for 11 mill. kroner.
Dette meddelede hun i dag på en pressekonference.
En ting er at hun er direkte skyld i al den smerte dette medfører. Hun kan vaske sine hænder som Pontius Pilatus og lade Jesus korsfæste. Hun selv vil føle sig skyldfri. Men det værste ved denne sag, er at hun er en del af et politisk spil, der har kørt siden politikerne solgte ungdomshuset. Det er her fejlen skal findes, men det er Ruth Evensen som har magten over politikerne. Nu er det politikernes ansvar at tage magten tilbage og ikke lade et helt samfund styres af en højreradikal fanatisk kristen sekt.
Det, der er hovedproblemet i denne sag, er at kommunen har valgt at undertrykke og hetze en vigtig gruppe i samfundet, og det hører ikke hjemme i et demokratisk samfund. At denne gruppe er vores unge og børn, gør det ikke bedre. Vores samfund har til opgave at værne om borgeres rettigheder til at udøve deres kultur, og ikke sætte samfundsgrupper op mod hinanden. Når dette sker, går vi på siden af den demokratiske ånd, og det var det, der skete, da ungdomshuset blev solgt over hovedet på de unge, alle husets mange tusinde brugere i ind og udland samt bydelens borgere.
Der er sket en uret og uretten bliver klarere når nøglen til fred og fordragelighed bliver overdraget til et menneske, der vil gøre alt for at ødelægge livet for tusindvis af andre mennesker.
Det handler ikke længre om ungdomshuset, det handler om hvad for et samfund vi vil have. Det går meget dybere og påvirker vores ret til at lade vores kultur blomstre og til være forskellige. At vi har et samfund der accepterer og fremelsker mangfoldighed, for kun da, kan vi tale om et rigt samfund. Vi lever i et samfund hvor penge styrer interesserne og dermed også magten. Det er nu vi mere end nogensinde har brug for steder som er selvstyrede på nonprofitbasis. Det er netop i et miljø hvor grådighed og konkurrence ikke står på dagsordenen, at man stadig kan finde dyrbare værdier som solidaritet, omsorg, uselviskhed og idealisme. Og den er for alle som vil være med.
Forunderlig nok ser vi at flere og flere vil være med. Huset har været velbesøgt i en grad vi aldrig har set før. Det er mere end hvad Faderhuset kan stille op med. Underskriftsindsamlingen for ungdomshuset er oppe på over titusinde, huset har fået støtte fra forfattere og musikere, fagforeninger, politikere og en masse almindelige borgere over hele landet.
Det handler om andet end at de unge smider med brosten. Det handler om noget meget mere principielt; retten til at være anderledes og blive taget alvorlig! Politikerne skal sætte Ruth under politisk pres nu. Politikerne skal tage ansvar og rydde op efter forgængernes stinkende efterladenskaber.
Til Ruth vil jeg sige,
Du holder en hel befolkning som gidsler i denne sag. Du står med nøglen til løsningen. Dit korstog skaber kun smerte og vold. Mennesket er til for at skabe fred og frihed for hinanden. Du beviser det modsatte. Besind dig nu. Sælg Jagtvej 69 til fonden og lad de unge være i fred.

Idun Varvin

2 Panodiler og en halv Pelikan



Det er sgu sejt at bo i Ungern for tiden. Som ham der havde lovet at hjælpe os med at hænge gavesløjfen op på huset 7. dec. Vi vækkede ham ved 13:30 tiden, han havde haft nattevagt. Han fik en spand kaffe og 2 panodiler, og lidt efter stod han med en skruemaskine på toppen af en lang stige i pissende regnvejr og stiv kuling. Sløjfen blafrede vildt rundt, nogle folk lå med reb oppe på taget, men det lykkedes at få den sat fast. Godt gået.

Dæmonen løs i København


I disse dage holder Moses Hansen bøn udenfor Christiansborg hver aften fra kl. 18-22.
Vi håber Gud hører ham og overbeviser Ruth om at fred og fordragelighed for alle kun opnås ved at hun sælger Jagtvej 69 til fonden.

Møde med Hanne Beck Hansen, mandag 11. dec.

Klik på overskriften og læs artikel i politiken.
Forældre opfordrer politiet til besindighed

En gruppe forældre med forskellig forbindelse til miljøet omkring
Ungdomshuset mødtes i dag med Københavns politidirektør
Hanne Bech Hansen.
Blandt de fremmødte var medlemmer af foreningen Forældre mod Politibrutalitet, Forældre for Ungdomshuset, Ikke-Volds-Initiativet samt tidligere Ungdomshus-aktivister fra overdragelsen af huset i 1982.

På mødet blev politidirektøren konfronteret med de oplevelser, vi både
personligt og som forældre til unge i og omkring Ungdomshuset på Jagtvej
har haft med politiet i forskellige situationer, og som vi frygter kan
være med til at forværre konflikten omkring en eventuel rydning af
Ungdomshuset.

Politidirektøren redegjorde bl.a. for politiets strategi om en ”afpasset indsats”,
dvs. at afstemme magtanvendelsen i forhold til situationen.

De tilstedeværende forældre opfordrede kraftigt til, at det ikke kun blev ved intentionen, men at strategien også udøves i praksis af de betjente, der kommer til at møde de unge på gaden.

Mødet blev afholdt i en positiv og imødekommende stemning, og selvom Hanne Bech Hansen naturligvis hverken kunne kommentere på de konkrete eksempler, der blev givet på politibrutalitet eller den medbragte billeddokumentation, lovede hun, at både vores bekymringer og råd er blevet hørt, at det gjorde indtryk på hende og at hun vil lade det gå videre.

Til mødet havde vi medbragt følgende nedskrevne punkter, som
politidirektøren fik overrakt:

* Vi vil gøre opmærksom på politiets brutale opførsel og den misbrug af
magt, der manifesterer sig ved anholdelser og demonstrationer. Bl.a. brug
af knipler mod forsvarsløse demonstranter, at presse menneskemængden med skjoldene, at jagte folk unødigt i gaderne, samt ydmygende og brutal
behandling af anholdte (benlås, presse arme hårdt bag på ryggen, verbale
trusler, sidde ovenpå demonstranter, presse deres hoveder ned, lade
demonstranter sidde på asfalten, så de bliver kolde eller er nødt til at tisse i bukserne, etc.)

* Vi vil gøre opmærksom på, at der i politiet er mennesker, der blander voldsomme og aggressive følelser ind i arbejdet og derfor handler uprofessionelt i forhold til den opgave, der skal løses.

* Vi vil gøre opmærksom på, at der foregår tortur og nedværdigelse under anholdelser, samt at politiet har en forudindtaget negativ holdning til de unge og andre borgere på bl.a. Nørrebro, og dette giver sig udslag i nedladende og aggressiv talemåde og behandling af borgere.

* Vi vil opfordre til, at der bliver foretaget en intern undersøgelse af det psykologiske klima indenfor politiet, intern mobning, skabelsen af et fjendebillede, opgejling og manglende psykologisk indsigt og viden om konflikthåndtering.

* Vi vil meddele vores bekymring vedrørende de næste demonstrationer; at de unge har en masse vrede der er svær at styre, og at politiet derfor skal holde en large profil for at undgå en optrapning af konflikten. Dette gælder også andre tilfælde, hvor politiet kunne have valgt at spille en mere defensiv rolle.

Forældrene og politidirektøren aftalte ved mødets afslutning at holde kontakten og eventuelt mødes igen for at udveksle erfaringer i forbindelse med de kommende demonstrationer til forsvar for Ungdomshuset.

11 december 2006

Ruth sidder med nøglen til løsningen


Tirsdag d. 12. dec. bliver en afgørende dag.
Ruth Evensen holder pressemøde med hendes endelige afgørelse om hvorvidt hun vil sælge til fonden eller ej.
Vi holder alle vejret og håber vi kan ånde lettet op.

læs mere ved at klikke på overskriften og du kommer direkte til tv2 lorry.

10 december 2006

Faderhuset og Jagtvej 69

"Sorte Snog", har skrevet en kommentar her på bloggen:
"Faderhuset har pantsat huset for indtil videre 1.950.000kr
bla. i Scan-Invest KS, så spekulanterne har allerede fingre i ejendommen. "
http://www.scan-mortgage.dk/
(Klik på overskriften og du vil komme direkte til deres hjemmeside...)

Er det nogen der har et bud på hvad dette betyder og om det har indvirkninger på et eventuelt salg af huset til fonden?

Man hører rygter om at Ruth Evensen er ved at flytte sin familie til Norge, pga sygdom i familien.
Hun er ved at afvikle sine ejendomme. Hvad kan det betyde for et evt. salg af Jagtvej 69?

Ungeren længe leve!!!!




Jeg vil takke alle for en fantastisk dag i Ungdomshuset, da de i lørdags holdt Åbent Hus.Det var sjovt at se så mange mennesker i huset, der måske aldrig tidligere har sat sine ben der.
Underholdningen var for enhver smag; dagen startede med et brag af vilde trommerytmer udenfor huset i den blege decembersol. Der rungede i passagen og rytmerne nåede måske frem til enkelte sure naboers hjerter og løsnede lidt for deres indbidte vinterharme.

I baren blev de 500 voldpsykopater blæst op på det store lærred til en sal fyldt af nysgerrige tilskuere, medens unge graffitimalere boltrede sig frejdigt og kreativt på Aldis facade i passagen. Senere fulgte en gribende onewoman-monolog oppe i salen, efterfulgt af den lille mand i trapezen og andet fremragende gøgl med Mugge og Ulla.

Senere på aftenen var der høj stemning i salen, efter en herlig, sensuel mavedans, var der stående applaus til den rytmiske og aldeles charmerende jonglørduo, der lavede en formidabel forestilling inden aftenens ultimative højdepunkt gik på scenen; Channe Nussbaum og Klezmophobia.



Her blev der spillet og truttet og der blev danset kædedans, så sveden drev og Channe var formidabel og dejlig, en rigtig klezmer-rockmama. Som de sagde, "det er sjovere at spille i ungeren end på D'Angleterre..."


Jeg var overvældet af endnu et fantastisk arrangement i ungeren, jeg følte mig beriget af det overskud der blomstrer i det slidte gamle hus. Ungeren er mit hjertebarn. Ungeren lenge leve!!!




master