03 marts 2007

Folkets Hus udsat for hærværk

Nørrebro - 3. Marts 2007
Til Offentligheden,
Lørdag morgen omkring kl. 10.30 blev Folkets Hus i Stengade ransaget af Politiet. Ransagningen skete uden ransagningskendelse og medførte store ødelæggelser i i det brugerstyrede medborgerhus på Indre Nørrebro.

På pågældende tidspunkt befandt sig i huset kun en ældre bruger, som afviklede Miljø-tv på Kanal København. På trods at han kunne have åbnet dørene for politiet, valgte de at sparke samtlige døre i huset ind. Huset blev gennemsøgt, men da der ikke foregår kriminielle aktiviteter i huset, fandt politet intet.

Vi antager, at ransagningen skal ses i sammenhæng med det stormøde, der blev afholdt i Folkets Hus fredag. Jesper Lund fra husets administrationsgruppe og skolelærer på en lokal skole på Nørrebro udtaler: "Selvfølgelig skal de unge have mulighed for at holde møde, også i Folkets Hus. Det er der ikke noget ulovligt i. At nægte dem deres demokratiske ret, bringer ingen løsning på konflikten."

Jesper Lund fortsætter: "Dagens ransagning af Folkets Hus har vi svært ved at opfatte som andet end chikane. Vi sidder tillbage med et halvsmadret hus. Det er en beklagelig optrapning af konflikten og et helt unødvendigt angreb på et lokalmiljø. Det vil kun medføre mere frustration og vrede".

Den politimæssige optrapning af konflikten, vil ikke bringe os tættere på en løsning. "Nu er det på tide at politikerne tager sagen alvorligt og finder en ordentlig løsning istedet for denne udsigtsløse optrapning" afslutter Jesper Lund.

Folkets Hus har fungeret som brugerstyret medborgerhus på Nørrebro siden 1971. Huset lægger rum til forskellige kulturelle og politiske grupper og er et åbent mødested for folk på tværs af generationer og rummer en bred vifte af poltiske, sociale og kulturelle aktiviteter, såsom lokal tvstationen TV-TV, folkemusikgrupper, børneaktiviteter, teater, dans, maleri og en række lokale politiske grupper.

Folkets Hus, Stengade 50, Nørrebro.

4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. cal 22, forstår godt din frustration, men din gylle hører ikke til her. du er velkommen til at bruge vores dikussionsblog for alle som hader os og aktivisterne fra ungdomshuset:
    ungdomshusdebat.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Tyv stjålet indlæg fra dr's debat:

    Her i det mørke Jylland er vi da godt nok no´n, der venter spændt på, om dem satens farlige kårle får held til at tiltuske sig en bette hus. For så må vi jo også i gang med dem cocktails – altså ikke dem drikkelige, for dem skyller vi i wos, men dem hersens molotow-cocktails. For vi vil da også møj gerne ha´ no´n gratis huse.

    Og så hører vi spilleme, at der også er prøjsere mellem dem slemme. Dem plejer ellers historisk at drage hærgende gennem Jylland. Men det har vi nu et´ mærket møj til.

    Vi vil´ da godt gi´ en bette nap mæ – vi ku´ jo slå dem prøjsere tilbaws – vi finder lige bajonetterne frem. Dem er godt nok en bette smule støwet – vi har et´ browt dem siden 1864.

    For vi wil da et´ beskyldes for bare at sitte på vor røw, men vil da godt være soledrastisk – eller hva´ det er for no´n møj fin´ ord i bruwer.

    SvarSlet
  4. A how - a how - a how :-)

    SvarSlet